Volkswagen tilbudt 60 milliarder kroner for dieselgigant

Volkswagen er blevet tilbudt 60 milliarder kroner for dieselgiganten Everllence. Budet er betragteligt højere end for bare få måneder siden.

Annonce

Tilbage i januar tyggede Volkswagen-koncernen på et bud omkring de 44 milliarder kroner.

Pengene ville svenske EQT og GIC fra Singapore smide efter dieselmotor-producenten Everllence, der indtil sidste år hed MAN Diesel & Turbo.

Men nu er buddet betragteligt højere. Ifølge kilder, som Reuters citerer, har buddet nu rundet 60 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilbage i midten af februar bad Volkswagen officielt om bud på diesel-divisonen. Men allerede i januar tikkede de første bud altså ind.

Ifølge flere medier er det store selskaber som Brookfield, CVC og den amerikanske investeringsgigant Blackstone der står bag de nye og højere bud.

Volkswagen har selv nægtet at kommentere pÃ¥ den prissætning, som Reuters nævner. Bilkoncernen, der sÃ¥ sent som i oktober 2025 vurderede, at man vil mangle 82 milliarder kroner i 2026, har dog tidligere sagt, at “alle muligheder overvejes”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også den japanske dieselmotor-producent Yanmar skal ifølge nyhedsbureauets oplysninger have afgivet et bud på den tyske forretning.

Men hvor meget, japanerne kan og vil hoste op med, melder historien ikke noget om. Omvendt er det slet ikke sikkert, at Volkswagen vil slippe kontrollen med Everllence helt.

En kilde siger, at tyskerne regner med at beholde et sted mellem 30 og 40 procent af firmaet.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler