Bilfabrikker angrebet – ansatte SKAL blive hjemme

Konsekvenserne af et stort hackerangreb hos Jaguar Land Rover fortsætter. Produktionen på fabrikkerne i Halewood og Solihull er stoppet, og ansatte er sendt hjem.

Annonce

Konsekvenserne af det store hackerangreb mod Jaguar Land Rover (JLR) er nu så alvorlige, at bilproducentens ansatte er blevet bedt om at blive hjemme.

Produktionen på de store bilfabrikker er gået i stå og forventes tidligst genoptaget tirsdag den 9. september.

Det skriver den britiske avis Liverpool Echo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Produktionen på JLR’s fabrik i Halewood har angiveligt været stoppet, siden angrebet ramte mandag den 1. september.

Nu har de ansatte fået officiel besked om ikke at møde på arbejde.

Krisen hos den engelske bilgigant er dermed total.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Besked til ansatte: Bliv hjemme fredag og mandag

I en meddelelse, der blev sendt til de ansatte på Halewood-fabrikken torsdag den 4. september, lød beskeden, at produktionsmedarbejdere ville blive fritstillet fredag og mandag.

“Alle kolleger skal møde på arbejde som normalt tirsdag den 9. september, medmindre andet informeres,” lyder det i meddelelsen.

Også fabrikken i Solihull er ifølge bilmediet Autocar ramt af produktionsstoppet. Det er her, de profitable modeller Range Rover og Range Rover Sport bliver bygget.

JLR har endnu ikke selv kommenteret på situationen på de enkelte fabrikker.

De har dog bekræftet, at de arbejder på at genopbygge deres IT-systemer, men kan ikke give en tidsplan for, hvornår alt er normalt igen.

Forhandlere kan ikke bestille reservedele

IT-nedbruddet har også alvorlige konsekvenser for JRL-koncernens forhandlerne. De kan i øjeblikket ikke bestille reservedele.


De kan heller ikke få lov til at kode de dele, de har på lager, til kundernes biler.

I nogle tilfælde betyder det, at forhandlerne ikke kan gennemføre udleveringer af nye biler til kunder, der ellers står i kø.

Registreringen af nye biler er også ramt. Forhandlerne er tvunget til at registrere hver enkelt bil manuelt ved at ringe til de britiske myndigheder.

Hele krisen startede på en af årets travleste dage for nyregistreringer i Storbritannien.

Mere efter annoncen

Som Boosted kunne fortælle, har den berygtede hackergruppe BlackCat taget ansvaret for angrebet. Gruppen kræver en løsesum på over 100 millioner kroner og truer med at lække stjålne data

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet