Bilfabrik tvangslukkes – 1.400 fyres under protest

Tyske Brose er nu i så store økonomiske problemer, at ledelsen overvejer at lukke en fabrik. Det har udløst store protester blandt de 1.400 ansatte.

Annonce

Fyringer er der nok af i den europæiske bilindustri. Og nu har tyske Brose, der er en af de største underleverandører i bilindustrien, fortalt sine ansatte, at ledelsen overvejer at lukke mindst én fabrik.

Fabrikken, der ligger i byen Würzburg, beskæftiger 1.400 medarbejdere, som alle står til at miste deres job.

Det skriver BR24.

Broses beslutning kommer efter en længere periode med forsøg på at optimere virksomhedens drift og reducere omkostningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilbage i 2024 lancerede Brose i første omgang en spareplan, der barberer omkostningerne ned med 20 procent inden 2027. Lukningen af fabrikken i Würzburg er en del af den plan.

Fabrikken i Würzburg er specialiseret i produktionen af flere helt afgørende dele i alle biler på vejene.

Blandt tyskernes produkter er vinduesregulatorer, sædekonstruktioner og lukkemekanismer til døre. Alt sammen dele, der leveres til adskillige store bilproducenter.

Nyheden om lukningen har mødt stærk modstand fra de ansatte og deres fagforening, IG Metall. Fagforeningen har kritiseret Brose for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til de sociale konsekvenser af lukningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De ansatte er ikke uforståeligt bekymrede for deres fremtid. Overfor medierne har flere af dem givet udtryk for, at de føler sig meget usikre.

Også det lokale bystyre i Würzburg har reageret på nyheden. Borgmesteren har udtrykt sin støtte til de ansatte og advaret om, at en lukning vil have betydelige økonomiske konsekvenser for byen.

Han har opfordret Brose til at genoverveje beslutningen, fordi det vil have store lokaløkonomiske konsekvenser.

Læs videre efter annoncerne

Brose har endnu ikke truffet en endelig beslutning om lukningen af fabrikken. Der er dog planlagt flere faglige møder og demonstrationer, hvor ansatte og fagforeninger vil forsøge at påvirke virksomhedens ledelse.

De vil arbejde for at bevare arbejdspladserne og sikre en retfærdig behandling af de ansatte, lyder det ifølge BR24.

Lukningen af fabrikken i Würzburg er ikke et isoleret tilfælde. Bilindustrien står over for store udfordringer, og flere virksomheder har gjort det klart, at lignende tiltag er nødvendige for at redde forretningen.

Mere efter annoncen

Den tyske underleverandør ZF, der producerer gearkasser, har eksempelvis offentliggjort en endnu større spareplan. Her skal ledelsen finde over 46 milliarder kroner inden for de næste par år. Det betyder, at adskillige tusinde medarbejdere allerede har fået besked om deres egne fyresedler.

Flere store bilproducenter har ligeledes annonceret nedskæringer og lukninger af fabrikker. Audi lukker i denne måned mærkets fabrik i Belgien.

Og Volkswagen har varslet 35.000 fyringer og lukninger af tre fabrikker i Tyskland. VW-koncernen har ellers aldrig lukket fabrikker i Tyskland før.

Det er uvist, hvordan fremtiden ser ud for de ansatte på fabrikken i Würzburg. Meget tyder dog på, at de om ikke så længe må melde sig i arbejdsløshedskøen blandt mange af deres kolleger fra andre virksomheder i bilindustrien.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder