Ulovlig Porsche kostede Bill Gates 180 kr. hver dag i 13 år

Han havde sådan set råd. Altså til både bilen og gebyret. Der skulle dog gå hele 13 år, før Bill Gates måtte bruge sin Porsche 959 i USA.

Annonce

Hver dag i 13 år betalte Bill Gates 28 dollar om dagen – der i dag svarer til 180 danske kroner – i opbevaringsgebyr til den amerikanske stat.

Det gjorde han i mellem 1988 og 2001, fordi de amerikanske myndigheder i de år havde beslaglagt IT-milliardærens Porsche 959.

Den samlede regning løb op i mere end 900.000 danske kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilen var nemlig aldrig homologeret til det amerikanske marked. Og på det tidspunkt var bilen heller ikke 25 år gammel, så den frit kunne importeres til landet alligevel.

Resultat blev ifølge Forbes en 13 år lang kamp med myndighederne, der først sluttede da daværende præsident Bill Clinton med sin underskrift ændrede loven.

Siden 2001 har det således været muligt at importere biler, der ellers ikke er godkendt af myndighederne, til USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skal ske under den såkaldte show and display-bestemmelse, der i grove træk betyder, at sådan en bil ikke må køre mere end 2.500 mile eller 4.000 kilometer om året.

I hvert fald ikke før den er fyldt 25 år.

Til gengæld skal bilmærkerne ikke sende mindst 4 øvrige eksemplarer af hver enkelt bilmodel til crashtest i USA.

Læs videre efter annoncerne

Og det var netop, hvad Porsche nægtede dengang i 1988.

Bilen, Bill Gates forelskede sig i, er stadig et uhyre i dag. Så forestil dig lige hvilket monster det har været i 1988.

Men sin 2,8-liters boksermotor og dobbelte turboer var 959’eren den ubetingede hurtigste gadebil fra 0 til 100 km/t i 1980’erne. Først da McLaren F1 kom til i 1992, blev der lavet om på den kendsgerning.


Den Porsche 959 Komfort, som Gates købte sig til, går fra 0 til 100 km/t på 3,7 sekunder. En McLaren F1 gør det – alt efter opsætning – på et sted mellem 3,2 og 3,4 sekunder.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet