Bilgigant fyrer 1.750 ansatte og giver elbiler skylden

Bilgiganten General Motors gør nu klar til at fyre 1.750 ansatte. Fyringerne er en direkte konsekvens af det skattefradrag, som blev stoppet ved udgangen af september måned.

Annonce

Bilgiganten General Motors (GM) fyrer nu 1.750 ansatte og giver et kollapset elbilsalg skylden.

Det hele, siger GM, er en direkte konsekvens af, at den amerikanske statsstøtte til elbiler forsvandt ved udgangen af september måned.

Fyringerne rammer ifølge Detroit News GMs elbilfabrik Factory Zero i Detroit og batterifabrikken Ultium, Ohio.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efterspørgslen på elbiler i USA er styrtdykket.

Nye tal fra J.D. Power for oktober måned, som Boosted også har omtalt, viser et fald på chokerende 60 procent sammenlignet med september 2024.

Faldet skyldes, at den føderale skatterabat på 7.500 dollars svarende til godt 52.000 kroner blev fjernet den 30. september af Trump-administrationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fik mange amerikanere til at fremskynde deres bilkøb til september, hvilket skabte et kunstigt højt salg. Nu er markedet gået i stå.

GM: Justerer kapaciteten efter langsommere salg

General Motors har reageret prompte på den nye virkelighed.

– Som reaktion på en langsommere udbredelse af elbiler på kort sigt og et skiftende lovgivningsmæssigt miljø justerer General Motors sin kapacitet for elbiler, siger GM til Detroit News.

Konsekvenserne for de ansatte er massive.

1.200 bil-arbejdere på GMs prestigefyldte elbilfabrik “Factory Zero” i Detroit bliver afskediget.

Fabrikken, der producerer de store og dyre modeller som Chevrolet Silverado EV, GMC Hummer EV og Cadillac Escalade IQ, lukker helt ned fra 24. november til 5. januar.


Når den genåbner, vil det kun være med ét enkelt skiftehold.

Fyringer rammer også batterifabrikker

Ud over de 1.200 i Detroit vil 550 medarbejdere blive afskediget fra GMs joint venture batterifabrik, Ultium, i Ohio.

Yderligere 850 medarbejdere på samme fabrik vil blive midlertidigt afskediget.

Også 700 medarbejdere på en fabrik i Tennessee rammes.

Mere efter annoncen

Nyheden har udløst raseri hos fagforeningen Unifor, der repræsenterer ansatte på GMs canadiske fabrikker, som også rammes.

Fagforening giver Trump skylden

Fagforeningens præsident, Lana Payne, giver Donald Trumps politik skylden for fyringerne.

– Realiteten er, at CAMI (GMs fabrik i Canada, red.) blev ramt fra begge sider af Trump, da han aggressivt handlede for at fjerne EV-støtte og ramte canadiske samlefabrikker med en 25 procent told, siger præsidenten.

– Nu betaler mere end 1.000 arbejdere og deres familier prisen for Trumps politiske indblanding og GM’s manglende evne til at holde fast.

Den fabrik, der nu rammes hårdest, Factory Zero, blev ironisk nok indviet af den tidligere præsident Joe Biden for fire år siden som et symbol på USA’s industrielle fremtid.

Mere efter annoncen

GM’s massefyringer er det seneste kapitel i en dyb krise for elbilmærkerne i USA.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er konkurrenten Ford tvunget til at stoppe produktionen af den elektriske F-150 Lightning på ubestemt tid.

Her flyttes medarbejderne i stedet over for at bygge flere profitable benzin- og hybridbiler.

Tilbage hos GM har man meldt ud, at yderligere 200 ansatte i andre stillinger skal forlade koncernen.

Også her får elbilerne skylden, men ledelsen siger, at nedskæringerne allerede var og er planlagt.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet