Bilforhandlere får “lukket” Trustpilot-profiler efter DR-afsløring

Efter at være blevet smidt ud af Autobranchen Danmark og afsløret i DR Kontant, har bilforhandlerne Autotorvet.dk og Lindholm Biler A/S fået “lukket” deres Trustpilot-profiler.

Annonce

Opdatering: Lindholm Biler A/S har siden denne artikels publicering også fået lukket sin Trustpilot-profil for yderligere anmeldelser.

Efter at være blevet afsløret i DR-programmet “Kontant: Bilsælgerens fede fidus” og efterfølgende ekskluderet fra Autobranchen Danmark, har Autotorvet.dk nu fået ‘lukket’ sin profil på anmeldelsessiden Trustpilot for nye anmeldelser.

Også den anden afslørede forhandler, Lindholm Biler, der er medejer af Autotorvet.dk, bliver i øjeblikket bombarderet med negative anmeldelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er den seneste udvikling i sagen, der for alvor begyndte at torsdag aften i bedste sendetid på DR1.

Her afslørede DR Kontant, hvordan de to bilforhandlere systematisk har brugt en forretningsmodel til at snyde kunder for deres lovpligtige reklamationsret.

Metoden har ifølge CBS-professor Kim Østergaard, som medvirker i programmet, været både “absurd” og “lyssky”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konsekvenserne af afsløringerne har været prompte og hårde for de to forhandlere.

Smidt ud af brancheforeningen

Allerede timer før programmet blev sendt på DR1, reagerede brancheorganisationen Autobranchen Danmark.

I en pressemeddelelse meddelte organistationen, at man har ekskluderet både Lindholm Biler og Autotorvet som medlemmer.

– Udsendelsen tegner et rystende billede af systematisk og omfangsrig vildledning og snyd, der skader både kunder og branchen generelt, lyder det fra administrerende direktør Gitte Seeberg.

Hun kaldte forhandlernes metoder for en “uetisk forretningsmodel, som ikke hører nogen steder hjemme”.

Det er en sjælden og meget hård reaktion fra brancheforeningen.


Hundredvis af dårlige anmeldelser

Siden programmet blev sendt, er det væltet ind med reaktioner fra vrede forbrugere.

Især på anmeldelsessiden Trustpilot har mange luftet deres frustration.

Lindholm Bilers profil er blevet oversvømmet med 1-stjernede anmeldelser fra folk, der henviser direkte til Kontant-udsendelsen.

For Autotorvet.dk’s vedkommende er reaktionen endnu mere markant. Her er hele virksomhedens profil er blevet lukket ned, så man ikke længere kan dele sine oplevelser.

Mere efter annoncen

Det er derfor ikke længere muligt at se de anmeldelser, som blev lagt umiddelbart efter, at DR gik ud med foromtale af Kontant-programmet.

Sagen handler om, hvordan forhandlerne har solgt biler, de selv ejede, men har fået det til at fremstå som et “formidlingssalg” mellem to private bilister.

På den måde har forhandleren forsøgt at fraskrive sig den to-årige reklamationsret og de garantibestemmelser, som professionelle forhandlere ellers skal give og leve op til i forhold til dansk lovgivning.

Snyd med reklamationsretten er desværre ikke et nyt fænomen i den danske bilbranche. Som Boosted tidligere har kunnet fortælle, kostede lignende afsløringer i DR-programmet en anden bilforhandler adskillige konkurser.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet