Annonce

Bilejer i chok over værkstedsregning på 115.000 kroner

Et fastklemt soltag lyder ikke som verdens største opgave. Alligevel mener et værksted, at det skal koste hele 115.000 kroner at fikse.

Annonce

Et fastklemt panoramasoltag har efterladt en bilejer i økonomisk chok.

Regningen for den tilsyneladende simple reparation lød på svimlende 22.520 canadiske dollars, svarende til cirka 115.000 danske kroner.

Prisen skyldes ifølge værkstedet, at soltaget er designet på en avanceret måde og at reservedelene, der skal til, er dyre.

Annonce

– Jeg troede, at decimalerne var skrevet forkert på det tilbud, siger ejeren til den canadiske TV-station CP24.

Hele miseren begyndte, da mandens kone i oktober åbnede bilens soltag. Hun kunne nemlig ikke få det lukket igen.

Kort efter kontaktede ægteparret et værksted. Og det var her, den chokerende besked kom fra. Hele konstruktionen, som soltaget kører frem og tilbage i, skal nemlig skiftes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor koster et soltag 115.000 kroner

Den gigantiske regning skyldes ikke kun værkstedets timepriser. Den skyldes primært den måde, moderne biler er lavet på.

Panoramatage sælges ofte som komplette, integrerede moduler. Det inkluderer glas, stel, ledninger, motorer og sensorer.

Bilmærker som Toyota, Ford og Hyundai sælger glasset, stellet og styreenhederne som én samlet reservedels-enhed.

Artiklen fortsætter efter dette:

Det holder prisen op, når bare en lille komponent i det samlede hele står af.

Derudover kræver mange soltag kalibrering af sensorer, når selve glasset eller noget andet er skiftet.

Og det er ifølge værkstedet med til næsten at fordoble prisen.

Sådan undgår du overpris på værkstedet

Annonce for Auto Show

Eksperter understreger, at mange bilejere kan beskytte sig mod overpriser på værkstederne.

Det første skridt er altid at anmode om et skriftligt tilbud, før mekanikerne overhovedet begynder at arbejde på bilen.

I Canada er forbrugerlovgivningen ovenikøbet strikket sådan, at et værksted ikke pludselig må tage mere for en opgave, hvis tilbuddet ikke kan dække alle omkostninger.

Derudover anbefaler forbrugerbeskyttelsesrådet i landet, at bilister sammenligner priser på flere værksteder.


Man også altid spørge til alternative løsninger, hvis et værksted siger, at en del helt eller delvist skal udskiftes.

Især med nyere biler bør bilister spørge til, om det er muligt at udskifte dele og ikke hele komponenter, hvis noget går i stykker.

Men det betyder ikke, at nye biler nødvendigvis er billigere at holde kørende. Tværtimod.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, er der gigantisk forskel på prisen for at batteripakker i selv nye elbiler.

Mere efter annoncen

Prisen kan variere fra 42.000 kroner til 650.000 kroner. Også når det kommer til selv de mest populære elbiler.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?