Bilgigant fylder syntetisk diesel på nye biler

Alle nye dieselbiler fra Skoda fyldes nu med syntetisk brændstof, første gang de tankes. Nettoudledningen er 90 procent mindre, siger bestyrelsesmedlem Karsten Schnake.

Annonce

Herhjemme er der aldrig solgt flere Skodaer end lige nu.

Men selvom langt de fleste i dansk kontekst er elbiler, har det tjekkiske VW-mærke ikke smidt forbrændingsmotoren ud endnu.

Tværtimod hælder fabrikken ny syntetisk diesel på alle nye dieselbiler, første gang de tankes for at kunne forlade fabrikken.

Det oplyser mærket selv i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed er Skoda det første mærke i VW-koncernen, der bruger de syntetiske diesel. Men hos konkurrenterne fra München – nærmere bestemt BMW – har man længe hældt syntetisk diesel i tanken på helt nye biler.

Tilbage hos Skoda vil fabrikken uden at blinke sige god for, at alle biler med forbrædningsmotorer, der bygget fra 2022 og frem, uden problemer kan køre på syntetisk brændstof.

Hos Stellantis er man klar til at gå endnu længere. Allerede i 2023 fortalte koncernen, at 28 millioner af de biler, som man har bygget gennem tiden, uden problemer kan køre på brændstoffet.

Som hos Skoda bruger også Stellantis HVO100-diesel. Det er plantemateriale og animalsk fedt. CO2-udledningen forsvinder ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men brændstoffet klassificeres alligevel som være vedvarende. HVO100 opfylder den europæiske brændstofstandard EN 15940, og hos Skoda oplyser man, at mærket vil købe dieslen af det statsejede energiselskab CEPRO.

– Som det første mærke fra Volkswagen-koncernen til at bruge denne innovative løsning, bruger vi HVO ikke kun i vores personbiler, men også til tankning af lastbiler, der håndterer intern logistik på vores tjekkiske fabrikker, siger Karsten Schnake, bestyrelsesmedlem hos Skoda.

Selvom tjekkerne er de første inden for VW-koncernen, der bruger syntetisk brændstof i gadebiler direkte fra fabrikken, er man ikke de første, der rør brændstoffet. Heller ikke inden for koncernen.

Læs videre efter annoncerne

Porsche har længe haft gang i en produktion af syntetisk benzin på en fabrik i Chile. Og der er planer om at udvide produktionskapaciteten både i Nord- og Sydamerika. Ligesom der skal anlægges fabrikker til formålet i Europa. Læs mere om det her.

Meget apropos Skoda så går det faktisk rasende godt i Tjekkiet. Faktisk så godt, at Skoda nu er det mainstream mærke, der tjener absolut mest pr. bil.

– Med en margin på 8,3 procent er vi det mest profitable, masseproducerende bilmærke i Vesten på mainstream-markedet, lyder det fra direktør Klaus Zellmer.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder