Annonce

Vi blev tvunget til at bygge elbiler, siger Ford-direktør

Ifølge Ford-direktør Jim Farley blev bilmærket sammen med den øvrige bilindustri tvunget til at sælge elbiler. Nu er de regler fortid.

Annonce

Fords øverste direktør Jim Farley siger nu, at bilmærket blev tvunget til at sælge elbiler.

Forklaringen skal findes i amerikanske regler, som efter en lovændring i sidste uge nu er fortid. Reglerne ligger helt konkret en række brændstoføkonomiske standarder ned.

Og det er godt, siger Jim Farley.

Annonce

Reglerne, som blev indført af den tidligere Biden-regering, tvang nemlig ikke bare Ford – men alle de andre bilmærker – til at sælge elbiler, der ikke nødvendigvis havde købere.

På en pressekonference, hvor også præsident Donald Trump deltog, sagde Farley torsdag i sidste uge, at det nye regelsæt er ‘en sejr for det folk har råd til og almindelig sund fornuft’.

– Vi blev tidligere tvunget til at sælge elbiler og andre køretøjer for at leve op til reglerne. Vi går ikke tilbage til benzinslugerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Vi har en masse el- og hybridbiler hos Ford. Men nu får kunderne en reel chance for at vælge, hvad de vil. Og ikke hvad vi er nødt til at tvinge dem til.

Det samme sagde General Motors’ øverste direktør Mary Barra på pressemødet. Barra vil i øvrigt have afskaffet både Android Auto og Apple Carplay.

Lovændringen betyder helt konkret, at bilmærkerne ikke længere skal jagte en 10 procents forbedring af brændstoføkonomien i 2026.

Artiklen fortsætter efter dette:

De har allerede skullet bygge biler, der var 8 procent mere sparsommelige med benzin og diesel i både 2024 og 2025. Men nu stoppes kravene.

Ifølge de amerikanske myndigheder ville de gamle regler, hvis de var fortsat uændret, have gjort alle nye biler dyrere. Omkring 1.000 dollar svarende til godt 7.500 kroner i snit.

I dag regner regeringen med, at de nye regelsæt vil spare amerikanske familier for 109 milliarder dollar, hvis bilmærkerne rent faktisk kan levere de billigere biler.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?