Volvo-direktør sagsøger mærket for sexisme

En tidligere Volvo-direktør sagsøger nu det svensk-kinesiske bilmærke for sexisme. Chikanen skal være foregået på Volvos kontorer i USA.

Annonce

En tidligere Volvo-direktør beskylder mærket for sexisme i et opsigtsvækkende og yderst detaljeret søgsmål.

Den nu tidligere leder Suzanne Lizzi har valgt at lægge sag an mod den amerikanske afdeling af bilkoncernen med ejerforhold i Kina.

Søgsmålet afslører rystende detaljer om et betændt arbejdsmiljø på direktionsgangene i USA. Organisationen beskrives som en lukket drengeklub, hvor kvindelige ansatte systematisk holdes uden for indflydelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det amerikanske medie Jalopnik har fået aktindsigt i de officielle retsdokumenter. Her beskrives det, hvordan uformelle netværk mellem de mandlige ledere styrede alle store beslutninger hos Volvo.

“Gerningsmændene” – altså Volvos mandelige chefer – delte vitale informationer i lukkede cirkler bag lukkede døre. Det gjorde det i praksis umuligt for kvinderne at udføre deres egentlige arbejde ordentligt.

Suzanne Lizzi blev ifølge søgsmålet gentagne gange udelukket fra vigtige strategiske møder. Mandlige kolleger med markant mindre erfaring fik i stedet tildelt de tunge ansvarsområder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Volvo flyder det med sexisme

Retssagen kaster også lys over en række direkte verbale overgreb mod de kvindelige medarbejdere, lyder det i amerikanske medier. En topchef skal bl.a. have omtalte en som ‘missilbrysterne’

Den samme leder mødte desuden op i synligt beruset tilstand på arbejde. Her overfusede han både medarbejdere og bilforhandlere med grove seksuelle kommentarer.

Den kvindelige leder forsøgte ad flere omgange at råbe den interne HR-afdeling op. Hun udtrykte stor bekymring over det ødelæggende arbejdsmiljø, men intet skete.

De etablerede mandlige strukturer overskyggede fuldstændigt de formelle roller i virksomheden. Suzanne Lizzi blev i sidste ende fyret, kort efter hun havde rejst sin kritik.

Ledelsen hos Volvo har indtil videre nægtet at udtale sig detaljeret om de konkrete anklager. Men det er ikke første gang, den slags sager dukker op hos bilmærkerne.

Tesla måtte betale 878 millioner for racisme

Boosted har flere gange kunnet fortælle om betændte sager hos adskillige bilmærker. Problemet med giftig kultur på arbejdspladsen plager nemlig flere af de helt store bilmærker.


Ligesom det skal være tilstede hos de mindre spillere

Elbilgiganten Tesla var i 2021 gennem et lignende juridisk mareridt på amerikansk jord. Her måtte selskabet betale svimlende 878 millioner kroner i erstatning til en forhenværende medarbejder, der blev udsat for racisme.

Og i 2025 sagsøgte en tidligere Lucid-chef mærket, fordi en anden chef angiveligt har kaldt ham nazist.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet