Endnu engang har forbrugerorganet J.D Power spurgt, og igen i år har bilisterne svaret på, hvilke elbiler de synes er de værste.
En ny undersøgelse blandt elbilejere afslører de elbiler, der opfattes som de mindst værste af de værste.
Undersøgelsen, der er udført af forbrugerorganet J.D Power i USA, har indsamlet data fra ejere af billigere og dyrere elbiler for at kortlægge kundetilfredsheden.
Resultaterne viser, at Volkswagen ID.4 ligger i bunden af listen, når det kommer til de billigere elbiler.
Blandt de dyrere elbiler placerer BMW iX sig i toppen med 790 point på en skala fra 0 til 1000.
BMW i4 følger tæt efter med 783 point, og Polestar opnår 767 point. Den tætte placering viser, at der ikke er stor forskel på tilfredsheden blandt premium elbiler.
For billigere elbiler er kundetilfredsheden generelt lavere sammenlignet med dem der er dyrere. Hyundai Ioniq 6 ligger i toppen af listen foran Kia EV6. Det er her, Volkswagen ID.4 er bundprop.
Interessant nok er det især blandt de dyrere elbiler, at kvalitetsproblemer trækker ned. Undersøgelsen viser nemlig, at billigere elbiler ofte scorer højere i kvalitetsmålinger. Faktisk er syv ud af de ti biler med færrest problemer i undersøgelsen de billigere biler.
Noget andet, der påvirker kundetilfredsheden, er manglen på information til førstegangskøbere af elbiler.
Mange ejere melder, at de ikke modtager tilstrækkelig vejledning om brug og vedligeholdelse af deres elbil. Ifølge J.D Power har kun 12 procent fået tilstrækkelig med information om de samlede ejeromkostninger.
Undersøgelsens nøglepunkter
Undersøgelsen fremhæver flere nøglepunkter. For det første kan det forbedre ejeroplevelsen, hvis bilisterne føler sig godt nok oplyst om det at eje en elbil.
Selvom 69 procent af førstegangskøbere får en vis form for gennemgang af bilen, når de får leveret deres biler, klager mange bilister over ikke at vide nok omkostningerne der er forbundet med elbilerne.
De billigere elbiler klarer sig bedre end dyrere, når det kommer til kvaliteten. Syv ud af de ti elbiler med færrest problemer er blandt de ‘billigere’ elbiler.
Dyrere plug-in hybrider tiltrækker nu flere bilister end tidligere. Ejere af både elbiler og plug-in hybrider er generelt tilfredse med deres biler.
Adgangen til ladestandere er forbedret for ejere af elbiler. Selvom ejere af dyrere elbiler fortsat er de mest tilfredse, er ejerne af de billigere elbiler også blevet mere tilfredse, siden de sidst blev spurgt i 2024.
Det skyldes delvist, at Tesla har åbnet sit netværk af Supercharger-ladestandere for endnu flere bilmærker. Læs mere om det her.
Elbilejere er generelt meget loyale, men ikke nødvendigt vis over for det enkelte bilmærke.
94 procent af elbilejere vil overveje at købe en elbil igen, mens kun 12 procent overvejer at skifte til en bil med forbrændingsmotor.
Historien om elbilen
I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet var elbiler faktisk mere populære end både benzin- og dampdrevne biler, især fordi de var lettere at starte og køre. Berømte modeller som Baker Electric og Detroit Electric blev brugt af både almindelige borgere og prominente personer som Thomas Edison.
Men med Henry Fords masseproduktion af den billige og effektive T-Ford i 1910’erne blev benzinbilen dominerende, og elbilerne forsvandt næsten helt fra markedet.
Interessen for elbiler vendte tilbage i 1970’erne og 80’erne under oliekriserne, hvor bilproducenter eksperimenterede med elektriske alternativer. Modeller som General Motors EV1 fra 1996 vakte stor opmærksomhed, men blev hurtigt trukket tilbage på grund af manglende infrastruktur og begrænset batteriteknologi.
Samtidig begyndte Toyota og Honda at udvikle hybridbiler som et kompromis, hvilket banede vejen for en ny elektrificeringsbølge i bilindustrien.
Det store gennembrud for elbiler kom i 2010’erne med lanceringen af Tesla Model S og Nissan Leaf, der viste, at elbiler kunne have lang rækkevidde og høj ydeevne. Samtidig blev batteriteknologien markant forbedret, og flere bilproducenter begyndte at satse på elbiler.
I dag er elbiler en central del af fremtidens transport, drevet af strengere miljøkrav, lavere batteripriser og en stadig mere udbygget ladeinfrastruktur.
Danmark havde også sin egen elbil, den trehjulede Ellert, senere kendt som Mini-el, der blev udviklet i 1980’erne som et bud på en miljøvenlig bybil.
