Siden 2019 har Toyota fået sat gang i produktionen af over 300 dele til 8 klassiske biler. Nu er turen kommet til interiøret i Supra Mk.4.
Hvis du mangler et sæt nye forlygter eller bærearme til en Toyota Supra Mk. 4, kan du godt begynde at glæde dig.
Japanerne genstarter nemlig produktionen af begge dele.
Nyheden kommer bare måneder efter at Toyota genstartede produktionen af motorblokken, som 4A-GE-benzinmotor i AE86 Corolla var bygget op omkring.
Motoren har ellers ikke været på markedet i mere end 42 år. Men det bliver der altså nu lavet om på.
Udover de allerede nævnte dele har Toyota genstartet produktionen af forkofangere, instrumentering og glassoltaget, som Supra Mk. 4 også kunne fås med.
Bilen, der var i produktion fra 1993 til 2002, regner Toyota med at have endnu flere, nye dele klar til i løbet af dette efterår.
Toyota er ikke de eneste, der kan se big business i at genstarte produktionen af dele til ældre biler. Nissan gør præcis det samme.
Blandt andet med en række Skyline-modeller. Faktisk går Nissan en smule længere og tilbyder del eller helvise restaureringer udført af fabrikkens egne folk i Japan.


