Bilgigant går imod strømmen og satser på store V8-motorer

General Motors har tilsyneladende læst skriften på væggen. For selvom koncernen kan tjene på elbiler, hældes der penge i nye og store V8-motorer.

Annonce

General Motors nægter at lade den store V8-motor dø.

Så nu er der ikke bare en, men to helt nye 8-cylindrede motorer på vej fra den kant. De foreløbige oplysninger tyder på en lancering i 2027.

Ifølge GM Authority er General Motors klar til at smide et beløb svarende til 7 milliarder kroner efter udviklingen af de to nye motorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to motorer skal dog splittes op på en måde, så de både fungerer i koncernens erhvervskøretøjer og personbiler.

Gen 6 Small Block skal bruges i GM’s arbejdsheste i form af koncernens største pickup’er. Motoren får en slagvolumen på 5,7 liter og finder vej ned i biler som Chevrolet Silverado 1500.

Sammenlignet med den nuværende 5,3-liters V8’er i tilsvarende biler lover GM, at den nye generation er seks procent mere brændstoføkonomisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den anden motor, der lige nu er under udvikling, er en 6,6-liters ‘performance-V8’er’. Det er motoren, som GM vil sælge til de mere entusiastiske kunder.

Den amerikanske koncern vil desværre ikke ud med alt for mange detaljer på nuværende tidspunkt. Men kilder ‘tæt på GM’ siger, at begge motorer bygges med en aluminiumsblok.

Og at begge gøres klar, så de i det mindste kan udvikle sig til hybridmotorer med mindre batteripakker, hvis det skulle blive nødvendigt.

Artiklen fortsætter efter dette:

Spørgsmålet er så, om det er V8-motorens sidste krampetrækninger, inden alt bliver elektrisk. Svaret er – næppe.

Flere af konkurrenterne – også her i Europa – har på det seneste meldt ud, at de 8-cylindrede modeller stortrives.

Hos BMW lyder det eksempelvis, at man har tænkt sig at bygge motorer – både af den seks- og otte-cylindrede slags – der kan leve op til samtlige krav i den kommende emissionsnorm Euro 7.

Noget som skal gælde for alle nye personbiler i EU fra november 2026, mens lastbiler, busser og erhvervskøretøjer generelt skal opfylde de samme krav i løbet af 2027.


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?