Forside Blog Side 691

Nyt widebody til Supra Mk.5 får SEMA-debut

Den første – af sandsynligvis mange Supra-ombygninger til SEMA Show – er dukket op

Tra-Kyoto, der står bag Rocket Bunny, har allerede løftet sløret for deres bredbygning af den nye Toyota Supra. Og nu melder Evasive Motorsports sig med endnu et widebody-kit.

Kittet vil kunne købes sumidelbart efter det store custom-show, der finder sted i Nevada-ørknen i begyndelsen af november.

De præcise detaljer om kittet er der endnu ingen af, men Supra’eren er også bare en bil, der tikker om at blive bygget bredere,

Fender flares og spoileren oven på spoileren (ja, se selv efter en gang mere) får den hvide japaner til at virke enorm.

Vi glæder os til at se nærmere på den – og mange andre fede slæder – til årets SEMA Show.

We are proud to announce that we will be working with @duspeed in building his Toyota Supra for SEMA 2019. The car will…

Slået op af Evasive MotorsportsTorsdag den 12. september 2019

 

Boosted Tour væltede Holbæk i fed sæsonafslutning

0

Det er altid rart at afslutte med stil, og det var præcis, hvad Boosted Tour 2019 gjorde hos Custom Audio Denmark i Holbæk.

Efter en vejrmæssigt skuffelse i Esbjerg i forrige uge var vi på Boosted-redaktionen sultne efter et træf uden storm og regn. Og onsdag den 18. september var der heldigvis masser af sol i vejrudsigten, da årets sidste Boosted tour skulle afholdes hos Custom Audio Denmark på Lundemarksvej i Holbæk.

Det var tydeligt, at vi ikke var de eneste, der var klar på træf, for allerede før klokken 16, hvor træffet officielt startede, var der biler klar til fremvisning på det meste af området foran butikken. Faktisk gik det så stærkt, at Boosteds lille pølsebiks ikke var helt klar med kødet på grillen, da de første sultne træfgængere spurgte efter en fransk med det hele.

Også inde i butikken var der fart på i samtlige timer, hvor træffet varede. Som ejeren, Mads Nyegaard, udtrykte det bagefter: “Gulvtæppet i butikken er blevet mere slidt i dag, end det er blevet samlet set i alle månederne, siden vi åbnede”.

Boosted-redaktionen takker alle gæster, udstillere og Custom Audio Denmark for en super hyggeligt aften i Holbæk. Det er ikke sidste gang, vi kommer forbi de kanter.

Herunder kan du se lidt af stemningen fra årets sidste Boosted Tour:

Dieselgate: Tyskland truer Audi med milliardbøde

0

Audi skal have fjernet ulovligt software i alle berørte biler inden d.26 september – ellers står den tyske regering klar med kæmpe bøder pr. bil

Dieselskandalen har ikke sluppet sit tag i VAG-koncernen. Heller ikke selvom det snart er seks år siden, at det for alvor blev offentligt kendt, at koncernen installerede software, der manipulerede med udledningen, i en række biler.

Nu er det så kommet frem, at Audi – der er ejet af Volkswagen og dermed er en del af VAG-gruppen – kan se frem til en bøde i milliardklassen. Bøden står den tyske stat klar med, hvis ikke Audi får fjernet den ulovlige software fra samtlige ramte biler inden den 26 september.

Koncernen har i forvejen betalt milliardbeløb i bøder og sagsanlæg som følge af dieselskandalen.

Og nu kan endnu milladregning være på vej. Helt præcist kommer det til at koste Audi 25.000 euro pr. bil, der endnu ikke er ordnet. Sidste år estimerede de tyske myndigheder, at der stadig var 127.000 Audier med “snydesoftware” på vejene.

Heraf 77.000 biler alene i Tyskland. Samlet set er det altså tæt på to milliarder euro, Audi skal betale til den tyske stat, hvis ikke der meget snart sker noget.

Selv vil Audi-toppen ikke udtale sig om sagen. Dog bekræfter fabrikken, at den tyske regering kræver handling. Og at fabrikken vil nå alle biler inden deadline. Det skriver Reuters.

De ramte Audier er modeller lige fra A4 til A8 – alle sammen med V6 eller V8-dieselmotorer.

 

 

 

Sådan undgik apple-boss at køre med nummerplader

0

Den afdøde Apple-chef Steve Jobs var på mange måder en genial mand – også når det kom til færdselsloven, åbenbart

Her opdagede den ellers så offentligt kendte Jobs, der var meget sky om sit privatliv, nemlig et særligt smuthul i californisk lovgivning. Genialt for Jobs, som meget gerne ville kunne køre bil i al ubemærkethed.

Ifølge californisk lovgivning har en bilejer nemlig hele seks måneder til at få udstyret sin bil med nummerplader efter købet. Det udnyttede Jobs til det yderste – og det på en ganske simpel måde.

Hver sjette måned leasede applechefen en spritny Mercedes SL55 AMG, som selvfølgelig var noget nær identisk med den forrige bil. Og sådan blev Jobs ved til sin død i oktober 2011.

På den måde slap Jobs for at køre rundt med nummerplader på sin AMG-Mercer. Mange anonyme kilometer blev det dog ikke til for Jobs. Hans lille “trick” blev nemlig hurtig en offentlig kendt hemmelighed.

I Californien, hvor der køre/kørte mange Mercedeser rundt, var det således meget nemt at spotte Steve Jobs i mængden. Hans SL 55 AMG var nemlig en af de – hvis ikke den eneste – uden nummerplade.

Siden er “smuthullet” som Steve Jobs gjorde brug af dog blevet lukket af myndighederne.

 

Forbud udvides: Her må lastbiler ikke overhale

0

Inden for de næste par uger bliver det på flere motorvejstrækninger forbudt lastbiler at overhale

Det meddeler vejdirektoratet, der nu vil endnu flere af de såkaldte “elefant”-overhalinger – hvor lastbiler overhaler hinanden på motorvejen – til livs.

På nuværende tidspunkt er det forbudt for lastbiler at overhale på cirka 230 kilometer af det danske motorvejsnet fra Østjyske Motorvej, Fynske Motorvej, Sønderjyske Motorvej, Nordjyske Motorvej og til Vestmotorvejen, skriver Tv2 Øst.

Når forbuddet er indfaset, vil det på i alt 270 kilometer motorvej i Danmark være forbudt for lastbiler at overhale, oplyser Vejdirektoratet.

Vejdirektoratets målinger har vist, at overhalingsforbuddet stort set respekteres, idet andelen af lastbiler i venstre spor er faldet fra cirka 2-3 procent til cirka 0,5 – 1 procent på de strækninger, hvor der er forbud.

– Vi begynder inden for de næste par uger med at sætte skiltene med overhalingsforbud op i marken, og forbuddet vil være gældende fra det øjeblik, skiltene står langs vejkanten, siger afdelingsleder Ivar Sande fra Vejdirektoratet.

Grafik: Vejdirektoratet

Galt eller genialt? Gut bygger S2000 op i lexanplader

0

Muligvis det vildeste “karosseri” vi nogensinde har set lige igennem

Informationerne er få, men der skal heller ikke meget til for at finde denne Honda S2000s vildeste trick.

Væk er det almindelige karosseri – i stedet er det ersattet af lexanplader og kun lexanplader.

Det betyder, at sådan cirka alt teknik og mekanik er blotlagt for øjet.

Faktisk kan alt ses. Lige fra støddæmpere til lydpotten.

Vildt projekt

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10156320111551594&set=pcb.1199798790228156&type=3&theater&ifg=1

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10156320111556594&set=pcb.1199798790228156&type=3&theater&ifg=1

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10156320111531594&set=pcb.1199798790228156&type=3&theater&ifg=1

Daigo Saito kører på dem – nu er Zeknova godkendt til gadebrug

0

Som topkører i professionel drifting lader japanske Daigo Saito hvert år flere hundrede sæt dæk gå op i spektakulær røg. Saito er en af de første i verden, der har fået den nye Toyota GR Supra A90 ud på driftbanerne med en arrig, ombygget 2JZ-motor mellem forhjulene.

Men du behøver faktisk ikke været professionel racerkører for at nyde godt af Zeknova-dæk som Saito.

Sidste år fik det japansk fremstillede dæk nemlig EU-mærkat på gummioverfladen, hvilket betyder, at Zeknova-dæk må sættes på personbiler herhjemme.

RS606-serien fås i fuldfede 18” med 225/40 i profil og solid erfaring fra hårdt dækslid på alverdens driftbaner. Det er designet til at yde det optimale greb, selv i situationer hvor asfalten svinger mellem at være våd og tør.

Også til banebrug

Semislicks-overfladen er den perfekte kombination til dig, der har en gadebil med lidt flere muskler, end fabrikken udstyrede motoren med. Skal det være rigtig sjovt, fungerer dækket også glimrende til trackdays. Eller drifting hvis du skulle få mod på det i din gade- eller racerbil.

Vores egen chefredaktør, Martin Poorhamidi, er også bidt af et galt Zeknova-dæk. Hans driftmissil af en Mercedes C63 AMG med over 700 hk kører kun på den japansk fremstillede dæk-compound.

– Jeg har prøvet mange forskellige dækmærker og modeller i min tid med motorsport – Zeknova er uden sammenligning det bedste dæk i sin prisklasse. Vi oplever mere greb og derved højere hastighed gennem svingene, men også en længere holdbarhed end konkurrenterne. Vi er ikke i tvivl om, hvem der skal levere dækkene til sæsonen 2020”, udtaler Martin.

I Danmark får du Zeknova-dæk hos specialisterne fra Jocks.dk. Et sæt 18” semislicks i 225/40 står til 1.261 kroner stykket, mens 20” i 285/35 fås til 1.985 kroner.

Klik her og læs mere!

Zeknova dæk

Årets sidste Boosted Tour i Holbæk: Fede biler og vilde tilbud

0

Vi er klar til årets sidste Boosted Tour. Custom Audio er også klar med spandevis af tilbud på lyd-grej til din bil.

Sæsonen for biltræf er ved at nærme sig sin afslutning, og derfor glæder vi os på Boosted-redaktionen ekstra meget til onsdag den 18. september, hvor årets sidste Boosted Tour afholdes.

Det sker ved Custom Audio på Lundemarksvej 23 i 4300 Holbæk. Så skynd dig at få pudset bilen og saml nogle gutter eller gutinder og styr bilen mod Vestsjælland. Træffet varer fra kl. 16 til 20.

I Boosted-standen er det muligt at købe lidt godt til ganen i form af franske hotdogs og sodavand, og inde i butikken hos Custom Audio er der kvalitets-guf for ørerne. De er nemlig nogle af de mest nørdede specialister indenfor lyd – både til bilen, hjemmet og båden.

Denne dag har de inviteret flere fantastiske demobiler til at fremvise, hvad de kan, når vi snakker bilstereo. Også flere EMMA-biler kan opleves på dagen. Indenfor i forretningen demonstreres nogle af de fineste hifi-systemer, du kan forestille dig. Kig ind og oplev lyd som aldrig før.

Og står du og mangler noget fin lyd til din egen bil, så har Custom Audio en lang række vilde tilbud klar. Herunder kan du se nogle få af dem – se resten her!

Vi glæder os til at se jer alle onsdag den 18. september fra kl. 16 til 20 på Lundemarksvej 23 i Holbæk.

Tilmeld dig FB-begivenheden her!

 

Hvorfor gøre det selv, når professionelle kan hente din drømme-Audi?

0

Som den bilentusiast du jo er, er det at købe en bil sikkert det mindste problem. Giv sælger nogle penge, brug to minutter på omregistreringen og wupti, så er du kørende. Men som bilentusiast har du sikkert også en hel del krav – du vrider ikke bare nøglen i tændingslåsen på hvad som helst.

Så hvorfor ikke lade professionelle klare besværet for dig? Din drømme-Audi hjemtages fra svenske bilauktioner, så den lave budsum og den lave kurs på den svenske krone giver dig store besparelser. Samtidig med leasing fordelt over 12 måneder, der sikrer den laveste forholdsmæssige registreringsafgift – så bliver det ikke billigere.

Og det er faktisk så nemt, at processen ikke er mere end 8 trin lang. 8 trin der til gengæld tager højde for alt, når du skal have dig en lækker Audi. Alt fra betaling over toldsynet til præcist hvordan du bliver godt kørende i din nye drøm af en Audi – som naturligvis højest er fire år gammel og aldrig har mere end 100.000 kilometer på tælleren. Svaret hedder Audier.dk.

Så er det bare op til dig, hvilken A- eller Q-modelbetegnelse bilen skal have. Eller måske er du i virkeligheden mere til specialmodeller, som begynder med S eller RS? Uanset modellen kan du trygt forvisse dig om, at du får en lækker vogn hjem. Du kan selvfølgelig selv besigtige bilen inden købet, eller du kan lade de professionelle fra Audier.dk klare det. Uanset hvad, så gennemgår bilen et 170-punkts kvalitetstjek hos samarbejdspartneren KVD, inden du skriver under på noget som helst ved køb af brugt Audi.

Du får altså en nyere Audi, hvor alt bare spiller 110 procent fra første tur.

Din drømme-Audi fra Audier.dk

Billigste og bedste leasingaftaler på din Audi

Det betyder, at du bliver fedt kørende i din drømme-Audi på nogle af markedets billigste og bedste leasingaftaler. Registreringsafgiften bides over i mindre stykker, så skattefar ikke suger hele beløbet ud af dine lommer på én gang. Og når leasingperioden udløber, er det eneste, du skal tænke på, om det skal være samme bil eller en nyere model bagefter. Handlen af din næste bil er naturligvis lige så nemt for dig som før.

Går du efter limousine-følelsen? Eller går du efter en topudstyret model med Audis berømte quattro-firehjulstræk, som skaffer dækkene de optimale arbejdsbetingelser, når motoren skyder din Sportback med fire ringe sikkert ud af svingene hver gang? Det er helt op til dig. Lidt som juleaften – bare hvor du helt præcist har bestemt din gave på forhånd. Helt ned i detaljen. Er den med soltag, er der klimaanlæg både til dem foran og på bagsæderne? Kan lyspakken lyse et helt diskotek op ude fra vejen? Du har sikkert fanget pointen. Valget er 100 procent dit.

Specifikationerne på din drømme-Audi er nemlig aldrig mere end et par klik væk. Du skal blot læne dig tilbage og indgive dit ønske. Så ordner de professionelle fra Audier.dk resten.

Audier

Køb Audi helt uden bekymring

Skal du egentlig bekymre dig om noget som helst? Nej, egentlig ikke. VIP-oplevelsen bliver ikke større, end når din lækre Audi tilmed kan leveres af en chauffør – top klargjort. Ude som inde. Det sker, når du er medlem af Rings VIP-klubben. En eksklusiv klub, som klæder dig på til dit Audi-ejerskab. Og som medlem af Rings VIP kan du – som noget nyt i Danmark – få leveret din Audi med chauffør, hvor der rulles rød løber ud, og champagnen er klar til en skål og stort tillykke, lige præcis hvor du ønsker det – uanset om det er på arbejdet, i fritidsklubben eller til netværksmødet.

Du kan endda få leveret bilen med din helt egen ønske-nummerplade. Medlemsskabet garanterer dig også, at bilen er driftssikker i hele perioden. Det bliver ikke mere mageligt at være Audi-ejer end løsningen her.

Du skal ikke tænke på andet end at godkende leasingaftalen – der inkluderer forsikringen – før du er rasende godt kørende i en toplækker vogn fra Audier.dk.

Du finder Audier.dk her:
Website: www.audier.dk
Facebook: www.facebook.com/audier.dk
Instagram: www.instagram.com/audier.dk

Posaidon RS: En AMG med fire døre og 880 hk

Når AMG ikke er nok, trækker Posaidon 880 hestekræfter ud af den firedørs Mercedes

Navnet er så langt, at du kan knække tungen på det. Og faktisk er Mercedes-AMG GT 4 Door Coupé en femdørs bil.

Når det så er sagt, er den i Posiadon-trim noget af et bæst. Normal yder den fire-liters twinturbo V8 i modellen GT63 S 630 hestekræfter. Hvilket skyder den fra 0 til 100 km/t på 3,2 sekunder.

Men når den hedder Posaidon RS 830 er ydelsen oppe på svimlende 880 hestekræfter, og 0-100 km/t-tiden er helt nede på 2,9 sekunder.

Det i en bil, der vejer to ton. Hastighedsbegrænseren er også flyttet, så den store Mercer nu ikke taber pusten, før den rammer 350 kilometer i timen.

Newtonmeter er der 1.200 af i M177-V8eren. Og det koster. Alene de modifikationer, der er nødvendige for, at gearkassen kan klare mosten, løber op i en pris på 24.000 euro.

Og så skal du selvfølgelig selv komme med bilen først. Men led er den, Posaidon-merceren.

Seat León med VR6 fyrer 577 hk af

Karosseriet bedrager – det her er ingen almindelig Seat León

Kan du abstrahere fra de enorme ballondæk, så ligner denne Seat Leon sig selv, som modellen så ud i slut-90erne.

Men karosseriet bedrager. Under den grå kølerhjelm ligger nemlig en R32-motor, der er god for 577 hestekræfter.

LÆS OGSÅ: Spottet på motorvejen: Nu leder politiet efter “F1”-racer

Det er opnået ved at fodre sekscylindrede VAG-motor med 1.000 cc-Genesis-indsprøjtningdyser og “SX400”-turbolader, der snurrer med bare 0,8 bar.

Lejr og stempler er noget så sjældent som standard i den ellers hårdpumpede maskine. Alligevel formår den at blæse over 402 meter på 10,79 sekunder.

Og det kunne være gået endnu hurtigere, hvis ikke der havde været problemer med et drilsk fjedre gear.

Spottet på motorvejen: Politiet leder efter “F1”-racer

0

Tidligere på måneden blev en Formel 1-lignende bil spottet på noget tjekkisk motorvej – nu leder politiet efter både fører og bil

Det er ikke hver dag, man ser en Formel 1-racer, og da slet ikke en på en ganske almindelig motorvej.

Ikke desto mindre blev det F1-lignende køretøj tidligere på måneden spottet på en motorvej lidt uden for Tjekkiets hovedstad Prag.

Det ser ikke farligt ud – bilen holder endda pænt til højre. Alligevel siger det tjekkiske politi nu, at man mistænker føreren – der på klippet herunder er iført rød hjelm – for at have brudt færdselsloven.

Politiet efterlyser derfor vidner eller folk, der måtte kende personen bag rattet, fremgår det af en artikel fra engelske Daily Mail.

Se den skøre video herunder:

Escort Mk.I med 600 hk koger bagdæk og løfter forhjul på ‘striben’

Ford slog for alvor Escort-navnet fast på rallyscenen, men Mk.1’eren er faktsik også en habil dragracer

I hvert fald når der ligger en 600 hestes, Cosworth-tunet YB-motor mellem forhjulene.

Og det gør der i denne sorte sag – nyd den riste sig bagdæk i klipper herunder fra Santa Pod Raceway i England

Bilens hurtigste tid på 402 meter er 10,2 sekunder – ikke dårligt for en gammel Escort.

PS: Det minder os om denne gift-grønne satan af en Escort, der i mange år faktisk var Danmarks hurtigste bil

 

Audi overvejer heftigere RS6

0

Audi har kun lige introduceret RS6 og RS7 – men kraftigere modeller er på vej

Både den nyeste RS6 Avant og RS7 Sportback har en fire-liters twinturbo V8 mellem forhjulene. En motor der er god for 600 hestekræfter og 800 newtonmeter.

Men noget kunne tyde på, at det ikke er nok for RS-afdelingen. I hvert fald har Audi Sport-chefen Oliver Hoffman i et interview med amerikanske Road & Track løftet noget af et spændende slør for Audis RS-fremtid. Der skal mere strøm, end der allerede er i bilerne, til.

– Vi vil have plug in hybrid-teknologi i vores RS-modelprogram, siger topchefen til det amerikanske bilmedie.

LÆS OGSÅ: Sådan lyder den nye RS6 – bedre end forgængeren?

Samtidig indikerede Hoffmann, at RS-Audi’erne med plug in-hybrid bliver kraftigere end de almindelige RS-modeller. Altså fremtidens RS-modeller med betegnelsen ‘Performance’.

På rygtebasis kædes RS6 og RS7 allerede sammen med batteripakken fra A7 Sportback, der er på 14.1 kWh. Hvilket giver 143 ekstra hestekræfter. Men muligheden for mere power er der, nu hvor batterierne skal over i RS-biler. Lige nu har RS6 og RS7 ‘kun’ batterihjælp fra en mindre 48 volt-batteripakke.

På den anden side har Audi allerede bekræftet SUV’en RS Q8.

 

 

Læserbil: Gadebil med superbilsmoment

Foto: SKphoto.dk

Hvad gør man, når alle Seat Leon-modeller ligner hinanden? Nicki fandt Ruby-lak, Rohanna i 19″ og lækkert læder frem til sin Cupra med 390 hestekræfter.

Vil du ha’ en bil, der kan cruise under politiets laser – så køb en Leon Cupra. Vil du have en bil med muskler, der kan det samme – køb en Leon Cupra.

Eller gør som Nicki og smid alle de rigtige Audi S og RS-stumper i en Cupra R-motor. Resultatet er en lavtliggende spanier, der sparker mere moment i asfalten end superbilen Ferrari 430 Scuderia.

Hvorfor lige en Cupra?
“Jeg synes, Leon’en er en superfed bil. Men de ligner allesammen hinanden. Så jeg tænkte, at jeg måtte gøre noget for at skille min ud fra mængden.”

Hvordan kom du på bilens look?
“Det var faktisk svært at komme på ideerne til alt det, jeg gerne ville med bilen. Men jeg synes, jeg har ramt noget, som vækker opsigt. Et motorrum som mit har jeg ikke set nogen Leon Cupra med før eksempelvis – og det synes jeg, bilen fortjener.”

Rohanna-hjul i 19″ – hvorfor?
“Ja, det er faktisk bare et tilfælde. Jeg faldt over et sæt til en pris, jeg bare ikke kunne sige nej til.”

Seat Leon
Når Gas V1-undervognen puster luft ud, er der ikke plads til så meget som et negl mellem de 19″ Rohanna-fælge og skærmene
Seat Leon
Der er ruby-rødt på detaljer over alt på Nickis Leon Cupra
Seat Leon
Den hvide lak mod folien skaber den ondeste Jekyll og Hyde-effekt

Kan du pege noget ud ved bilen, som du er mest tilfreds med?
“Jeg er meget godt tilfreds med motorrum, folien og kabinen, da det i den stil ikke er noget, du ser monteret ret tit på en Leon Cupra. Og det er egentlig mit mål med ombygningen.”

Hvordan kører den så?
“Uha, ja – den er sgu nok lidt stiv i det – men ellers kører den virkelig godt, og der en masse træk i motoren.”

Så er det vel en hverdagsvogn?
“Ja, stort set. På nær vintermånederne kører jeg i bilen hver dag. Ellers så er det jo ikke sjovt. En bil som Cupra’en skal virkelig bruges.”

Seat Leon SKphoto.dk
Sort i sort med et tvist af rød – der er brugt kilometervis af kohud i kabinen
Seat Leon SKphoto.dk
Nickis Leon Cupra er fra 2008, men rattet er hele ti år yngre. Det er nemlig doneret fra en Leon FR årgang 2018
Seat Leon SKphoto.dk
Skålsæderne er et sportsligt miks af læder og alcantara. De er mega fede!
Seat Leon SKphoto.dk
Læder med diamantsyninger – det holder 100!

Hvad siger venner og familie til ombygningen?
“Min mor har ejet bilen tidligere, og hun synes, den er blevet superflot. Andre synes, jeg har gjort for meget ud af den. Det er jo bare en Seat, som de siger. Til dem siger jeg bare; Ja, men det er min vision af en Seat.”

Fedt! Hvad er næste projekt for dig?
“Hvis pengene hang på træerne, havde jeg nok investeret i nogle andre fælge. Men lige nu er næste skridt at bygge et firehjulstræk på bilen.”

Seat Leon SKphoto.dk Boosted.dk
Den to-liters, firecylindrede turbomotor i Cupra’en har mere moment end en Ferrari 430 Scuderia, der var italienernes vildeste V8’er i 2009
Seat’en yder 390 hestekræfter og 510 newtonmeter – vi forstår godt valget af de massive 345 millimeter skiver
Seat Leon SKphoto.dk Boosted.dk
Dukker dette spanske syn op i dine spejle, har du én opgave; at flytte dig!

OM EJEREN:
Navn: Nicki Riff
Alder: 21
By: Høng
Din første bil: Peugeot 106 

TEKNIKKEN: SEAT LEON CUPRA

  • Motor og gear: To-liters Cupra R-motor • Vis Motorsport højtryks brændstofpumpe • flatdelete i BHP-indsugning • Forge blowoff-ventil • Ko4-turbo • Audi RS4-returventil • Audi S3-dyser og intercooler • Audi R8-tændspoler • Cobra-udstødning • sekstrins manuelt gear
  • Undervogn: G.A.S V1-luftundervogn
  • Bremser: 345 millimeter skivebremser
  • Fælge og dæk: Rohanna RC 10 i 19″ med 8,5″ foran og 9,5″ bredte bagtil
  • Karosseri: Originalt Leon Cupra
  • Lakering: Hvid Lb9a (VAG-farve) og rubyrød
  • Kabine: Skålsæder i læder og alcantara • dørsider i læder med diamantsyninger • speedometer og klimaanlæg fra Leon årgang 2012 • rat fra Leon FR årgang 2012
  • Bilstereo: Højtalere fra Audi A6 årgang 2016 • Pioneer-headunit
  • Præstationer: Hestekræfter: 390 • Nm: 510

Borgmestre vil forbyde ældre dieselbiler

0

Fra 2022 skal dieselbiler indregistreret før den 1. januar 2012 være forbudt i bymidten, mener fire borgmestre

Dieselbiler indregisteret før den 1. januar 2012 skal ikke kunne køre i centrum af Aarhus, Odense, Aalborg og København. Det mener i hvert fald byernes socialdemokratiske borgmestre.

Borgmestrene vil allerede have det gjort til lov fra 2022 – altså om godt og vel tre år. De vil lægge forslaget frem på socialdemokratiets partikongres i weekenden.

Får borgemesterne deres vilje, vil det ramme 800.000 biler og dermed bilejere i Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik.

Skærings-datoen den 1. januar 2012 er valgt, fordi den passer med indførslen af miljøkravet kaldet “Euronorm 5”, der bestemmer hvor meget en bil må udlede af partikler.

Men det fælles borgemesterønsker stopper ikke der. Står det til de fire partifæller, skal kravene allerede fra 2025 være endnu skrappere.

Her er det kun dieselbiler indregistreret efter den 1. september 2016, som må køre i byerne, mener borgmestrene.

– Vi ved, at der kommer rigtig meget partikeludledning fra dieselbiler, og at det er sundhedsskadeligt. Hvert år er der 4.200 dødsfald relateret til partikeludledning, og det vil vi gerne gøre noget ved, siger odenseborgmester Peter  Rahbæk Juel (S) til DR.dk.

Hos FDM har afdelingsleder Torben Kusk følgende kommentar til borgmestrenes plan

–  Der er ingen tvivl om, at gamle dieselbiler belaster miljøet. Når det er sagt, er det lidt sent at lave de her miljøzoner, fordi bilparken fornyer sig selv. Inden dette her træder i kraft, vil det være ganske få biler, man får fat i.

 

Kom til driftfinale i weekenden

0

I denne weekend skal der findes en vinder af Nordic Drift Series i Odense

Det sker når feltet af drifter igen indtager området C.F. Tietgens Boulevard også kendt som ERA Transport.

Den fjedre og sidste runde af den danske driftserie bliver tilmed den sidste på adressen, da der ikke vil være plads samme sted næste år, oplyser arrangøren.

For publikum åbner dørene allerede klokken 9 lørdag, samme tid søndag. Entreen koster 100 kroner, og så er der ellers skrigende dæk og røg helt til klokken 17 om søndagen.

Og selvom NDS er en konkurrence, så er der faktisk lagt taxa-tid ind i programmet, hvilket betyder, at publikum også kan opleve suset fra tætteste hold. Nemlig passagersædet i en af de mange, hårdpumpede driftbiler.

Programmet for finalen i Nordic Drift Series
Lørdag:

Kl.08.30 Førermøde for alle
Kl.08.45 Førermøde SemiPro
Kl.09.00-12.00 Fri Kørsel / Taxa
Kl.12.00-12.30 Pause
Kl.12.30-14.30 Kval. SemiPro (+Fri Kørsel / Taxa hvis før færdig)
Kl.14.30-16.30 Fri Kørsel / Taxa
Kl.15.30-15.45 Førermøde Top16 SemiPro
Kl.16.30-17.30 Top16 SemiPro (+Fri Kørsel / Taxa hvis før færdig)
Kl.17.30-18.00 Top8 SemiPro + Finale

Søndag:
Kl.08.45 Førermøde Pro
Kl.09.00-12.00 Fri Kørsel / Taxa
Kl.12.00-12.30 Pause
Kl.12.30-14.30 Kval. Pro (+Fri Kørsel / Taxa hvis før færdig)
Kl.14.30-15.30 Fri Kørsel / Taxa
Kl.15.15-15.30 Top16 Pro
Kl.15.30-16.30 Top16 Pro (+Fri Kørsel / Taxa hvis før færdig)
Kl.16.30-17.00 Top8 Pro + Finale
Kl.17.00-17.30 Præmieoverrækkelse

Mere info kan findes på Facebook

Redder sine biler fra orkan: Parkerer E30 M3 og Golf GTI i stuen

0

Randy må være det ultimative billede på en bilentusiast

Da orkanen Dorian hærgede i USA, viste instagram-brugeren Jalilsup – der bærer det borgerlige navn Randy Jalil – sig som en ægte bilentusiast.

Da der ikke var plads i garagen, hvor hans kærestes Chevrolet Malibu og brors Toyota Corolla stod, tog Randy sin stue i brug.

Her parkerede han i ly for orkanens hærgen både sin egen BMW E30 M3 og sin vens Volkswagen Golf GTI.

Faktisk er det ikke første gang, Randy triller noget på fire hjul ind i sin stue. Da orkanen Matthew raserede i 2016, stod BMWen nemlig præcist det samme sted. Midt i stuen.

Meget heldigt for Randy strøg orkanen Dorian mere eller mindre ubemærket forbi Flordia, hvor han bor. Men sikke en redningsaktion.

Flere biler dukker op i “forladt” subaru-forretning på Malta

0

Der har ikke været handlet biler fra adressen, siden forhandleren fandt nye lokalerne engang i 1990’erne

Og nu skriver vi snart 2020. Alligevel står ‘spritnye’ biler fra engang i midt-80’erne og godt op 1990’erne bare og samler støv.

Vi fortalt første gang om den forladte bilforretning på Malta sidste år. Dengang skrev flere medier om, hvordan forretningen har stået ‘tom’ siden engang i 1990’erne, hvor forhandleren fandt nye lokaler et andet sted på middelhavsøen.

At dømme udfra billederne står foruden flere Impreza’ere også en Sambar og lokalernes kronjuvel en XT Turbo 4WD med 1.8-liters EA82T-boksermotor fra 1987 stadig og venter på deres første ejere

Og at dømme ud fra en nyere youtube-video kommer tilsyneladende flere biler til. Som altså ikke skal finde nye ejere. Blandet andet end hvid Audi 80, der ligner en pre facelift-model. Hvilket betyder, at den er produceret mellem 1986 og 1992.

Men også en rød Volkswagen Boble uden interiør har sneget sig ind i lokalerne, hvilket skaber en noget aparte kontrast til de urørte japanere.

Om lokalerne bare er en slags opbevaring, eller hvad den præcise historie er, skal vi ikke kunne sige. Mystisk er det i hvert fald.

Yup – dragrace i biler til de helt små findes!

0

I denne ‘raceklasse” kører de helt små størrelser dør om dør med hinanden

Knægtens alder gør, at kørekortet har lange udsigter. Allerede nu er han dog tosset med biler. Så hvad gør du?

Forærer ham en elbil, selvfølgelig. Men skal det være rigtig sjov, kan I godt glemme de små 12 volt-pispotter. I Power Wheels Drag Racing (ja, det er en sport, åbenbart) kører de med 24 volt-batterier og opefter.

LÆS OGSÅ: Nu kan du få pimpet knægtens første bil

48 volt-batterier og en hastighed på 35-40 kilometer i timen er ikke unormalt.

De vildeste kører med små benzinmotorer.

Slået op af Mel Revo RobinsonTirsdag den 10. september 2019

Denne Opel Kadett GTE har 460 hk

Vi siger Opel Kadett, englænderne siger Vauxhall Astra – anyway, lige den her har 460 hk

Uanset hvad den hedder, så er bilen her en voldsom maskine. Det, der på afstand ligner en ganske almindelig Opel Kadett med lidt større hjul, er egentlig et monster.

Med turbo og vanvittige 460 hestekræfter – ejeren har haft den i 18 år, så han er nok langt bedre til at fortælle om den, end vi er.

Men alene den seneste ombygning har kostet 15.000 britiske pund. Det som svarer til 125.000 danske kroner.

Se klippet herunder

Kan nyregrill blive større? JA! på dette 4 Serie-koncept

0

Hvis du synes nyregrillen på den nye 7 Serie er enorm, så har du ikke set BMWs seneste koncept

Men det har du så nu. Og hold da op, en fest de designere har haft. BMWs kendetegn er netop nyregrillen, og den er intet mindre end gigantisk på Concept 4, som BMW har tænkt skal vise retning for kommende 4 Serie-modeller.

Det, der mest af alt ligner en krydsning mellem Infiniti Q80-front og den nye 7-serie, kalder BMW selv for et “selvsikker og klassisk bud på det ikonisk kendetegn”.

Den bemærkning lader vi lige stå et øjeblik.

Hvad der ligger under hjelmen på den røde coupé med de 21″ fælge, har BMW ikke sagt noget om. Vi ved dog allerede, at den næste M3/M4 kommer med en tre-liters rækkesekser, som yder 510 hestekræfter i Competion-udgaven.

 

Alpina B3: Den M3 Touring med 462 hk BMW ikke vil bygge

Alpina har den M3 Touring, som BMW selv, ikke vil bygge med til Frankfurt Motor Show

Sådan groft sagt. Bilen er baseret på den nyeste generation af 3 Serier med den interne kode G20.

Under hjelmen ligger den tre-liters B58-rækkesekser med dobbelte turboer, som med Alpinas hjælp yder 462 hestekræfter og 700 newtonmeter.

Kræfterne går direkte i BMWs firehjulstrukne xDrive-system via en ottetrins ZF-gearkasse. Endnu har Alpina ikke sagt noget om hverken 0-100 km/t-tid eller tophastighed.

LÆS OGSÅ: BMW-boss – Vi bygger ikke M-stationcars

Men sidstnævnte skulle være over 300 kilometer i timen.

Til sammenligning har den nyeste Audi RS4 450 heste at gøre godt med, mens Mercedes C63 AMG med 475 hestekræfter har flest muskler.

Alpina-Bimmeren griber i asfalten med hjælp fra en Eicbach-undervogn, og vil også sagtens kunne pille sin imponerende topfart af sig igen.

Bremserne foran måler nemlig hele 395 millimeter, mens de bagerste med 345 millimeter er en smule mindre.

 

Ny Audi RS7: Fra 0-100 km/t på 3,6 sek.

0

Den femdørs coupé har fået muskler som stationcaren RS6 – nu er der 600 hk i Audi RS7

Til årets Frankfurt Motor Show skyder Audi med skarpt. Våbnet hedder nemlig RS7, der er en pumpet udgave af den almindelige A7.

Og pumpet er mildt sagt. For RS7 deler teknik med RS6, hvilket betyder, at mild hybridteknik ( et 48-volts batteri) hjælper en fire-liters biturbo-V8 på vej.

Resultatet er 600 hestekræfter og heftige 800 newtonmeter, så den brede coupé kan spurte fra 0 til 100 kilometer i timen på bare 3,6 sekunder.

LÆS OGSÅ: Sådan lyder den nye RS6 – bedre end forgængeren?

Med luftundervogn og de bredere skærme er der – ligesom RS6 Avant – plads til 22″ hjul. En smart udgave af Quratto-firehjulstrækket kan sende 60 procent af kræfterne ud i forhjulene, og hele 80 procent til de bagerste – skulle der blive behov for det. Firehjulsstyring er ekstraudstyr.

Det er et ekstra bagsæde i øvrigt også. Tilmed en nyhed i RS7, der hidtil kun har kunnet fås med to bagsæder.

Skal vi blive lidt ved det indvendige, så er kabinen proppet med heksagoner – eller sekskantede former – ligesom vi i forvejen kender det fra Lamborghinis formsprog.

Prisen på den heftige vogn er endnu ukendt for den danske importør.

 

VW ID.3 – 550 km på en tank strøm

0

ID.3 er Volkswagens nyeste, helt elektriske bil – her er de danske priser

Volkswagen første bil på den helt nye MEB-platform er elbilen ID.3, der netop er blevet præsenteret. Og den er noget anderledes end modellerne e-Golf og e-UP!

Modsat de hidtidige elbiler fra Volkswagen er ID.3 nemlig baghjulstrukket, men mest imponerende er nok rækkevidden. Eller i hvert fald den påståede rækkevidde.

VW lover en rækkevidde på helt op til 550 kilometer på én enkelt opladning – den model kommer til at koste 335.000 danske kroner.

Med hurtigtopladning  og en ladekapacitet på 100 kW er der efter 30 minutter strøm nok til 290 kilometers kørsel. I Danmark følger et års strøm med i købet.

”ID.3 er en all-rounder, der passer perfekt ind i hverdagens kørsel. Den er kompakt og nem at manøvrere som en mindre bil, samtidig er den rummelig som en mellemklassebil. Den kombinerer fascinerende design med innovativ teknologi og en imponerende rækkevidde. ”, fortæller Silke Bagschik, chef for salg- og marketing af ID.- familien.

I Danmark kommer ID.3 til at koste fra 280.000 kroner. Det er for modellen med det mindste batteri med en rækkevidde på 330 kilometer.

Elmotoren er god for en ydelse på 204 hestekræfter og 310 newtonmeter, endnu har VW ikke sagt noget om accelerationstider, men tophastigheden skulle være 160 km/t.

Selv hævder Volkswagen, at 30.000 europæere allerede har forudbestilt eksemplarer af ID.3 – bilen ventes til Danmark i maj 2020.

 

Haas F1 dropper Rich Energy som hovedsponsor

0

Det er slut – fra Singapores Grand Prix står der ikke længere Rich Energy på Haas F1-bilerne

Kevin Magnussen og holdkammerat Romain Grosjean er uden hovesponsor. Det står klart efter en erklæring som Formula 1-holdet Haas F1 har lagt online.

– Haas F1 Team og Rich Energy er i mindelighed blevet enige om at afslutte partnerskabet i FIA’s verdensmesterskab med øjeblikkelig virkning, skriver Haas i en pressemeddelelse.

– Selvom man har opnået en stor genkendelighed af brandet og betydelig opmærksomhed gennem navne-sponsoratet af Haas F1 Team i 2019, så vil en større omstrukturering af Rich Energy kræve, at den globale strategi bliver revideret, står der blandt andet i meddelelsen.

Navnesponsordroppet er kulimationen på flere måneders virak omkring Rich Energy, hvis CEO – William Storey – der efter at være blevet sparket ud nu skulle være tilbage i spidsen for firmaet, heftigt har kisteret Haas F1 for manglende resultater.

Hele balladen begyndte, da Storey brugte Rich Energys officielle Twitter-konto til at melde ud, at energidrik-firmaet havde revet sponsoraftalen med Haas i stykker.

Det blev til trusler om advokater fra begge parter og efterfølgende stor virak i motorsportens medier, men nu er der altså fundet et foreløbigt punktum.

Haas fortsætter dog Formula 1-sæsonen ud med den gule og sorte bemaling på bilerne. Men altså uden nogen form for Rich Energy-logo.

 

 

Far og søn imponerer til Gymkhana GRiD-finalen i Polen: Se det kæmpe galleri her

0

Petter og Oliver Solberg stjal meget af opmærksomheden, da finalen i Gymkhana GRiD blev afholdt denne weekend i Polen. Boosted var med.

Monster Energy havde inviteret Boosted-redaktionen til Polen, hvor Ptak Warsaw Expo lagde asfalt til årets helt store finale i Gymkhana GRiD, der samtidig var en del af den offcielle Ken Block Cossie World Tour.

Når der står Gymkhana og Ken Block på plakaten, er der ikke sparet på noget som helst – heller ikke på de mange stjerner, der er officielle deltagere i konkurrencen.

Da vi listede rundt i pitområdet mødte vi blandt andet navne som Petter Solberg, Oliver Solberg, Daigo Saito, Luke Woodham, Steve Baggsy og selvfølgelig kendissen over dem alle: Ken Block.

Da weekendens vindere skulle findes, var da da også de helt store navne, der stod øverst på skamlen og sprayede champagne på hinanden og de smukke Monster-babes. Helt i toppen stod Petter Solberg med sønnike på andenpladsen i den lynhurtige AWD-klasse (firehjulstræk).

Her er resultatet af Gymkhana GRiD finalen 2019:

AWD:
1 – Petter Solberg
2 – Oliver Solberg
3 – Riku Tahko

RWD:
1 – Mantas Sliogeris
2 – Pawel Korpulinski
3 – Christos Chantzaras

Top-Pro Am:
Jonathan Buck

Herunder får du et kæmpe galleri fra weekendens super sprøde event, som vi deltog i sammen med Mandesiden.dk:

Brabus G-V12: En G-Klasse med 900 hk

0

Tunerne fra Brabus kommer til Frankfurt Motor Show med et monster

Et monster af en Mercedes G-Klasse vel at mærke. Bilen bygges i blot ti eksemplarer og er udstyret med V12-motoren fra Mercedes S600L.

I den store SUV yder den dog noget mere end de originale 530 hestekræfter. I den Brabustunet G-Klasse er der 900 hestekræfter og 1.500 newtonmeter at gøre godt med.

Det kan lade sig gøre, fordi Brabus har øget slagvolumen fra voldsomme seks liter til brutale 6,3 liter.

LÆS OGSÅ: Video – Sådan retter du en frontskade på 10 sekunder

Det lyder som “verdens hurtigste tolv-cylindrede SUV”, når den skyder fra 0 til 100 km/t på 3,8 sekunder. Blot ét sekund langsommere end den helt nye superbil Ferrari F8 Tributo.

Hastigheden er dog ikke G-Klassens eneste force. Under de massive hjulkasser er der nemlig plads til 23″ hjul – eller 24″ hvis man vil makse den helt ud.

Widestar-bodykittet gør bilen 10,16 centimeter bredere i hvert hjørne. En ond, ond vogn!

 

 

Fra i dag koster det klip at bruge håndholdt mobil

0

Det har været lov siden starten af 2019, men først nu kan politiet give bøder til bilister der bruger mobil bag rattet

Når du kører ud i trafikken i dag, skal du huske, at det giver en bøde og et klip at bruge mobilen håndholdt. Sådan har det faktisk været lige siden januar, men først nu har politiet systemet til at håndhæve loven helt præcist.

Før den 10. september i år – altså i dag – har bilist blot fået en bøde for at bruge mobilen håndholdt bag rattet, forklarer Christian Berthelsen, der er politiassistent ved Det Nationale Færdselscenter, til TV 2 Lorry.

Det skyldes ganske enkelt, at politiet har mangle nogle felter i det it-system, som håndterer bøderne. Og det system har der altså ikke været noget deadline på, selvom loven har været gældende siden januar. Bilister der er blevet “snuppet” med mobilen i hånden behøver dog ikke frygte noget klip.

Når bøden er givet i første omgang, betragter politiet nemlig sagen som afsluttet. Også selvom forseelsen egentlig skulle have kostet et klip i kortet også.

Prisen for at blive taget med mobilen det forkerte sted er 1.500 kr. og yderligere 500 kr. til offerfonden plus altså nu et klip i kortet.

Tal fra Rigspolitiet viser, at politiet i det første kvartal af 2019 sigtede 5.000 bilister for brug af håndholdt mobil under kørsel.

 

 

 

Posaidons AMG GT-R er begrænset til 1.000 Nm og 880 hk

Posaidon har din ryg, hvis hverken AMG GT-R eller GT-R Pro er nok

Mercedes selv undlod at skrue op for ydelsen, da de præsenterede AMG GT-R Pro. Men hvad fabrikken ikke selv fik gjort, har tunerne fra Posaidon taget sig af.

For mens M178 twin-turbo V8’erne fra fabrikken må ‘nøjes’ med 585 hestekræfter og 700 newtonmeter, er det lykkedes Posaidon at få et monster ud af den fire-liters motor. Resultatet er nemlig 880 hestekræfter og 1.000 newtonmeter.

Sidstnævnte er – hvor vildt det end lyder – faktisk en begrænsning for at skåne den otte trins dobbeltkoblingsgearkasse. De ekstra kræfter betyder, at AMG’en nu skyder en tophastighed på 360 kilometer i timen. 360! Mens acclerationen fra 0 til 100 km/t er overstået på bare 2,9 sekunder.

Med tæt på 900 hestekræfter til rådighed under højre foden er Posaidons AMG GT-R det tætteste vi for nu kommer på en AMG GT-R Black Series. Men Posaidons behandling af bilen viser, at der er meget mere power i M178-motoren, end Mercedes hidtil har sagt.