Annonce:

Bilbrancheråd: Politi-praksis om ulovlige biler er forkert

Dansk Bilbrancheråd mener, at der er noget forkert i, at politiet insisterer på, at ulovlige køretøjer kun kan føres tilbage i lovlig stand på et autoriseret værksted.

Den faste Boosted-læser har nok lagt mærke til, at ulovligt konstruktivt ændrede biler har det hedt i øjeblikket. På redaktionen kan vi ikke dokumentere, at politiet går specifikt efter denne type bilister i øjeblikket.

Men det vælter ind med beretninger om bilister, der bliver stoppet og beordret forbi et autoriseret værksted, fordi deres biler gå grund af ulovlige, konstruktive ændringer forurener for meget.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Politiet henviser til Landsretsdom
Politiets praksis bunder i en stramning af færdselsloven fra november 2017, som Boosted har beskrevet flere gange. Men nu er det ikke kun bilisterne selv, der kritiserer politiets håndtering af sagerne. Det gør Dansk Bilbrancheråd også.

Brancherådet mener nemlig, det er helt forkert, når politiet insisterer på, at biler, som forurener for meget på grund af konstruktive ændringer, kun kan føres tilbage i lovlig stand på autoriserede værksteder.

Omvendt mener politiet, at det eneste rigtige i denne slags sager er netop de autoriserede værksteder. Det viser en mail-korrespondance mellem en advokat for en bilist – hvis bil er ulovligt konstruktivt ændret – og Sydøstjyllands Politi, som Boosted er kommet i besiddelse af.

Det handler om det frie valg
I Danmark har bilister nemlig frit værkstedsvalg. Og det er blevet slået fast i flere domme på det seneste. Blandet andet i Sø- og Handelsretten. Et frit værksted er – i hvert fald i lovens forstand – lige så godt som et autoriseret.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Derfor bør bilister, hvis konstruktive ændringer er ulovlige, også have mulighed for at få et frit værksted til at føre bilen tilbage i lovlig stand, mener Dansk Bilbrancheråd. Alt andet er ‘helt urimeligt konkurrenceforvridende’, hvilket rådet også har påtalt over for Transportministeriet.

Dansk Bilbrancheråd skriver, at man har bedt Transportministeriet om at præcisere, at et hvert professionelt værksted skal kunne udføre opgaven med at få de ulovlige biler tilbage i lovlig stand. Transportministeriet har endnu ikke reageret på henvendelsen.

Flere billeder: presse-fotos.dk


Annonce:

Læs mere efter annoncerne:

9 UD AF 10 SPARER 3.000 KR. PÅ DERES BILFORSIKRING

Gør som 800.000 andre! Indtast din nummerplade og få overblik på 30 sekunder - gratis:


Læs mere herunder:
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler