Bilfirma konkurs med 700 millioner kroner i gæld

Classic Recreations, der blev kendt for at genfortolke Shelby GT500-modeller i kulfiber og med 810 hestekræfter, gået konkurs med en gæld på 700 millioner kroner.

Annonce

En kendt amerikansk bilbygger er kommet i alvorlige økonomiske problemer.

Firmaet Classic Recreations, der er berømt for sine ombyggede Ford Mustang-modeller, har indgivet en konkursbegæring.

De specialiserede sig i at bygge Shelby GT500 om i et hav af kulfiber, men nu er gælden for stor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Classic Recreations blev især kendt for et tæt samarbejde med Shelby American. Samarbejdet tillod dem at bygge officielt licenserede Shelby Mustang-modeller.

Bilerne var ikke bare kopier af de klassiske biler. De var moderne fortolkninger, såkaldte restomods, bygget med den nyeste teknologi.

En af de mest bemærkelsesværdige biler fra firmaet var en Shelby GT500 bygget næsten udelukkende i kulfiber. Materialet gjorde bilen markant lettere end en original Ford Mustang fra fabrikken. Vægten var reduceret med 300 kilogram.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under motorhjelmen lå en 5,2-liters V8-motor med kompressor. Motoren producerede 810 hestekræfter, som blev sendt til baghjulene.

En gæld på op til 700 millioner kroner

Selvom bilerne havde imponerende specifikationer, var prisen også meget høj. De dyreste modeller kostede flere millioner kroner stykket. Det ser ud til, at de høje priser har begrænset antallet af købere.

Ifølge Carscoops har Classic Recreations nu søgt om konkursbeskyttelse under den amerikanske lovgivning kendt som Chapter 11.

Læs videre efter annoncerne

I konkursbegæringen fremgår det, at firmaets gæld ligger et sted mellem 10 og 100 millioner dollars. Det svarer til mellem 70 og 700 millioner danske kroner.

Samtidig forlyder det, at Shelby American har trukket sin licensaftale tilbage. Det betyder, at Classic Recreations ikke længere må bygge biler med det officielle Shelby-navn.

Planen er dog, at firmaet fortsætter med at bygge biler under konkursbehandlingen. Det skal ske for at skaffe penge til at betale kreditorerne tilbage.

Flere bilfirmaer bukker under

Det er ikke et enestående tilfælde, at en lille, specialiseret bilproducent må dreje nøglen om. Alene i 2025 er det sket flere gange for forskellige firmaer i bilindustrien.

Mere efter annoncen

Som Boosted tidligere kunne fortælle, gik det hollandske firma Voitures Extravert konkurs i januar måned. De havde specialiseret sig i at ombygge klassiske Porsche 911-modeller til elbiler.

Og i april måtte et tysk bilmærke dreje nøglen om efter 42 år.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler