Det er ikke kun bilmærket Volkswagen, der skal slankes. Det skal den problematiske software-afdeling Cariad også. Hver tredje job er i fare for at ryge.
Det er ikke kun bilmærket Volkswagen, der skal på slankekur.
Det skal software-afdelingen Cariad også.
Datterselskabet af Volkswagen AG har over de seneste år tabt milliarder af kroner på forfejlede software.
Det seneste nye er, at bilmærket fra Wolfsburg dropper et ellers stort anlagt samarbejde om selvkørende biler med Bosch.
For at redde æren, og noget af de mange investeringer, har Volkswagen besluttet sig for at hælde et tocifret milliardbeløb i softwareudviklingen hos amerikanske Rivian.
Og det kan altså mækres hos Cariad.
Bosch-alliancen havde ellers bundet mere end 1.000 medarbejdere i over fire et halvt år, men i sidste ende var der kun få førerassistentsystemer på vejene.
Henover de kommende uger skal Volkswagens ledelseslag beslutte sig for, hvor mange af de 4.300 medarbejdere Cariad der reelt stadig er brug for.
Ifølge Manager Magazin har amerikanske Nvidia og den engelske startupvirksomhed Wayve budt på at overtage Boschs del af samarbejdet med VW.
Skulle Nvidia vinde udbuddet er en tredjedel af alle stillinger hos Cariad ifølge de tyske medier i fare for at blive nedlagt.
Nyheden kommer nogenlunde samtidig med meldingen om en anden fyringsrunde hos Volkswagen. Direktør Oliver Blume vil nemlig lukke op mod fire fabrikker i Tyskland.
Det kan koste 100.000 ansatte jobbet.
At Volkswagen slankes er sådan set ikke nogen hemmelighed. Senest har Boosted kunnet fortælle, at Porsche, der også er en del af VW-koncernen, er i så store problemer, at man har solgt store dele af forretningen til Indien.
Alene det salg rammer 4.500 ansatte i Tyskland.
Tyskernes sparekrav rammer sådan set også i Danmark. Herhjemme er flere underleverandører nødt til at fyre, fordi der ikke er nok arbejde at komme efter.
En virksomhed i Haderslev har fyret 45 ansatte på én gangs, mens tyske Bosch har lukket et af sine danske datterselskaber. Det kostede 77 arbejdspladser.


