Tesla betaler millioner for at slippe af med 80 ansatte

Elbilgiganten Tesla betaler millioner for at slippe af med ansatte, efter selskabet har købt strejkende mekanikere ud for at stoppe konflikten.

Annonce

Elbilgiganten Tesla betaler millioner for at slippe af med ansatte efter en knap tre år lang strejke på det svenske marked.

Det oplyser Sveriges Radio på baggrund af markant forlig mellem bilmærket og fagforeningen IF Metall.

Omkring 80 strejkende mekanikere er blevet tilbudt, hvad der svarer til halvandet års løn for definitivt at forlade virksomheden.

Artiklen fortsætter efter dette:

Hver enkelt medarbejder har modtaget 434.600 danske kroner, hvilket samlet koster bilgiganten omkring 35 millioner kroner før afgifter.

Den historiske konflikt brød ud i oktober 2023, da parterne ikke kunne nå til enighed om en officiel overenskomst.

Den langvarige arbejdskonflikt varede i mere end 1.000 dage og skabte massive udfordringer for elbilmærkets tilstedeværelse lige ovre på den anden side af Øresund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under strejken blev Tesla blandt andet forhindret i at etablere nye offentlige ladestandere tilsluttet det svenske elnet. Ligesom flere ansatte i Postnord nægtede at levere post til bilmærke.

For at omgå blokaden valgte bilmærket i en periode at forsyne nye ladestationer med strøm fra dieselgeneratorer.

Da strejken blev nedlagt, fortalte Tesla dog, at man omgående ville sætte over 200 nye ladestationer op.

Annoncer:

Fagforeningen IF Metall har under forløbet udbetalt over 44 millioner danske kroner i strejkeunderstøttelse til de involverede medlemmer.

Med udkøbet af de 80 ansatte har bilproducenten effektivt fjernet grundlaget for konflikten uden at underskrive overenskomsten.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?