Bilmærkerne har brug for mere tid til at tilpasse sig ‘et urealistisk forbud mod fossilbiler’, siger Volkswagen-direktør Thomas Schäfer om forholdene i England.
Selvom EU officielt har lagt et forbud mod fossilbilen fra 2035 ned, er det samme ikke tilfældet i Englandet.
Landet, der meldte sig ud af unionen 31. januar 2020, står lige nu fast på et forbud, som skal træde i kraft allerede i 2030.
Men det er urealistisk, mener Volkswagen-direktør Thomas Schäfer.
– Realistisk set tror jeg, at vi har brug for en smule mere tid. Det (fossilbilens farvel, red.) skal nok komme.
– Det bliver ikke i 2060 eller noget i den dur. Mere noget i retningen af 2040. Men at vi i 2035 kan have alt på plads, også infrastrukturen, er urealistisk, siger Schäfer i et nyt interview.
Volkswagens tøven kommer på et tidspunkt, hvor flere andre af de helt store mærker også styrtbløder penge efter massive satsninger på elbiler.
Eksempelvis har Stellantis for nylig meldt ud, at man har tabt mere end 163 milliarder kroner på elbiler alene.
Ford bløder lignende summer, og hos Honda er helt samarbejde med Sony om netop flere elbiler lagt helt i graven.
Ifølge Boosted oplysninger nåede joint-venture-selskabet at tabe mere end 2,2 milliarder kroner. Og det allerede inden bilen, der nu ikke bliver til noget, nåede pre-produktionen.
Honda har nu meldt ud, at man vil betale alle depositumer, der er lagt i projektet, tilbage. Hvor hurtigt det sker, melder historien dog ikke noget om.


