Volkswagen bygger for mange biler og fyrer 50.000 ansatte

Koncernchef Oliver Blume varsler en gigantisk oprydning i modelprogrammerne hos VW og Audi for at bremse faldende overskud og fjerne 50.000 job.

Annonce

Volkswagen mener, at man bygger for mange biler og forskellige udgaver på fabrikkerne.

Den tyske bilkoncern griber af samme grund fat i en omfattende intern omlægning af hele modelprogrammer for at rydde op.

Budskabet fra hovedkontoret i Wolfsburg er da heller ikke til at tage fejl af.

Annonce

Der er simpelthen for mange nichemodeller, for mange platforme og alt for meget unødvendig kompleksitet på tværs af mærkerne.

Det fortalte ledelsen i forbindelse med koncernens netop overståede generalforsamling. På direktørgangene forsøger man nu benhårdt at slanke forretningen. Og det går i høj grad ud over antallet af stillinger.

Fabriksudgifterne på de tyske anlæg faldt med over 20 procent i 2025. Frem mod 2030 forventer koncernen dog, at op mod 50.000 stillinger skal skæres væk i en endnu større sparerunde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mere end 28.000 ansatte har allerede skrevet under på, at de frivilligt forlader deres job. Den næste fase af planen bygger på yderligere otte sparetiltag.

Chefen indfører benhård spareplan på de tyske bilfabrikker

– Reducer kompleksiteten.

– Volkswagen vil at gøre det nemmere at navigere i udvalget af modeller og udgaver og fokusere endnu mere på kundernes forventninger i de forskellige regioner.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

– Det bør skabe højere avance pr. model, lyder det en udmelding fra ledelsen oven på de seneste sparetiltag.

I praksis betyder det færre overflødige biler på samlebåndene.

Færre langsomt sælgende biler giver nemlig langt højere produktionstal pr. model, mere fælles ingeniørarbejde og sundere overskud. Den tyske gigant står ikke alene med den erkendelse.


For nylig såede Toyotas øverste direktør Kenta Kon også tvivl om, hvorvidt verdens største bilkoncern reelt er blevet for stor. Han mere end antydede i den forbindelse, at lignende spareplaner er på vej.

Tilbage hos tyskerne er det ikke svært at se, hvordan der skal spares. Koncernen kræver færre platforme og færre elektroniske systemer på tværs af mærker som VW og Audi.

Det skal skære i omkostningerne og øge hastigheden i udviklingsfasen. Sideløbende kæmper fabrikkerne især i Tyskland med akut overkapacitet, da flere anlæg ikke kører i fuldt tempo.

Hvis planen lykkes, forventer koncernen at hente over 44,7 milliarder danske kroner i besparelser hvert eneste år frem mod 2030. Topchef Oliver Blume lægger dog ikke skjul på sagens alvor.

Mere efter annoncen

– Situationen forbliver udfordrende, konstaterer han kortfattet over for VW’s aktionærer.

Det paradoksale er, at oprydningen sker samtidig med et hæsblæsende tempo. VW-koncernen lancerede over 30 nye modeller i 2025 og planlægger omkring 20 mere i 2026.

Nye elbiler som ID. Polo og Skoda Epiq er på vej. Det samme er den endnu større Skoda Peaq. Spørgsmålet er, om den tyske koncern i virkeligheden har råd til at bremse op.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?