Biler med specielle funktioner – her er nogle af de mest unikke

Det er meget normalt at se anderledes og specielle funktioner i de fleste typer produkter, fra brødristere til sportsbiler, da producenterne på denne måde skiller sig ud fra konkurrenterne og forhåbentlig også lokker nye købere til.

Der findes tøjfirmaer, der designer nyt tøj udelukkende for at se specielt og utroligt ud, mobil producenter der laver en udgave i ren guld til de super rige, spiludviklere laver deres standardudgave i en luksusudgave med specielle kosmetiske forbedringer, og online underholdning som roulette og casino-maskiner præges med specielle funktioner og populære emner som popkultur m.m.

I denne artikel kigger vi nærmere på biler, der kommer indbygget med specielle funktioner og hvad de har af indflydelse på bilerne selv, så læs mere nedenfor hvis vi har fanget din interesse.

  1. Indikator af benzintankens placering

Mange bliver overraskede over at finde ud af, at der faktisk er en måde i de fleste biler, som viser i hvilken side af bilen benzintanken sidder. Når man kigger på benzinpumpe-symbolet, findes der mange gange en pil, der peger til højre eller venstre, alt afhængigt af hvor man skal holde ind når man kører på tankstation. Selvom pilen har eksisteret i mange år på mange modeller, er der stadig mange danskere som ikke kender til den.

  1. Speciel nøgle for at nå maksimal hastighed i Bugatti Veyron

Både som markedsførings-idé, men også af andre årsager skabte Bugatti for ti år siden en udgave af deres bil, som kun kunne opnå tophastighed, hvis man havde benyttet en speciel nøgle. Veyron har altid været kendt for at kunne køre ekstremt hurtigt, så med denne nøgle kunne man sørge for, at svigersønen – eller hvem der ellers lånte bilen – ikke blev fristet til at gå efter tophastigheden. Nøglen sørgede desuden også for at justere spoileren elektrisk, så man lå bedre på vejen under de ekstremt høje hastigheder.

  1. Rolls Royce Phantom hjælper dig med at holde kabinen tør

Hvis ikke man følte, at man ankom med nok stil og klasse ved at parkere sin Rolls Royce, kan man se ekstra elegant ud ved at benytte det skjulte rum i en af de to fordøre, og trække sin paraply ud. Rolls Royce har på snedig vis gjort det let at opbevare sin paraply uden at skulle tænke på at gøre interiøret eller andet indendørs vådt. I dag findes der mange andre bilmærker, som også har indbygget denne lille funktion i deres modeller, men Rolls Royce menes at være de første til det.

  1. Kamera der vinker farvel til blinde vinkler

Det er i dag en del biler, der er monteret med 360 graders specielle kameraer, som ikke blot viser foran og bagved, men faktisk hele vejen rundt, uden nogen blinde vinkler. De mange kameraer rundt om på bilen tager alle sammen fotos, der så bliver klippet sammen til ét billede, og på den måde kan man altså se uforstyrret hele vejen rundt om bilen.

  1. Honda Accord hjælper med at undgå kollisioner

Honda Accord fik for nogle år siden indbygget kollisionsindikator. Modsat mange andre biler bremser Accorden ikke, men den tænder for vibrationer i førersædet, så man på den måde bliver opmærksom på, at man er på vej til at ramme noget foran bilen. I dag findes der mange typer af kollisionsdetektion, og mange nye biler bremser af sig selv, når noget foran bilen kommer for tæt på.

  1. God duft i en Fiat 500

Er man ikke til de stærkt parfumerede Wunderbaum, som man kan købe på den lokale tankstation, så har Fiat 500 opfundet en elektrisk duft-maskine. Det er ikke blot en sprøjte, som vi kender det fra deodoranter, men derimod en diffuser, som forstøver duftpartiklerne og spreder dem jævnt i hele bilen – og man kan vælge mellem mange forskellige dufte.

Konklusion

Der findes hundredvis af sjove, spændende og smarte funktioner i biler, både de 100 år gamle af slagsen, og de spritnye som bliver fabrikeret i dette øjeblik. I artiklen ovenfor gennemgik vi både noget til liebhaverbilen såvel som til pendlerbilen. Og alt derimellem.

Boosted.dk er Danmarks største site om biler. Vil du i kontakt med os? Skriv til boosted@boosted.dk