Annonce

Bilchef: Vi SKAL bygge biler folk har råd til

Det nytter ikke noget med biler, hvis ikke der er noget for alle. Faktisk er industrien nødt til at bygge biler, som bilisterne har råd til.

Langt de fleste bilister har ikke råd til meget dyre biler. Og det er industrien nødt til at rette sig efter.

Det mener Tisha Johnson, der er designchef hos det nye bilmærke Slate Auto, i hvert fald.

I en ny podcast fra Autocar gør hun det meget klart, at i hvert fald Slate, der er stiftet af Amazon-grundlægger Jeff Bezos, er nødt til at bygge biler til overkommelige priser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af samme grund leveres den første bil, en pickup, helt uden radio. Den triller også ud af fabrikken på stålhjul, ligesom der er født uden elruder.

Før Tisha Johnson fik jobbet som chefdesigner hos Slate, var hun i mange år ansat i Volvos nordamerikanske afdeling. Herfra har hun fået en masse viden med sig.

Slate koster det halve af den billigste konkurrent

Også viden som hun på mange måder ikke skal bruge i sit nye job. Det vil simpelthen gøre bilerne for dyre. Og det har Slate ikke råd til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tisha Johnson ser det som sin første opgave at tegne en bil, som folk faktisk har råd til. Så må det komme i anden række at gøre den attraktiv på markedet.

– Det er præcis, derfor jeg ved, at jeg er endt det rigtige sted. Folk fortjener biler, som de rent faktisk har råd til.

At arbejde for det nye bilmærke giver ifølge Tisha Johnson mening, fordi hun er med til at skabe en bil, som rent faktisk har en positiv indvirkning på købernes hverdag.

Mere efter videoen

Hvad skal Slate Truck – som bilen bilen foreløbig er døbt – koste? Vi ved det ikke præcist. Men bilmærkets øvrige ledelse peger på et sted omkring de 27.000 dollar. Det svarer til 181.000 kroner.

Det er halvdelen af prisen på den billigste, elektriske pickup i USA. Det er lige nu basismodellen af Ford F150 Lightning. Og selvom Ford altså tager dobbelt så mange penge for deres arbejde, fosser pengene stadig ud af elbil-afdelingen.

Faktisk forventer amerikanerne, at afdelingen, der bare kaldes Model e – kommer ud af 2025 med et helt vanvittigt underskud. Læs mere om det her.

Spørgsmålet er så, om Slate kan tjene penge. Men det mener Tisha Johnson nu sagtens kan lade sig gøre.

– Forskellen på os (og andre bilmærker, red.) er, at vi ikke pakker os ind i fancy skærmteknologi, som nogen i forvejen siger ødelægger oplevelsen i kabinen.

– Vi respekterer, at folk i forvejen godt ved, hvad de vil have af teknologi. Svaret ligger oftest i deres lommer, siger Tisha Johnson med henvisning til de mobiltelefoner, som Slate håber deres kunder vil bruge i stedet for store skærme.

Mere efter annoncen

Det er foreløbig ingen forlydender, om at Slate Auto kommer til hverken Danmark eller Europa. Så herhjemme er den billigste elbil fortsat MG ZS EV. Men den kan blive slået af en anden kineser lige om lidt. Nemlig BYD Dolphin Surf der hjemme i Kina koster ‘bare’ 110.000 kroner.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler