Forside Blog

Golf GTI er den hurtigste forhjulstrækker på Nürburgring nogensinde

0

Volkswagen Golf GTI Edition 50 har med en tid på 7 minutter og 44 sekunder gjort sig til den hurtigste forhjulstrækker nogensinde på Nürburgring.

Den nye Golf GTI Edition 50 har skrevet historie som den hurtigste forhjulstrækker på Nürburgring nogensinde.

Volkswagen vendte tilbage til den legendariske tyske racerbane for at vippe Honda Civic Type R af pinden.

Det lykkedes for tyskernes test- og udviklingskører Benjamin Leuchter at krydse målstregen i tiden 7:44.52.

Det er lige præcis nok til at slå japanernes tidligere rekordtid på 7:44.88 fra 2023.

Begge tider er målt på den længeste udgave af Nordschleife – “ringen” – som strækker sig over 20,832 kilometer.

Den marginale forskel sikrer nu den tyske klassiker titlen som kongen af forhjulstrukne biler.

På tredjepladsen finder vi den franske Renault Megane RS Trophy-R. Den bil holdt engang rekordtiden, men er for længst gået ud af produktion.

Golf GTI Edition 50 yder 320 hestekræfter og er bygget specifikt til at markere modellens store jubilæum.

Prisen for den hurtige jubilæumsmodel har dog været til at tage og føle på i hjemlandet.

Før ekstraudstyr overhovedet kommer på, vil Volkswagen have, hvad der svarer til 406.883 danske kroner for bilen.

Beløbet er med den tyske moms på 19 procent, hvilket gør det svært at sammenligne direkte med andre markeder.

Selv en standard GTI koster omkring 345.025 danske kroner på det tyske marked.

Vil man have den mere baneorienterede GTI Clubsport, lyder prisen på 371.659 danske kroner. Den absolut dyreste model i programmet er dog stadig Golf R.

Golf GTI Edition 50 blev udelukkende leveret med en automatisk gearkasse, ligesom de andre hurtige modeller.

Chancen for at se en hurtig VW Golf med manuelt gear i dag er næsten 0. I hvert fald hvis den skal være så ny som mulig.

Billigere udgaver af Golf sælges dog stadig med den tredje koblingspedal i dele af Europa. Men for de hurtigste modeller det manuelle gear for længst forsvundet.

Den næste Golf GTI har måske 5 cylindre

Mens de fire cylindre i GTI Edition 50 har bevist deres værd, svirrer rygterne om endnu vildere teknik.

Ifølge Boosteds oplysninger kan der være meget mere på vej. Også når det kommer til selve lyden.

Noget tyder nemlig på, at Volkswagen med Audis hjælp arbejder på en 5-cylindret udgave af den næste Golf GTI, hvis det da ikke bliver til en Golf R.

Sidst en Golf havde mere end 4 cylindre var i 2008, da produktionen af den 6-cylindrede Mk. 5 R32 stoppede.

Teslas FSD kan forsinkes i Danmark – styrelse er tavs

Færdselsstyrelsen hverken vil eller kan sige noget om planerne for Teslas selvkørende systemer i Danmark. Men FSD kan blive forsinket.

I midten af april fik Teslas grønt lys til at lancere det delvist selvkørende FSD-system, Full Self Driving, af de hollandske myndigheder.

De hollandske myndigheder har allerede sagt, at andre EU-lande kan vælge at følge deres eksempel og godkende Teslas assistentsystem.

Men som Boosted også har kunnet fortælle, forholder Færdselsstyrelsen sig tavs på det område. Myndigheden mener, at det drejer sig om forretningshemmeligheder.

Og det hverken kan eller vil man udtale sig om. Alligevel kan Reuters nu afsløre, at FSD i Europa – og dermed Danmark – kan blive forsinket.

På trods af et møde i EU-Kommissionens motorudvalg d. 5. maj med netop Teslas FSD på dagsordnen er der ikke sket noget.

Mødet var ikke noget der blev refereret fra. I hvert fald ikke i noget materiale, der er tilgængelig for offentligheden.

Men der synes omvendt heller ikke at være taget noget beslutning om FSD-systemets generelle godkendelse i EU-landene.

Næste gang, Motorudvalget skal mødes til en egentlig afstemning, er først i løbet af juli måned.

Men ifølge Reuters er det langt mere sandsynligt, at EU udskyder beslutningen til engang i oktober 2026.

Det er da også blandet, hvad eksperter fra de forskellige EU-lande siger til og mener om Teslas selvkørende teknologi.

Frank Schack Rasmussen fra Trafikstyrelsen i Danmark skriver angiveligt i en mail, at han er imponeret over ‘hvordan FSD klarer myldretiden i København’.

Mens Rasmussens kollega i hos den tilsvarende styrelse i Finland, Jukka Juhola, i den samme, lækkede mail-udveksling er mere kritisk over for teknologiens formåen i vinterføre.

Kevin brugte over 1 million kr. på at bygge en Formel 1-bil

0

Elektrikeren Kevin Thomas brugte 10 år og mere end 1 million kroner på at bygge sin egen Formel 1-bil i garagen.

Den britiske elektriker Kevin Thomas har gennemført et projekt, som de fleste med benzin i blodet kun tør drømme om.

I dag har han nemlig bygget en Formel 1-bil helt fra bunden. Men det har kostet ham mere end 1 million kroner og 10 års tid.

Det hele begyndte i 2015, da det engelske Caterham F1 Team gik konkurs og solgte alt på auktion.

Her lykkedes det Thomas at købe en beskadiget monocoque fra en næsten ny racerbil for mindre end 45.000 kroner.

Ifølge Driver61 var Kevin Thomas rædselsslagen hele vejen igennem. Han frygtede, at handlen ville blive annulleret hvert eneste øjeblik.

Han var dog klar nok i hovedet til at leje en lukket trailer, så han kunne få monocoque hjem at stå i egen garage.

Siden da har han brugt utallige timer på at jagte originale stumper over hele verden.

Han fandt blandt andet bilens snude hængende på en væg hos en forretningsmand i Las Vegas.

Gennem årene købte han også det originale gulv og coveret over motoren på forskellige auktioner. Langsomt begyndte det komplekse puslespil at tage form som en rigtig Formel 1-bil.

En af de største udfordringer var at finde en motor. Renault skal nemlig have næsten 15 millioner kroner i kvartalet bare for at leje den ægte vare ud.

Så det var ikke en mulighed. I stedet måtte Kevin Thomas tænke kreativt.

Valget faldt på en motor fra en Formel Renault-bil, som var langt billigere og lettere at vedligeholde. Det krævede dog et enormt arbejde at tilpasse motoren til det avancerede Formel 1-chassis.

– Til sidst brugte jeg også bremserne og affjedringen fra Formel Renault-bilen. Det er tilstrækkeligt, fordi jeg også bruger den mindre kraftfulde motor fra den bil, forklarer han.

Hele projektet er finansieret gennem hårdt arbejde og brug af kreditkortet, når de helt rigtige dele dukkede op.

Thomas vidste nemlig, at muligheden for at bygge en ‘næsten’ rigtig Formel 1-bil aldrig ville byde sig til igen.

Efter et årti med blod, sved og tårer står bilen nu endelig færdig som et bevis på, at det faktisk godt kan lade sig gøre for én mand at bygge en Formel 1-bil.

Den samlede regning for projekt skal dog lige sluges i første omgang. Selv er Kevin Thomas holdt op med at tælle, men han anslår, det er løbet i mindst 150.000 britiske pund.

Det svarer til 1,3 millioner kroner for hvad der basalt set er én af de værste Formel 1-biler i sportens historie.

Caterhams bedste resultat var Vitaly Petrovs 11. plads i 2012-sæsonens sidste løb. Nemlig det i Brasilien.

Politiet: Hvem ejer efterladt Porsche til 4 millioner kr.?

Politiet i den tyske delstat Hessen står tilsyneladende over for noget af et mysterium. Man kan nemlig ikke finde ejeren til en efterladt Porsche 911 GT3, der er 4 millioner kroner værd.

Bilen er – selvom den har fået et par skader – stadig mange penge værd.

Alligevel kan politiet i den tyske delstat Hessen ikke finde ejeren af en sort Porsche 911 GT3, der tilsyneladende bare er blevet efterladt.

Bilen er i følge ordensmagten bare blevet smidt i vejkanten i nærheden af Frankfurt efter en ulykke, der har smadret alt fra forlygter til forkofanger.

Herhjemme har bilen – når afgiften regnes med – en nypris på 4,1 millioner kroner. Mens den hjemme i Tyskland kan fås fra 209.000 euro.

Eller hvad der svarer til 1,5 millioner kroner.

Priserne i både Danmark og Tyskland gør dog ikke tysk politi meget klogere. For Porschen er tilsyneladende udstyret med et sæt serbiske nummerplader.

Hvorfor melder historien ikke noget om. Men vidner kan ifølge politiet oplyse, at ulykken skete torsdag 30. april omkring kl.20:40, hvor føreren efterfølgende blev set løbe fra den smadrede sportsvogn.

Ifølge vidner først efter at bilen smadrede ind i autoværnet flere gange. Men tættere kommer politiet altså ikke på forløbet. I hvert fald ikke endnu.

Det er ikke første gang, at forladte biler dukker op langs vejene. Det er eksempelvis lykkes Boosted at finde en forladt ‘minister-BMW’ i Roskilde.

Det skete kort efter, at politiet i den anden ende af landet i Hampen, Midtjylland, fiskede en BMW 5-Serie op ad vandet.

Bilen, som Boosted fandt, havde ikke nogen nummerplader. Ligesom stelnummeret så ud til at være slebet væk.

Politiet: Hvem ejer efterladt Porsche til 4 millioner kr.?
Foto: Tysk politi

Bilgigant dropper elbiler for 3,1 milliarder kroner

0

Den japanske bilgigant Nissan opgiver nu produktionen af elbiler i USA og investerer i stedet milliarder i benzinbiler som den nye Xterra.

Nissan har netop meddelt deres leverandører, at de dropper planer om elbiler for 3,4 milliarder kroner på fabrikken i Canton, Mississippi. Den japanske bilproducent vælger nu en helt ny vej, hvor fokus flyttes tilbage til benzindrevne køretøjer.

Det opsigtsvækkende skifte sker efter en periode med store udfordringer for elbilmarkedet i USA. Bilproducenten har informeret om, at de indstiller alle programmer relateret til produktion af elmodeller på den amerikanske fabrik.

Oplysningerne om den droppede satsning stammer fra branchemediet Automotive News, der har fået indsigt i meddelelsen til leverandørerne. Nissan peger selv på ændrede markedsforhold og kundernes efterspørgsel som de primære årsager.

I 2021 gjorde japanerne det ellers klart, at man ville bruge en 500 millioner dollars i fabrikken. Det svarende til cirka 3,1 milliarder kroner på at gøre fabrikken til centrum for elbilproduktionen i USA.

Planerne omfattede både elektriske pickups og dyrere modeller fra sub brandet Infiniti. Men nu bliver de planer altså lagt i graven til fordel for den nye version af benzinbilen Xterra.

Det strategiske skifte betyder også, at Nissan har stoppet salget og produktionen af den elektriske Ariya i USA.

Nissans oprindelige mål var at sælge 200.000 elbiler i USA inden 2028. Den målsætning ser nu ud til at være skubbet langt ud i fremtiden af ledelsen.

Beslutningen er en del af en større global spareplan, som skal sikre koncernens overlevelse og overskud.

Herhjemme har Boosted dækket den økonomiske krise hos japanerne indgående.

Den danske importør afviser dog, at de voldsomme nedskæringer får direkte betydning for det danske marked.

Presseansvarlig hos Nissan Danmark, Ann Strøby, har over for Boosted tidligere bekræftet, at den danske del af bilmærket ikke er omfattet af de akutte spareplaner.

Kriseramt bilmærke har biler for 9 milliarder på lager

0

Amerikanske Lucid vil til Danmark. Måske for at sælge nogle af sine lagerbiler. For dem er der mange af. Værdien løber op i mere end 9 milliarder kroner.

Lucid Motors står i en alvorlig krise og har i øjeblikket biler på lager for mere end 9 milliarder kroner.

Den massive ophobning af biler, som endnu ikke er solgt, falder sammen med, at den nye administerende direktør har skrottet samtlige forventinger til produktionen i år.

I årets første kvartal byggede Lucid 5.500 biler, men formåede kun at levere 3.093 af dem til kunderne.

Det efterlod over 2.400 lagerbiler, hvilket har sendt værdien af lageret op på svimlende 1,47 milliarder dollars.

Eller i 9,4 milliarder danske kroner.

Det forklaer Lucid selv i noterne til det seneste regnskab for første kvartal af 2026. Her erkender ledelsen, at produktionen lige nu er løbet langt foran den reelle efterspørgsel.

Den nye direktør, Silvio Napoli, er netop tiltrådt med én meget klar opgave – nemlig at få styr på den økonomi som lige nu sejler.

Han er i gang med at gennemgå alle dele af bilmærket for at finde besparelser.

Det sker efter en tid, hvor Lucid har brændt kontanter af i et tempo, der har skræmt investorerne. Bilmærket har for nylig måttet rejse over 7 milliarder kroner i ny kapital alene for at holde sig selv fra en konkurs.

Kan komme til Danmark med enorme tab

Selvom Lucid tidligere har sendt danske journalister på presseture i sedanen Air, er virkeligheden på bundlinjen barsk.

Regnskabet afslører, at bilmærket taber 2,4 millioner kroner, hver eneste gang de sælger en bil.

Det astronomiske tab skyldes blandt andet høje faste omkostninger og et produktionsapparat, der slet ikke udnyttes fuldt ud. Samtidig har leveringsproblemer med sæder til den nye Gravity SUV bremset salget i flere uger.

For bare en måned siden fastholdt selskabet ellers, at de ville bygge op mod 27.000 biler i år. Den udmelding er nu trukket helt tilbage, mens Napoli analyserer situationen.

Bilmærket har nu et mål om at få nedbragt den ‘forhøjede lagerbeholdning’ som førsteprioritet. Det betyder i praksis, at bilerne samler støv på parkeringspladserne, mens pengene fosser ud af kassen.

Det saudiarabiske ejerskab, der går gennem den stastlige investeringsfond Public Investment Fund (PIF), holder dog stadig hånden under Lucid.

Midt i de mørke tal forsøger Lucid at finde nye indtægtskilder gennem partnerskaber.

Bilmærket har indgået en aftale med Uber om levering af op mod 35.000 køretøjer til et kommende robotaxi-netværk.

22-årig delte egen vanvidskørsel på Youtube 88 gange

Det er ikke kun herhjemme, at visse bilister og motorcyklister har hang til at dele deres vanvidskørsel på Youtube. For én 22-årig amerikaner er det sket 88 gange.

Den 22-årige amerikaner Brice Bennett står bag Youtube-kanalen S1KRocket. Og det koster ham nu dyrt.

Anklagemyndigheden mener nemlig, at den 22-årige motorcyklist, selvom han allerede er blevet anholdt og sigtet en gang for lignende forhold, hele 88 gange har kørt vanvittigt på vejene.

Alle gangene har han delt kørselen som klip på sin Youtube-kanal.

Anklagemyndigheden mener desuden, at manden i årevis har filmet indhold til kanalen ved at slingre ud og ind mellem den øvrige trafik i delstaten Connecticut.

Flere gange skal Brice Bennett have kørt op mod 300 kilometer i timen – og endda hurtigere – for at skabe indhold til kanalen med 311.000 abonnenter.

I en af sine seneste videoer gør Brice Bennett endda selv opmærksom på, at han er blevet stoppet, anholdt og sigtet for at køre med en hastighed på 192 miles i timen.

Det svarer til 308 kilometer i timen. Men Brice Bennett er langt fra den eneste motorcyklist, der gør den slags for at filme indhold til sociale medier.

Sådan nogen har vi også herhjemme. I februar kunne Boosted fortælle, at den nu 30-årige Casper Nielsen, der kaldte sig selv Capzride, skal i fængsel.

Dommen lyder på 2 år og 3 måneders ubetinget fængsel, fordi byretten i Aarhus finder det bevist, at Casper Nielsen mindst 90 gange har brudt både færdsels-og straffeloven med sin kørsel.

“Capzride” har desuden fået konfiskeret sin motorcykel. Ligesom han de næste 10 år ikke må køre hverken motorcykel eller bil.

I forbindelse med dommen i byretten kom det ikke frem, om Casper Nielsen ønskede at anken. Det vides heller ikke, hvad den 22-årige Brice Bennett står til af straf.

BMW’s elbilsalg kollapser – over 20 procent er væk

BMW’s regnskab for første kvartal ser ikke godt ud. Mere end 20 procent af elbilsalget er forsvundet – noget der kan ses på overskuddet før skat.

BMW’s overskud før skat har før været meget pænere, end det er og har været i første kvartal af 2026.

Dykker man ned i tallene, skal forklaringen bl.a. findes i salget af elbiler der er dykket med hele 20,1 procent.

Tyskerne forklarer selv faldet med mindre interesse i Kina, mindre statsstøtte til elbiler og amerikansk told på europæiske vare – herunder biler – i det hele taget.

Ligesom det globale salg af elbiler faldt, måtte tyskerne også se andelen af elbiler på tværs af koncernen – der bl.a. tæller Mini – tage sig et dyk.

Det samlede BMW Group solgte i første kvartal 15,5 procent elbiler. Det er 17,2 procent i forhold til samme periode året før.

Profitten har det endnu værre. Her mangler 25 procent. Det ændrer dog ikke på, hvordan BMW har det med resten af 2026.

Derudover må tyskerne se deres overskud før skat falde med hele 24,6 procent. BMW giver dog stadig 2,3 milliarder euro eller hvad der svarer til lige knap 17,2 milliarder kroner i overskud.

Tyskerne tror stadig på de mål, ledelsen satte sig i slutningen af 2025, kan blive til noget inden dette års udgang. Det forklarede mærkets afgående direktør Oliver Zipse ifølge Reuters.

Det sker blandt andet, fordi BMW er bedst til at holde skindet på næsen. I hvert fald i forhold til de nærmeste konkurrenter i Tyskland.

For mens mærkets salg faldt med 3,5 procent samlet set, står det værre til hos Volkswagen. Her mangler man fire procent af salget, og Mercedes fik indregisteret hele 6 procent færre biler i løbet af første kvartal.

BMW, Mercedes og Volkswagen er dog ikke de eneste, der kæmper. Det samme gør BYD. Boosted kunne for nylig fortælle, at kinakoncernens overskud er mere end halveret.

Politiet knaldede 12.000 bilister for fart på 24 timer

I et stræk over 24 timer lykkedes det politiet i Californien at skrive 12.000 fartbøder til bilister. 200 af dem kan miste deres kørekort uden en retssag.

12.000 fartbøder på én dag.

Det er, hvad politiet i Californien kom hjem med af sager, da man sluttede april måned med en større hastighedsaktion på delstatens motorveje.

Af de 12.000 bilister kan 200 af dem ‘se frem til’ at miste kørekortet, uden at en dommer overhovedet har set på politiets bevismateriale.

Det skriver politistyrken selv i flere opslag på sociale medier.

Når man kører over 100 miles i timen – svarende til 160 kilometer i timen – på delstatens motorveje, må ordensmagten nemlig tage kørekortet fra den enkelte bilist.

Det er resultatet af en ny lov der blev indført på føderalt niveau i USA pr. 1 januar 2026. Og den holder Californien altså godt fast i.

I alt skrev politiet 23.000 gange bilister for at bryde loven i løbet af de 24 timer, kontrollen varede. Det svarer til, at der blev givet hele 815 bøder i timen hele døgnet rundt.

Det er dog ikke kun under solen i Californien, at bilisterne har svært ved at køre på den rigtige side af loven.

Men herhjemme er det heller ikke altid, at politiet kan finde ud af at overholde den lovgivning, de får løn for at håndhæve.

I slutningen af april kom Københavns Byret, som Boosted kunne fortælle, frem til, at politiet har solgt en beslaglagt bil uden tilladelse. Det koster nu ordensmagten dyrt.

Ingeniører opfinder bremser der holder 300.000 kilometer

Tyske ingeniører fra Fraunhofer har udviklet revolutionerende bremseskiver i nitreret stål, der holder 300.000 kilometer og fjerner rustproblemer.

Tyske ingeniører fra Fraunhofer Instituttet står bag et sæt bremser, der holder mindst 300.000 kilometer.

Den nye teknologi markerer et stort gennembrud for bilindustrien, da den stort set eliminerer de sundhedsskadelige partikler fra bremsestøv.

Fra november bliver kravene til nye biler i EU strammet med Euro 7-standarden. For første gang skal både bilmærker og underleverandører regulere partikeludledningen fra bilernes bremser og dæk.

De fleste af de bremseskiver, vi ser på vejene i dag, er lavet af jern. De frigiver store mængder mikropartikler, hver eneste gang de slides ned under en opbremsning.

Fraunhofer Instituttet har annonceret i en pressemeddelelse, at den nye løsning er baseret på rustfrit stål. Hemmeligheden ligger i en proces, der ændrer stålets egenskaber på molekylært niveau.

Gennem en såkaldt nitrering bliver nitrogen tilsat stålets overflade under ekstrem høj varme. Det skaber en overflade, som er så hård, at sliddet næsten forsvinder helt.

Tyske superbremser overholder Euro 7-krav

Den ekstremt hårde overflade betyder, at skiverne forventes at holde i hele bilens levetid. Serieproduktionen af de nye bremseskiver forventes at starte allerede i efteråret 2026.

Teknologien vil være en særlig stor gevinst for de mange elbilejere i Danmark. Elbiler bruger ofte motorbremsning, hvilket betyder, at de mekaniske bremser sjældent bliver aktiveret.

På moderne elbiler ruster de gængse støbejernsskiver derfor ofte op, længe før de egentlig er slidt ned. Med de nye tyske skiver vil korrosion og rustne bremser være fortid for altid.

Samtidig vurderes ydeevnen til at være på niveau med de dyre keramiske bremser. Det er en luksus, der ellers kun findes på sportsvogne til over en million kroner.

Der findes dog en enkelt teknisk ulempe ved det nye og meget hårde materiale. Systemet kræver nemlig en lidt anderledes konstruktion og helt specielle uorganiske bremseklodser.

Fremtidens biler får uorignale fælge og større bremseskiver

For at bevare den samme bremsekraft som i dag, skal de nye skiver ofte have en større diameter. Det kan betyde, at fremtidens biler skal have større fælge som standardudstyr.

De tyske ingeniører er dog ikke de eneste, der genopfinder måden, vi stopper biler på. Der sker lige nu en sand revolution inden for bremsesystemer på globalt plan.

Som Boosted i ugens løb også har kunnet fortælle, har Brembo netop sat en anden verdensnyhed i produktion.

Nemlig de første skivebremser, der fungerer helt uden brug af bremsevæske.

Bilkanal med 3 millioner følgere på Youtube er død

Den barske realitet er, at der ikke er sket noget på kanalen i seks måneder. Heller ikke selvom CarThrottle har 3 millioner abonnenter.

Det har været én lang nedtur for den ellers tidligere så populære Youtube-kanal om biler, CarThrottle.

Først forlod værten Alex Kersten projektet i april 2022. Siden fulgte flere af hans kollegaer efter, og i dag er det ikke meget tilbage af den før så sete kanal.

Kanalen eksisterer stadig. Men Boosteds gennemgang viser, at ejerne den britiske mediekoncern Dennis Publishing ikke lagt nyt indhold ud på kanalen i mere end 6 måneder.

Den seneste video er en gennemgang af alle Toyota MR2-generationer, og den er publiceret tilbage i oktober 2025.

Meget bedre ser det heller ikke ud for websitet af samme navn.

Her er der lidt mere aktivitet. Men det er ikke meget. Det bliver til en håndfuld artikler om måneden, kan Boosted konstatere.

Dermed ser det ud til, at CarThrottle lider samme skæbne som det Need for Speed-dedikerede medie SpeedHunters.

Mediet lukkede efter flere måneder stilhed officielt ned i juli 2025. Kun få dage efter kom meddelelsen, om at udgiveren Electronic Arts har trukket stikket på spilserien bag.

Tilbage hos CarThrottle har Alex Kersten allerede sat ord på, hvad der gik galt. Og ifølge den populære englænder gik det allerede galt, da Dennis Publishing overtog ejerskabet i august 2019.

Lige pludselig var der ifølge Kersten ikke de samme budgetter til at lave de samme projekter, som havde holdt kanalen kørende med millioner af visninger i løbet af årene.

– Vi blev kvalt i noget, vi ikke var, sagde Kersten om grunden til, at han forlod CarThrottle til podcasten Talkin’ Shop i december 2025.

I det hele taget har flere af de helt store bilmedier verden over drejet nøglen om de senere år.

Det skete også for det medie som en række tidligere Top Gear-værter grundlagde sammen i 2016. Og det selvom sitet ifølge en optælling fra 2021 havde 140 millioner aktive brugere.

Bilgigant lukker 50% af Englands største arbejdsplads

Selvom Nissan forventer at vende et milliardunderskud til overskud, er det ikke slut med sparekniven. Nu lukker engelsk bilindustris største arbejdsplads delvist.

Nissan lukker dele af engelsk bilindustris største arbejdsplads.

Mærkets fabrik i Sunderland bliver nu også ramt af de massive nedskæringer, der er en del af japanernes omfattende spareplan.

I Sunderland byggede Nissan indtil for få år siden op mod én halv million biler hvert eneste år. Men i 2025 var det tal faldet til 273.000 biler.

Og nu kan ledelsen altså ikke finde andre udveje end også at skære ned i England. Og det ganske brutalt. Nissan barberer nemlig halvdelen af fabrikkens kapacitet ned.

Samlebåndene lukker ganske enkelt helt. Fremover skal alt, hvad Nissan bygger i Sunderland – og det er biler til hele Europa – presses ind på langt færre samlebånd.

Faktisk skal både elbilen Leaf samt benzinbilerne Juke og Qashqai bygges samme sted. Nissan har foreløbig ikke sagt noget om fyringer.

Men allerede før det blev kendt, at Sunderland-anlægget bliver 50 procent mindre, stod det klart, at 900 Nissan-ansatte i Europa skal fyres.

Ledelsen i Japan, der bl.a. har solgt hovedkvarteret fra for at spare penge, kan ikke udelukke, at nogle af de fyringer skal findes blandt de ansatte på den engelske fabrik.

Andrew Palmer, der er tidligere topchef hos Nissan og Aston Martin, og som tog hul på sin karriere i netop Sunderland, ser dystert på fremtiden.

– Enhver reduktion i kapaciteten er dårlige nyheder for Nissan og dårlige nyheder for Sunderland, fortæller han Autocar.

I Danmark ser det omvendt lidt lysere ud. For selvom den danske importør for år tilbage fyrede alle sine forhandlere i Danmark – for at genansætte langt færre – går man fri af de globale nedskæringer.

Det har presseansvarlige Ann Strøby tidligere bekræftet over for Boosted.

Første bremseskive nogensinde kører uden væske

Bildelegiganten Brembo ryster nu branchen med de første bremseskiver nogensinde som ikke kræver bremsevæske. Systemet reagerer på 100 millisekunder.

Den italienske bremsespecialist Brembo har skrevet historie med lanceringen af det nye Sensify-system.

Italianerne skriver, at de mandag i denne uge har sat gang i serieproduktionen af bremseskive, der er helt uafhængig af bremsesvæske. Det skal være sket mandag i denne uge.

Kunden er eftersigende ‘en førende global bilproducent’.

Den nye teknik betyder, at de traditionelle hydrauliske bremserør- og slanger er fortid.

I stedet styres bremserne digitalt via elektriske kabler og avancerede algoritmer, der sender signalet direkte ud til hvert enkelt hjul.

Ifølge Brembo opnår det nye system en responstid på blot 100 millisekunder. Det er en voldsom forbedring i forhold til de 180 millisekunder, som konventionelle bremsesystemer typisk præsterer i dag.

Selskabet har indgået kontrakter om at levere flere hundrede tusinde af de nye bremser om året til såkaldt ‘software-definerede køretøjer’.

Selvom navnet på det første bilmærke i ordrebøgen endnu holdes hemmeligt, er teknologien allerede standard på alle modeller i det pågældende program.

– Sensify omsætter vores vision om en intelligent, integreret bremseplatform til industriel virkelighed,” udtaler Daniele Schillaci, direktør for Brembo, i en pressemeddelelse.

Elbiler er formentlig de første uden bremsevækse

Det nye system eliminerer helt risikoen for lækager og behovet for service af bremsevæske.

Det gør det særdeles attraktivt for elbiler, hvor mekaniske bremser ofte bruges mindre på grund af energigenvinding fra elmotoren.

Ved at fjerne hydraulikken reduceres også den modstand (drag torque), der normalt findes mellem bremseklodser og skiver. Det forbedrer bilens samlede effektivitet og forlænger dermed rækkevidden på en opladning.

Hvert hjul kan nu bremses med en præcision, som hydrauliske kredsløb aldrig har kunnet opnå. Det sikrer en langt mere stabil bil under hårde opbremsninger i sving eller på glatte veje med is og sne.

For føreren betyder det også en mere behagelig oplevelse uden de klassiske rystelser i pedalen, når ABS-systemet aktiveres. Softwaren glatter bremseforløbet ud og reagerer hurtigere på kritiske situationer end noget menneske.

Systemet er desuden designet til at understøtte selvkørende biler. siger Brembo. De uafhængige kontrolenheder ved hvert hjul sikrer, at bilen altid kan stoppe sikkert, selv hvis andre systemer skulle slå fejl.

Selvom Brembo ikke er meget for at sige mere om systemet, vil der sandsynligvis snart komme mere information om teknologien.

Og formentlig meget mere om hvilke biler, der først kommer til Danmark med teknologien.

For sådan set er tanken ikke ny. Allerede for tre år siden sendte Brembo de første biler med systemet ud på vejene til en række test.

Kina forbyder flere selvkørende biler på vejene

Kinesiske myndigheder sætter foden ned mod Baidu og selvkørende taxaer efter en teknisk fejl, der lammede trafikken fuldstændig i Wuhan.

Kinesiske myndigheder har valgt at suspendere godkendelsen af flere selvkørende taxaer, efter at den type biler skabte kaos på vejene i storbyen Wuhan.

Beslutningen rammer teknologiens udbredelse hårdt, da ingen nye licenser vil blive udstedt i den kommende tid.

Hvor længe, forbuddet gælder, har myndighederne endnu ikke sagt noget om.

Men forbuddet er kommet til verden et kaos af selvkørende biler lammede trafikken 31. marts i år. Op mod 100 biler fra giganten Baidu gik pludselig i stå.

Ifølge The Strait Times resulterede fejlen i, at passagerer i de selvkørende biler strandede midt ude på vejene.

Årsagen til den massive funktionsfejl er endnu ikke blevet offentliggjort af hverken firmaet eller myndighederne.

Myndighederne indkaldte efterfølgende til et krisemøde om de førerløse køretøjer. Her blev det besluttet, at ingen virksomheder må få tilladelse til flere selvkørende biler på vejene.

Det er endnu uklart, hvor længe forbuddet vil gælde. Indtil videre er Baidus aktiviteter i Wuhan stoppet, mens myndighederne undersøger selv.

De selvkørende biler har tidligere været involveret i usædvanlige ulykker på kinesisk asfalt. I august sidste år kørte en robottaxa fra Baidu direkte ned i et stort hul ved et vejarbejde.

Bilen blev slugt hel af hullet, men passageren slap heldigvis uskadt fra den bizarre hændelse. Det understreger dog de store risici, der stadig er forbundet med at overlade rattet til en computer.

Også amerikanske Waymo har kæmpet med store tekniske udfordringer i bybilledet. Et strømsvigt i San Fransisco lammede firmaet biler totalt.

– Da et pludseligt strømsvigt slog trafiklysene ud i hele byen, blev Waymos taxaer reelt til firehjulede blokke, der blokerede vejene, hvilket resulterede i næsten 1.600 separate trafikpropper, skriver Joe Wilkins på Futurism.com.

Hackerangreb rammer nemt selvkørende biler

Som Boosted tidligere har kunnet fortælle, er robottaxaer også blevet et populært mål for ondsindede hackerangreb.

Den trådløse forbindelse til bilerne gør dem sårbare over for udefrakommende manipulation.

I 2025 lykkedes det en bare 23-årig mand at spærre 50 selvkørende taxaer inde på en blind vej. Han udnyttede huller i systemet til at narre bilerne til at køre i en fælde.

Hybridbiler kører kun meget sjældent på strøm

Plugin-hybriderne var det, alle ville have for bare få siden. Nu viser en ny undersøgelse, at bilerne sjældent eller aldrig kører på strøm.

Det er hele konceptet med en plugin-hybrid, at den kan tankes med både benzin/diesel og strøm.

Mange – for ikke at sige de fleste – ejere af plugin-hybrider ignorere dog helt den sidste del af ligningen.

En ny undersøgelse viser nemlig, at bilerne slet ikke bliver ladet op.

Det konkluderer Infobric Fleet på baggrund af tal fra 10.000 firmabiler, der i alt har tilbagelagt 20,7 millioner kilometer i løbet af 2025.

Skylden ligger dog ikke i selve bilerne. Men derimod er der grund til at kritisere ejerne, lyder det.

– Plugin-hybriden er ikke problemet. Teknologien fungerer, som den skal.

– Men vores data viser, at den ofte ikke bruges som tiltænkt, og at mange virksomheder mangler indsigt i, hvordan bilerne rent faktisk bruges, siger Mathias Dahl , salgschef for Infobric Fleet.

Samlet set kørte virksomhederne i undersøgelsen næsten 12 millioner kilometer i plugin-hybrider alene i løbet af det seneste år.

Hver fjerde tur foregik helt uden strøm fra batteriet.

Det kan skyldes, at batteriet ikke var opladet, at bilen blev startet i hybridtilstand, eller at batteriet ikke blev aktiveret under kørslen, står der i Infobric Fleets rapport.

Og det går hårdt udover plugin-hybridens effektivitet. Bilerne er generelt nemlig tungere end deres modstykker uden batteripakker.

– Plugin-hybrider er generelt tungere, fordi de har både forbrændingsmotor, elmotor og batteri.

– Drivlinjen er også optimeret til at arbejde sammen med elmotoren, hvilket betyder, at effektiviteten ofte er lavere, når bilen udelukkende kører på forbrændingsmotoren.

I Danmark har en afgiftsændring gjort plugin-hybrider stort set uinteressante. Men den vej rundt skød medlemsforeningen FDM allerede i 2022 med skarpt mod kritikken af teknologien.

Dengang fastslog en anden rapport nemlig, at plugin-hybriderne uddeler dobbelt så meget CO2, som de egentlig er opgivet til.

Men det er at blande begreberne sammen, lød det fra FDM.

Kørelærer vil forbyde biltræf i Danmark

Hvis det står til kørelæreren Kasper Jensen skal biltræf i Danmark være forbudt. Hvilke træf, han vil forbyde, er dog ikke helt klart.

Hvis det står til kørelærer Kasper Jensen, skal biltræf forbydes i Danmark.

Det siger han til TV2 Echo.

Kørelæreren langer især ud efter de yngre bilister, som i sommerhalvåret mødes for at sparke dæk, fordi de sammenkomster ofte ender i ulovligt gaderæs.

– Der er jo en grund til, at de her unge mennesker dør, siger kørelæreren til mediet.

Nogle af de unge mennesker, som deltager i de træf, er ikke overraskende helt uenige med kørelæreren.

Men det er faktisk ikke kun den danske kørelærer, der helst ser visse elementer af bilkulturen lukket ned. Det gør miljøet også selv.

Boosted har tidligere kunnet fortælle, hvordan et meget kendt træf med tusindvis af deltagere har smidt en hel gruppe af biler på porten.

Forbuddet mod bilerne, de såkaldte muskelbiler, skyldes som sådan ikke køretøjerne i sig selv, men deres ejere som arrangørerne synes opfører sig åndssvagt.

Forbuddet blev indført i 2023 som en midlertidig løsning, men allerede året efter blev foden sat endnu hårdere ned, da udelukkelsen blev gjort permanent.

Der findes dog mange fredelig biltræf i Danmark. Også af den slags som ikke ender i ulovlige gaderæs.

Faktisk er den slags blevet stadig mere populære. Folkene bag – og deltagerne for den sags skyld – kan ikke holde sig til bare at sparke dæk én gang om ugen.

Om kørelærer Kasper Jensen også vil forbyde de træf, er uklart.

Det koster 10.000 kr. i bøde at vaske bil hjemme

Mens Vesthimmerlands Kommune har forbudt bilvask, men ikke vil lege politibetjene, er tonen anderledes hård i Sverige, hvor bøden er høj.

Det er ikke sådan alle steder. Men mange steder er det faktisk ulovligt at vaske bilen derhjemme.

Og mens Vesthimmerlands kommune herhjemme har forbudt håndvask af bilen, men ikke vil lege politi over for bilisterne, er tonen anderledes hård i Sverige.

Her vanker der nemlig en bøde på 10.000 svenske kroner svarende til 7.000 danske kroner at blive taget i den slags på steder, hvor det er ulovligt.

Ifølge forsyningsselskabet Miva vasker svenskerne deres biler 30 millioner gange om året. De 20 millioner gange foregår det i hånden med sæbe, skumlanse og spand.

Men i Malmø har man fået nok. Klagerne over folk, der vasker deres biler selv, vælter tilsyneladende ind.

Så nu vil kommunen gå i gang med at sende advarsler ud til bilisterne, der bryder forbuddet. Først får man én advarsel.

Men de bilister, der fortsætter med at vaske bil i hånden, bliver i sidste ende mødt med et bødekrav på 10.000 svenske kroner.

Desuden vil kommunen have bilisterne til at betale for den tid, myndighederne bruger på at sagsbehandle og sende bøden ud.

Så langt er man ikke klar til at gå i Vesthimmerlands kommune herhjemme. Men som Boosted kunne fortælle i denne uge, er kommunen gået i gang med at sende breve ud.

Kommunen vil nemlig ikke rense regnvand længere. Og det betyder, at bilisterne i kommunen heller ikke må vaske deres biler selv.

– Det er jo en del af at passe på vores miljø, og så må den enkelte justere lidt for at bidrage.

– Det synes vi godt, vi kan bede vores borgere om, siger formand for miljø- og teknikudvalget i kommunen, Allan Ritter, til DR.

Jeg er tættere på Formel 1 end nogensinde, siger Vesti

0

I et nyt interview siger Mercedes-reserven Frederik Vesti, at han er tættere på Formel 1, end det nogensinde har været tilfældet før.

Han har sagt det før, og nu siger han det igen.

Men Mercedes reservekører i Formel 1, Frederik Vesti, mener, at han er tættere på Formel 1 end nogensinde før.

– Det ved jeg godt, at vi har sagt i nogle år, men vi kommer ikke til at give op, siger danskeren til Ekstra Bladet.

Som Boosted kunne fortælle i februar, blev danskeren forud for 2026-sæsonen Mercedes’ eneste reserve i Formel 1, da Valtteri Bottas skiftede til en fast plads hos Cadillac.

– Jeg er meget spændt på at skulle være mere til stede på racerbanerne.

– Det er cool for mig og et stort skridt nærmere for mig og min drøm om at køre i Formel 1, lød det dengang fra Frederik Vesti.

Nogle måneder senere mener Frederik Vesti, at både han selv og Mercedes synes, han fortjener en plads i verdens fineste motorsport.

Men bliver det ikke til mere end reservetjansen, går den 24-årige vejlenser ikke ligefrem arbejdsløs rundt. Heller ikke når det kommer til motorsport.

Udover Formel 1 kører han nemlig både i IMSA-serien og europæisk Le Mans for Cadillacs hypercar-program.

Ifølge Vestis egen kalender, der er tilgængelig på danskerens hjemmeside, ser det dog ikke ud til, at hans skal køre Le Mans-løbet for Cadillac i år.

Foreløbig er syv andre danskere dog bekræftet som deltagere ved dette års udgave af verdens hårdeste 24 timersløb.

Helt oppe foran skal Marco Sørensen, Kevin Magnussen, Nicklas Nielsen og Malthe Jakobsen kæmpe om dem samlede sejr i Hypercar-klassen for henholdsvis Aston Martin, BMW, Ferrari og Peugeot.

Opel: Vil bygge ny SUV-elbil med kineserne

Opel vil bygge elbil med Leapmotor-teknik, og den nye SUV kan blive udviklet på under to år med mulig produktion i Spanien fra 2028.

Opel er på vej med en ny elektrisk SUV. Men under det tyske logo kan teknikken få et markant kinesisk aftryk.

Kort før Stellantis’ Investor Day 2026 har Opel løftet sløret for planen om en ny fuldelektrisk SUV i C-segmentet, som skal udvikles i et udvidet samarbejde med kinesiske Leapmotor.

Hos Opel selv beskrives projektet som et muligt eksempel på effektiv global udvikling, hvor tysk design og kinesisk elbilteknik skal kombineres.

Modellen ventes at få salgsstart i 2028 og skal placeres i Opels SUV-program sammen med Grandland, Frontera og Mokka.

Opel bruger kinesisk teknik

Den nye SUV skal designes og udvikles af Opel i Rüsselsheim. Men centrale dele af bilen ventes at komme fra Leapmotor.

Opel nævner selv komponenter fra Leapmotors nyeste elektriske platform og batteriteknologi. Samtidig skal Opel stå for design, kabineoplevelse, chassisudvikling, lys og sædeteknologi.

Det gør projektet interessant, fordi Opel i årtier har levet af en stærk fortælling om tysk ingeniørkunst. Nu kan et af mærkets kommende nøgleprodukter ende med at bruge kinesisk elbilteknologi som fundament.

Opel-direktør Florian Huettl siger, at samarbejdet kan gøre det muligt at udvikle bilen på under to år.

Det er usædvanligt hurtigt i en bilindustri, hvor nye modeller ofte tager langt længere tid at få fra idé til færdig bil.

Har tidligere omtalt planen

Planen kommer ikke ud af ingenting. Boosted har tidligere beskrevet, hvordan din næste Opel kan være en kineser i forklædning.

Dengang lød meldingen fra tyske medier, at Opel kunne droppe en egenudviklet platform og i stedet bruge billigere teknologi fra Leapmotor B10.

Nu bekræfter Opel, at et udvidet samarbejde med Leapmotor er under forberedelse, og at den nye C-SUV kan blive første konkrete resultat.

Dermed går historien fra rygte til officiel strategi, selv om de endelige aftaler endnu ikke er underskrevet.

Zaragoza kan få produktionen

Produktionen vurderes lige nu som en del af Stellantis’ europæiske fabriksnetværk. Opel peger på Zaragoza i Spanien som en mulig lokation. Fabrikken har bygget Opel Corsa siden 1982 og spiller allerede en vigtig rolle for mærket.

En europæisk produktion kan også være vigtig af politiske og økonomiske grunde.

Kinesisk producerede elbiler er blevet ramt af europæisk toldpres, og produktion i Europa kan gøre en Leapmotor-baseret Opel lettere at prissætte konkurrencedygtigt.

Samtidig kan Opel bevare en stærkere europæisk profil, selv om teknikken får kinesisk ophav.

Et tegn på pres i Europa

Nyheden viser, hvor hårdt europæiske bilmærker presses af kinesiske konkurrenter.

Kina har rykket hurtigt på batterier, software, elbilplatforme og produktionsomkostninger. For Stellantis kan Leapmotor derfor blive en genvej til billigere og hurtigere elbiler.

Stellantis har allerede et tæt samarbejde med Leapmotor gennem Leapmotor International. Målet er nu at sælge og producere kinesiske elbiler uden for Kina.

Kan ramme et vigtigt dansk segment

En elektrisk Opel-SUV i C-segmentet vil være relevant i Danmark, hvor familier i stor stil vælger elbiler i samme størrelse.

Hvis Opel lykkes med at kombinere lavere kinesiske udviklingsomkostninger med europæisk produktion og kendt Opel-design, kan prisen blive afgørende.

Der er endnu ingen dansk pris, rækkevidde eller tekniske data på modellen. Og Opel skal virkelig gøre sig umage med image og pris for at genvinde tidligere tiders storhed i Danmark.

Scania tester nu brintlastbiler i Europa

Lastbilproducenten Scania får nu en række brintdrevne lastbiler ud at køre på de europæiske veje i et pilotprojekt.

Hvad skal lastbiler, personbiler og alle andre transportformer kører på i morgen, om et år eller ti? Det forsøger Scania lige nu at finde ud af.

I hvert fald når det kommer til den tunge transport.

Den svenske lastbilproducent har sendt en række brintdrevne lastbiler til Italien i et pilotprojekt. Ifølge Scania og fragtfirmaet Gruber Logistics, der er med i forsøget, er fordelene ikke til at tage fejl af.

Sammenlignet med de lastbiler, der kører på strøm via et ladekabel, går det langt hurtigere med at få fyldt batterierne med brint.

Derudover kan brintlastbilerne køre længere med den samme størrelse batteripakker, når strømmen kommer fra brint.

Virksomhederne siger, at det typisk tager 20 minutter at tanke en brintlastbil helt op. Så hurtigt går det slet ikke med et ladekabel.

De næste skridt er at gøre batterierne fysisk mindre men beholde eller øge kapaciteten. Lige nu er batteripakkerne i brintlastbilerne nemlig overdimensionerede.

Scania er dog ikke de eneste, der eksperimentere med kombinationen af brint og tung transport. Det samme gør Volvo.

Som Boosted før har kunnet fortælle arbejder mærket endda med idéen om at forbrænde brint i en egentlig forbrændingsmotor.

Det samme gør Toyota i øvrigt med personbilerne. Japanerne har dog også brintlastbiler på vejene. Spørgsmålet er, hvem der vinder udviklings-ræset.

Schweiz afskaffer forbuddet mod alt motorsport efter 71 år

0

I 71 år har alle former for motorsport været forbudt i Schweiz. Men 1. juli 2026 bløder landets love officielt op, når forbuddet afskaffes.

Siden 1955 har alt motorsport i Schweiz været forbudt. Men 1. juli 2026 er det slut med det 71 år lange forbud.

Forbuddet skyldes en af de største ulykker i motorsportens historie, da racerkøreren Pierre Levegh i sin Mercedes 300 SLR under 1955-udgaven af 24 timers-løbet på Le Mans i Frankrig ramte en anden bil, fløj ind i nogle tilskuere og døde.

Det samme gjorde mindst 80 personer blandt publikum. Men nu har den schweiziske lovgivning altså rystet den tragiske ulykke af sig.

Siden 1955 har der dog været enkelte undtagelser fra forbuddet. I 2018 lykkedes det Formel e at overtale alpelandets regering til et løb. Det samme skete i 2019.

Der skulle dog gå endnu et par år, før regeringen Bern fremsatte et lovforslag om at ophæve forbuddet mod motorsport.

Forslaget blev da også ifølge Motorsport.com vedtaget. Men der skulle altså gå endnu flere år, før loven blev til virkelighed. Det sker til gengæld nu.

Herhjemme er motorsport ikke decideret forbudt. Men stadigt strengere støjkrav og flere naboklager giver sporten svære kår.

Senest har Copenhagen Historic Grand Prix, som Boosted også kunne fortælle, måttet kaste håndklædet i ringen.

Tilbage i Schweiz skal indbyggerne med hang til hurtige biler da heller ikke forvente at se noget til Formel 1-løb lige foreløbig.

Flere af de historiske racerbaner i landet, som banen i Bern kaldet Bremgarten, findes ikke længere. Banen, der blev anlagt i 1933, blev nedlagt 20 år senere, da forbuddet blev indført.

Parti: Folk skal have 7.000 kroner for at droppe kørekortet

I Stockholm, Sverige, har partiet De Grønne foreslået, at folk, der dropper at køre bil, skal have 7.000 kroner i engangsbeløb til offentlig transport.

Hvis man vil have 10.000 svenske kroner i tilskud til offentlig transport, skal man afstå fra nogensinde at køre bil igen.

Det foreslår lokalafdelingen af partiet De Grønne i Stockholm.

Helt konkret foreslår partiet, at folk, der skille sig af med deres biler, kan få 10.000 kroner i engangsbeløb.

Til gengæld må pengene, der svarer til lige knap 7.000 danske kroner, udelukkende bruges på offentlig transport.

Svenskerne har ladet sig inspirere af et lignende forsøg i Bruxelles, hvor bilister, der afleverer kørekortet kan få et tilsvarende beløb.

– Vi har et mål om, at flere skal vælge offentlig transport frem for bilen. Ved at give dig som bilejer mulighed for at modtage et særligt tilbud, håber vi at udfordre vanebilister til at give offentlig transport en chance, siger De Grønnes Jakop Dalunde (MP).

Ifølge miljøpartiet er ordningen også prøvet af i Finland. Og det over hele landet. De Grønne forholder sig dog ikke til, om den slags pengegaver til gengæld for kørekortet og bilen virker.

I hvert fald ikke i alle lande.

Partiet insisterer dog på, at det har været en succes i Bruxelles.

– Erfaringer fra Bruxelles viste, at et flertal af dem, der forsøgte at parkere deres bil, valgte at fortsætte med at rejse på cykel eller offentlig transport, selv efter testperioden.

– Vi håber selvfølgelig på lignende resultater i Stockholmsregionen.

I Danmark er der endnu ikke gjort forsøg, der ligner hverken forslaget fra De Grønne i Stokholm eller ordningen i Belgien og Finland.

Det bliver dog stadig mere besværligt at eje en bil herhjemme. Senest har et flertal i Københavns kommune fået lukket flere veje i hovedstaden.

Ifølge professor Mogens Fosgerau forholder kommunen sig dog forkert til lukningen af blandt andet Vesterbrogade.

Det skriver han i et opslag på LinkedIn.

– Den store omkostning ved vejlukningen vil være usynlig. Den bæres af alle de mennesker, som ikke kan komme derhen, hvor de egentlig ville.

– Og dem som må finde en dårligere måde, mere besværlig og tidskrævende, at transportere sig på. Erfaringen siger, at det vil være en meget væsentlig omkostning, når man gør det op, skriver professoren.

Ifølge Mogens Fosgerau konkluderer Københavns Kommune fejlagtigt, at vejlukningen er en succes, fordi “bilisterne ikke forsøgte at køre ad den lukkede vej”.

Men det, kommunen gør, kalder Mogens Fosgerau både udemokratisk og dårlig forvaltningsskik.

– Københavns Kommune fravælger systematisk at fremlægge tal, der kan bruges til at kritisere den politik, som flertallet på rådhuset er enige om.

Kinamærke vil bygge 370.000 biler på forladt Ford-fabrik i Europa

Kinesiske Geely har sikret sig en aftale om at overtage dele af Fords fabrik i Valencia for at bygge op med 370.000 elbiler – også til Ford.

Den kinesiske bilgigant Geely har indgået en opsigtsvækkende aftale med Ford om at overtage en lukket del af den spanske fabrik i Almussafes, Valencia.

Med opkøbet sikrer Geely at koncernen kan bygge kinesiske elbiler i Europa og dermed undgå toldsatser og andre handelsbarrierer.

Det skriver branchemediet La Tribuna de Automoción med henvisning til kilder tæt på forhandlingerne mellem Ford og Geely.

Aftalen drejer sig om samlehallen “Body 3” som tidligere byggede populære modeller som Ford Mondeo og S-Max.

Planen er, at Geely vil starte produktionen af en ny elbil under den interne kode 135.

Modellen bygger på GEA-platform, som blandt andre Smart og Lynk & Co. bygger biler på. I Europa skifter samme teknik navn til E2.

Samarbejdet betyder, at Ford i fremtiden skal benytte kinesisk teknologi til deres egne modeller. Geely har lovet at levere teknikken, skriver det spanske medie.

Kinesisk teknologi og produktion af Geely E2 i Valencia

For de spanske Ford-ansatte i Valencia er nyheden en lettelse, da fabrikken længe har kæmpet med faldende produktionstal.

Mange klassiske Ford-modeller er blevet pensioneret, uden at der er trillet en direkte afløser ind på samlebåndene.

Det gælder bl.a. Mondeo-modellen som også har været populær i Danmark hos private men faktisk også i politiet.

Ford har ikke sagt meget om situationen på fabrikken i Valencia. Andet end at ‘man ligger i forhandlinger med flere parter’.

Medier i Spanien citerer dog lokale kilder for at sige, at de mange underleverandører allerede er forberedt på, at kineserne rykker ind.

Fabrikken i Valencia er langtfra det eneste anlæg, som Ford har haft svært ved at holde kørende. Flere steder i Europa er produktionen enten lukket eller tæt på at blive det.

Sidste Ford Focus ST og fabrikken i Saarlouis

I 2023 kunne Boosted fortælle, at Ford var tæt på at lukke deres store fabrik i Saarlouis i Tyskland. Selvom den danske importør forsøgte at benægte historien, endte det alligevel med en lukning.

I september 2025 trillede den allersidste Ford Focus ST af samlebåndet på den tyske fabrik. Det markerede afslutningen på en æra for Ford, der nu må se mod øst for at sikre fremtiden.

Elbilmærke taber 2,4 millioner kroner på hver eneste bil

At Lucid taber penge er ikke noget nyt. Det er det til gengæld at tabene bliver ved. Nu holdes bilmærket kørende af oliepenge fra Saudi Arabien.

Det amerikanske elbilmærke Lucid vil egentlig gerne til Danmark. Økonomisk ser det dog skidt ud.

Bilmærket kan i sit seneste kvartalsregnskab offentliggøre nærmest astronomiske tab på sine elbiler.

Regnskabet er så ringe, at end ikke analytikerne kunne have forudsagt det. Kort efter offentliggørelsen faldt Lucids aktiekurs, da også med syv procent.

Af tallene fremgår det, at Lucid i løbet af første kvartal tabte svimlende 1,14 milliarder dollars svarende til 7,3 milliarder danske kroner.

Sammenholdt med at mærket leverede 3.093 biler svarer det til et tab pr. bil på 368.000 dollars eller lige knap 2,4 millioner danske kroner.

Det betyder, at hver gang Lucid sælger én bil, sætter ledelsen et tab på 3 til 4 ekstra elbiler til i regnskabsafdelingen.

Lucid forklarer selv tabet med, at mærket er blevet ramt af betydelige problemer hos underleverandører. Defekte bagsæder i SUV’en Gravity stoppede reelt samlebåndene i løbet af februar måned.

Vi behøver dog ikke tage helt til USA for at finde dele af Lucid-forretningen, hvor pengene fosser ud. Det samme sker i Skandinavien.

For mens Lucid endnu ikke er i Danmark, taber den norske del af bilmærket uhyggeligt store summer. Som Boosted allerede har fortalt taber den norske forretning millioner.

Blandt andet fordi salget går sløjt. I det første kvartal af 2025 solgte mærket ikke én eneste bil til én eneste nordmand. Og det som Lucid har været til stedet i netop Norge i flere år.

Lige nu holdes forretningen kørende af milliard-tilskud fra en af mærkets største investorer. Nemlig den statsejede oliefond i Saudi-Arabien. I marts 2025 fik mærket tilhørt 10 milliarder kroner den vej rundt.

Elbiler fjerner over 2 millioner tønder olie om dagen

Salget af Tesla Model Y og Skoda Elroq sender chokbølger gennem oliemarkedet, mens elbiler fjerner 2,3 millioner tønder olie fra det daglige forbrug.

Elbiler er ikke i så hurtigt fremgang, som bilmærkerne havde forventet. Det ændrer bare ikke på, at bilerne sparer verden for 2,3 millioner tønder råolie hver eneste dag.

I Danmark har interessen for elbiler eksempelvis aldrig været større, og i april måned 2026 udgjorde elbiler hele 96,3 procent af salget til private.

Og det er en udvikling, der presser oliemarkedet, da efterspørgslen på fossilt brændstof falder hurtigere end forventet.

Nye tal fra Bloomberg viser, da også oliebesparelsen kun vil stige de kommende år.

I 2030 forventes de elektriske køretøjer gøre hele 5,3 millioner tønder olie om dagen overflødige. Det sker på et tidspunkt, hvor det samlede forbrug ellers ligger på 106 millioner tønder dagligt.

Oplysningerne om det store olie-tilbageslag bekræftes af Benchmark Mineral Intelligence.

Informationstjenesten skriver i en rapport, at der i 2025 blev solgt mere end 20 millioner plug-in-biler på verdensplan.

Samlet set er elbilernes andel af salget til private steget med 20 procent på global plan. Mens det europæiske salg isoleret set gik frem med 33 procent.

Danmark giver elbiler kunstigt åndedræt

Det er dog ikke kun populære SUV-modeller som Tesla Model Y eller Skoda Elroq, der driver den store besparelse.

I Asien er det især elektriske knallerter og små trehjulede taxaer, der fungerer som de største oliedræbere.

Sidste år erstattede de små køretøjer alene 1,1 millioner tønder olie hver dag. Det er betydeligt mere end personbilerne, som tegnede sig for en besparelse på 741.000 tønder.

Energitænketanken Ember drager en opsigtsvækkende parallel til den globale politik. Den mængde olie, som elbilerne sparer nu, svarer til 70 procent af al Irans olieeksport gennem Hormuzstrædet.

Udover de globale fordele mærker den enkelte elbil-ejer også en kontant gevinst.

Især i Danmark, hvor staten holder hånden under salget med skatte- og afgiftsrabatter på både strøm og selve bilernes pris.

Selvom tallene ser lovende ud for el-tilhængerne, er der stadig lang vej igen på verdensplan.

Boosted kan fortælle, at elbilerne kun sidder på 21 procent af verdensmarkedet i øjeblikket. Det betyder, at den forbrændingsmotoren stadig dominerer uden for Danmark.

Hele 73 procent af alle nye biler i 2025 kørte fortsat ud fra forhandlerne med en benzin- eller dieselmotor. Her er de vigtigste tal for elbilernes oliebesparelser:

Porsche Taycan knuser rekord på Nürburgring – hurtigste elbil nogensinde

Porsche Taycan Turbo GT med Manthey Kit sætter ny elbil-rekord på Nürburgring.

Porsche Taycan Turbo GT har i forvejen ry for at være en af verdens hurtigste elbiler. Nu har Porsche gjort modellen endnu mere ekstrem.

Med et nyt Manthey Kit har Taycan Turbo GT sat en ny omgangsrekord på Nürburgring Nordschleife, hvor Porsches testkører Lars Kern kørte en omgang på 6:55,533 minutter.

Den nye pakke er udviklet i samarbejde mellem Porsche i Weissach og Manthey Racing i Meuspath, og Porsche omtaler nyheden på sin officielle hjemmeside.

Rekorden gør Taycan Turbo GT med Weissach-pakke og Manthey Kit til den hurtigste elektriske premium-bil på den mere end 20 kilometer lange bane.

12 sekunder hurtigere end før

Omgangstiden er mere end ni sekunder hurtigere end den tidligere rekord i klassen. Samtidig har Lars Kern forbedret sin egen tid fra oktober 2023 med hele 12 sekunder. Dengang kørte han rekorden i en standard Taycan Turbo GT med Weissach-pakke.

Den nye tid blev ifølge Porsche verificeret af en notar, som var til stede på banen under rekordforsøget.

For en elbil er forbedringen opsigtsvækkende. Nürburgring straffer vægt, varme og manglende stabilitet hårdt, og elbiler bliver ofte udfordret på netop langvarig banekørsel.

Porsche Taycan knuser rekord på Nürburgring
Foto: Porsche

Mere greb ved høj fart

Kernen i Manthey Kit til Taycan Turbo GT er en omfattende aerodynamisk pakke. Ved 200 km/t stiger downforce fra 95 kilo i standardbilen til 310 kilo med kittet monteret.

Ved topfarten, som hæves fra 305 til 310 km/t, genererer bilen omkring 740 kilo samlet downforce. Det giver mere greb i hurtige sving og mere ro under hårde opbremsninger. Netop stabilitet er afgørende på Nordschleife, hvor små fejl hurtigt koster mange sekunder.

Pakken omfatter blandt andet en større bagvinge, nye endeplader, optimeret frontsplitter, ændret diffuser og kulfiberafdækninger ved baghjulene.

Første Manthey Kit til elektrisk Porsche

Manthey-navnet er kendt blandt Porsche-kunder, der bruger deres biler på bane. Hidtil har kittet især været forbundet med 911 GT3-modeller. Nu får en elektrisk Porsche for første gang samme behandling.

Ud over aerodynamikken er undervogn, bremser og drivlinje også ændret. Porsche Active Ride, baghjulsstyring og firehjulstræk har fået en særlig opsætning. Bremserne er opgraderet med 440 millimeter skiver foran og 410 millimeter bagtil.

Bilen kører også på særlige 21-tommers letvægtsfælge, som samlet sparer tre kilo sammenlignet med standardhjulene.

Op til 1.034 hk

For første gang ændrer et Manthey Kit også selve drivlinjen. Optimeringer af højvoltsbatteri, inverter og styreenhed hæver den normale effekt til 816 hk.

Med Attack Mode frigives yderligere 177 hk i op til 10 sekunder. Dermed når bilen 993 hk med et tryk på en knap. Med Launch Control og overboost stiger ydelsen til 1.034 hk og 1.270 Nm.

Lars Kern siger, at bilen giver markant mere stabilitet og selvtillid i hurtige sektioner og under opbremsning.

Kan eftermonteres i Danmark

Manthey Kit kan monteres på både nye og allerede leverede Porsche Taycan Turbo GT med Weissach-pakke.

I Danmark bliver kittet solgt gennem Porsche Center København og Porsche Center Aarhus, som er certificeret til at montere originalt Manthey-udstyr.

Porsche har endnu ikke oplyst en dansk pris for kittet.

Nyheden viser dog tydeligt, at Porsche ikke kun ser Taycan som en hurtig elbil til landevejen. Den elektriske model bliver nu også udviklet som et seriøst trackday-værktøj.

Norsk batterifabrik går konkurs – har tabt over 2 milliarder

Den norske batteriproducent Morrow Batteries er gået konkurs. Tabet løber op i mere end 1 milliarder kroner af statens penge.

Den norske batteriproducent Morrow Batteries er gået konkurs.

Det oplyser virksomheden selv i en pressemeddelelse.

Konkursen gælder også datterselskaberne Morrow Technologies AS og Morrow Industrialization Center AS.

Selve batterifabrikken Morrow Batteries slog dørene op i august 2024, men er altså lukket ned her mindre end to år senere.

Ifølge bestyrelsesformanden skyldes konkursen, at virksomhederne er stødt på langt flere udfordringer, end man havde forudset.

Nu går det hele konkurs, fordi det ikke er lykkedes at finde en holdbar løsning.

– Vi har arbejdet intenst på at finde en bæredygtig løsning, men det er ikke lykkedes os at sikre tilstrækkelig finansiering inden for den tilgængelige tidsramme, siger formand Ann Christin Andersen.

Morrow Batteries, der ville have batteriproduktion op at køre i Norge, underskrev så sent som tidligere i år en leverance-aftale med det finske firma Proventia Oy. Ligesom man har kontrakter med virksomheder i forsvarsindustrien.

Men det har altså ikke været nok. Og nu synes det hele at være tabt. Blandt andet har den største ejer Å Energi smidt mere end 1 milliard norske kroner i forretningen.

Ligesom den norske stat via fonden har lånt batteriproducenten mere end 400 millioner kroner og yderligere 1,1 milliard kroner på markedsvilkår.

Krisen kommer dog ikke som lyn har en klar himmel. Ifølge de norske medier måtte Morrow allerede i januar i år sætte en ellers planlagt udvidelse af fabrikken på pause.

Alene det træk kostede 50 til 60 ansatte jobbet. I det hele taget har konkursen blandt batterifabrikker kostet dyrt i Norden.

Herhjemme kunne Boosted fortælle, at Danmarks største pensionsselskab tabte flere milliarder kroner, da det svenske Northvolt gik konkurs i marts 2025.

Magnussen gør GT3-comeback med dansk talent

Magnussen vender tilbage bag rattet i en GT3-racer, når han deler BMW M4 GT3 med Mathias Villadsen på Misano World Circuit.

Jan Magnussen skal igen køre GT3-løb. Den danske racerkører deler i weekenden bil med Mathias Villadsen i det italienske GT3-mesterskab.

Makkerparret stiller op for Team Spirit Racing på Misano World Circuit, hvor sæsonens første langdistanceløb i Campionato Italiano Gran Turismo venter.

I materialet fra Team Spirit Racing fremgår det, at løbet bliver første gang, Villadsen og Magnussen konkurrerer sammen i samme bil.

De to danskere skal dele en BMW M4 GT3 i et rekordstort felt med 39 GT3-biler. Det tre timer lange løb køres søndag 10. maj klokken 14.50.

Fra sprintløb til tre timer

For Mathias Villadsen bliver weekenden en helt ny opgave. Ved sæsonpremieren på Imola i april kørte danskeren sprintløb.

På Misano ændrer formatet sig markant. Nu venter tre timers ræs, kørerskift og langt mere trafik på banen.

Med 39 biler i feltet bliver der pres på både kørere og team. Kørerskifte ventes cirka hver halve time, og derfor får pitlane også en central rolle.

Villadsen har brugt meget tid i simulatoren for at forberede sig på banen. Men han peger også på det mentale arbejde som en vigtig del af optakten.

“Det bliver intenst med så mange biler i løbet. Der kommer til at være masser af overvejelser undervejs i forhold til, hvilke kampe man skal tage, og hvilke man skal lade gå,” siger Mathias Villadsen.

Magnussen gør GT3-comeback med dansk talent
Foto: PR

Magnussen tilbage i GT3-racer

For Jan Magnussen markerer weekenden et comeback bag rattet i en GT3-bil.

Ved sæsonpremieren og gennem store dele af 2025 har han arbejdet som coach for Villadsen. Nu får han igen en aktiv rolle i bilen.

Magnussen fortsætter samtidig med at være mentor. Derfor handler weekenden ikke kun om placeringer, men også om at omsætte forberedelserne til fart.

“Jeg ser naturligvis utroligt meget frem til at komme tilbage i en GT3-bil og køre ræs. Det er en spændende serie med et godt og blandet felt, og vi har et stærkt hold bag os,” siger Jan Magnussen.

Han forklarer, at målet er at få de ting, han og Villadsen har arbejdet med, til at fungere under rigtige løbsforhold.

Misano kan blive hård prøve

Misano World Circuit er bedst kendt fra MotoGP, men banen bruges også flittigt til bilrace.

Den tekniske bane ved Adriaterhavet kræver rytme, præcision og evnen til at håndtere trafik. I et stort GT3-felt kan omgangene hurtigt blive uforudsigelige.

For Villadsen bliver weekenden derfor en vigtig test af både fart og løbsforståelse. I langdistanceløb handler det sjældent kun om rå hastighed.

Man skal passe på bilen, undgå unødige dueller og ramme de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter.

Dansk makkerpar jagter udvikling

Villadsen lægger ikke skjul på, at resultatet betyder noget. Men han ser samtidig løbet som et vigtigt skridt i sin udvikling som GT3-kører.

“Selvfølgelig håber vi på et godt resultat, men frem for alt glæder jeg mig til at se, hvordan weekenden udvikler sig. Det skal nok give en masse læring og videreudvikling,” siger han.

Kvalifikationen køres lørdag 9. maj. Søndag eftermiddag afgøres det, hvor stærkt det nye danske GT3-makkerpar står i et af Europas mest konkurrenceprægede nationale mesterskaber.

Danske byer blandt de værste – bilister holder over 100 timer i kø

Hvis man hader at køre bil – eller får flip af holde i kø – skal man ikke køre til eller i København. Den danske hovedstad er blandt de værste at komme rundt i.

Det går både hurtigt og langsomt i København.

Det går hurtigt med at nedlægge parkeringspladser, men trafikken, der ikke står stille, snegler stadig omvendt afsted.

Det viser den seneste trafik-indeksering fra TomTom.

Opgørelsen, der frigives årlig, placerer trafikken i den danske hovedstad som den 228. værste i hele verden.

I hvert fald når det kommer til kødannelse. Ifølge opgørelsen sidder bilisterne i København fast i trafikken 108 timer hvert eneste år.

Timer de aldrig får igen. I Aarhus er det tal ‘nede’ på 86 timer, mens de i Aalborg spilder 76 timer i kø, og i Odense sidder man fast i trafikken i 75 timer. Hvert eneste år.

I resten af Skandinavien er ikke det ikke meget bedre. Bilisterne i Oslo spilder 70 timer af deres liv på køkørsel om året. Mens det i Stokholm er 92 timer.

Herhjemme er det allerede foreslået, at en ny form for afgift, der skal ramme bilisterne, skal løsne noget af trafikken.

En ny rapport fra DTU og Sund & Bælt viser, at den danske stat vil kunne tjene op til 33 milliarder kroner om året ved at lade danske bilister betale pr. kørt kilometer.

Men det er en dyr løsning. Af samme rapport fremgår det nemlig, at det vil koste 500 millioner alene at etablere det nye overvågningssystem i hele landet.

Ny bilafgift til danskerne er rasende dyr

Og mindst 600 millioner kroner at holde systemet kørende hvert år. Det er, som Boosted også har kunnet fortælle, 300 millioner kroner mere, end staten lige nu bruger på at administrere kilometerafgiften på lastbiler.

En afgift som trådte i kraft første januar 2025.

Tilbage i TomTom’s indeksering af trafikproblemer topper Perus hovedstad Lima spild-statistikken. Her sidder bilisterne i snit i kø 195 timer om året.

Det hele med en gennemsnitsfart på bare 17,2 kilometer i timen. I snit er bilisterne i Lima 15 minutter at køre bare 4,3 kilometer.

Det er 0,8 procent værre, end det var for bare ét år siden. Altså trafikmæssigt. Til sammenligning er bilister i København et kvarter om at køre 5,5 kilometer.

Og de holder en gennemsnitsfart på 21,8 kilometer i timen. Altså ikke meget hurtigere end det sted i verden, hvor det ser sortest ud for trafikken.

Billigere benzin lokker danskerne til Tyskland

Benzinprisen er steget kraftigt i Danmark, men lavere tysk brændstofafgift gør grænsehandel mere attraktiv for mange bilister.

Benzinpriserne er steget markant i Danmark. Alligevel fortsætter danskerne med at køre mod grænsen for at handle.

Hos grænsehandelskæden Fleggaard peger man på, at lavere tysk brændstofafgift nu gør regnestykket endnu mere interessant for danske bilister.

Siden 1. marts er benzinpriserne i Danmark steget med 17,4 procent. Syd for grænsen er udviklingen gået en anden vej.

Fra 1. maj er brændstofafgiften i Tyskland nemlig blevet sænket. Det betyder, at danske bilister kan spare op mod 2,50 kroner pr. liter ved at tanke i Tyskland.

En fuld tank kan betale turen

Fleggaard har regnet på, hvad forskellen betyder for almindelige bilister. I en benzinbil som Peugeot 208 kan en tankning i Tyskland give en besparelse på omkring 110 kroner.

For danskere, der bor op til 65 kilometer fra grænsen, kan turen ifølge Fleggaard i praksis betales alene ved at fylde tanken på hjemvejen.

Bor man længere væk, kræver regnestykket dog mere end billig benzin. Her skal der også handles varer i grænsebutikkerne, før turen går i nul.

Varer og brændstof trækker sammen

Fleggaard-direktør Lars Mose Iversen mener, at kombinationen af billigere brændstof og lavere varepriser fortsat gør grænsehandel økonomisk attraktiv.

“Selvom det er blevet dyrere at køre bil i Danmark, kan regnestykket stadig gå op. Når man både kan tanke billigere i Tyskland og samtidig spare markant på indkøbene, er grænsehandlen fortsat økonomisk attraktiv,” siger han.

Ifølge Fleggaard sparer kunderne i gennemsnit omkring 30 procent på varer sammenlignet med danske priser.

Det betyder, at bilister længere fra grænsen skal købe mere ind, før køreturen er betalt. Men for mange familier er det netop sådan, grænsehandel fungerer.

De kører sjældent efter en enkelt vare. Turen bliver i stedet brugt til større indkøb, hvor brændstof, dagligvarer, slik, sodavand og andre varer indgår i samme regnestykke.

Så lidt skal turen give

Fleggaard har også lavet eksempler på, hvor meget der skal handles for, før turen til grænsen er tjent hjem.

En familie fra Kolding skal ifølge kædens beregninger handle for omkring 120 kroner, før turen går i nul.

Kommer man fra Odense, ligger grænsen omkring 350 kroner. Fra Aarhus og Herning skal der handles for lidt under 500 kroner, før udgiften til køreturen er dækket.

For bilister fra Esbjerg, der kører til Fleggaard i Süderlügum, skal der handles for omkring 80 kroner, før turen er betalt.

Trafikken ved grænsen fortsætter

Selv om brændstof er blevet dyrere i Danmark, mærker Fleggaard ikke et stort fald i interessen.

Ifølge kæden ligger trafikken til grænsebutikkerne aktuelt på samme niveau som sidste år. Det var samtidig et år, hvor påsken satte rekord for grænsehandlen.

Lars Mose Iversen mener, at prisforskellene fortsat er store nok til at opveje udgiften ved at køre turen.

“Danskerne har regnet på det og kan se, at grænsehandlen stadig betaler sig,” siger han.