Elbilen er måske ikke den hurtigste løsning. Men hurtigeladerne gør ventetiden lidt mere spiseligt. I instruktionsbogen fraråder Tesla dog selv brugen.
Det kan synes nemt og i hvert fald som den hurtigste udvej, mens man står med et fladt batteri.
Men i virkeligheden fraråder Tesla brugen af lynopladning og dermed brugen af mærkets eget netværk af superchargere.
I hvert fald skal det ske ‘sparsomt’.
– Oplad på niveau 1 eller niveau 2 (for eksempel en stikkontakt eller Tesla-ladeboks), når det er muligt.
– Brug primært Supercharging på længere ture, står der i den danske udgave instruktionsbogen til eksempelvis en ny Tesla Model Y.
Altså bør hurtigopladning kun foregå på tidspunkter, hvor det er absolut nødvendigt for at komme videre. Forklaringen er omvendt rent enkel.
De kraftige ladere udvikler mere varme, og det slider ikke overraskende mere på batteripakken, end en mindre kraftig ladeboks- eller stander.
– Hvis dit køretøj har en anbefalet daglig opladningsgrænse på 80 %, bør du holde den daglige opladningsgrænse på omkring 80 %.
Spar opladning til 100 % til lejligheder, hvor du skal køre lange afstande, skriver Tesla ud til kunderne.
Men uanset hvad Tesla råder sine kunder til fortsætter udviklingen af de såkaldte lynladere.
I Danmark har ladeoperatøen Clever eksempelvis netop meddelt, at man opstiller ladere med en effekt på 1.000 kW – eller én Megawatt.
Fra 2027 bliver 1.000 kW-ladere standarden på hovedparten af nyopførte Clever-lynladestationer, skriver firmaet.
Man begynder med et piloprojekt i Storkøbenhavn. Ladeoperatøren forventer selv at kunne sætte strøm til standerne, inden udgangen af 2026.


