Med et slag fra en hammer skal en Toyota-mekaniker kunne afgøre, om mærkets populære V6-motor risikerer at køre ind i problemer senere hen.
Det kan lyde lavpraktisk, og det er fordi, det er lavpraktisk.
Men med slaget fra en hammer skal Toyotas mekanikere kunne afgøre, om mærkets 3,5-liters V6-motor med dobbelt turbo riskerer at rende ind i problemer, fordi den er født med en svaghed fra fabrikken.
Instruksen kommer efter, at det i juni stod klart, at lige den motor har ganske mange problemer.
Indtil videre er mere end 270.000 eksemplarer af Tundra-modellen, der også bruger motoren tilbagekaldt, og det alene i USA.
Men Toyota vil ikke skifte motoren i samtlige biler, skriver The Drive.
Og det er her, hammeren kommer ind i billedet.
Japanerne siger selv, at det primært er et leje, der over tid kan nedbryde sig selv. På den måde har krumtapakslen ikke noget at holde sig til, og det kan altså føre til det totale haveri.
For at afgøre, om det er sådan, det står til, skal Toyotas mekanikere bruge en hammer. Det har de i hvert fald fået besked på i den bulletin der er sendt ud om problemet.
Først skal Toyota-folkene skifte alle væsker i motoren for at udelukke andre årsager til problemet end lejet. Derefter tilsluttet mekanikerne et måleinstrument til krumtappen for kunne aflæse slagene fra hammeren.
De er de slag, der skal falde inden for et bestemt område. Hammeren i sig selv giver mekanikeren besked om, hvorvidt han har slået for hårdt eller for lidt.
Hvis alt falder i hak under den måling, mener Toyota at kunne afgøre (dog ikke med hundred procents sikkerhed, red.) om motoren er i orden eller kaput.
Der kan i øvrigt sagtens være noget om den generelle byggekvalitet i USA. I hvert fald hos Toyota. Det har japanerne, som vi her på Boosted også har fortalt, faktisk allerede erkendt.


