Strejkende Tesla-ansatte tvinges nu til at arbejde

Det kan godt være, de ikke skal møde op hos Tesla. Til gengæld skal en række af mærkets ansatte holde vagt for deres fagforening i 8 timer hver dag.

Annonce

Strejke er ikke det samme som fri fra arbejde. I hvert fald ikke i Sverige, hvor IF Metall nu i flere år har ligget i overenskomst-konflikt med Tesla.

Det seneste nye er nemlig, at de strejkende IF Metall-medlemmer skal stå strejke vagt ude foran en række Tesla-lokationer i Sverige.

Det skal de ifølge fagforeningen gøre i otte timer hver dag. Det skriver Tesla Club Sverige, og fagforeningen bekræfter selv beslutning overfor Carup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kilder fortæller desuden mediet, at flere af de strejkende mod reglerne har arbejdet for andre virksomheder, mens de har modtaget strejke-kompensation fra fagforeningen.

– Vi ønsker, at de strejkende medlemmer også deltager i forskellige aktiviteter, der er en del af konflikten.

– For eksempel at stå strejkevagt eller deltage i møder, der falder i den normale arbejdstid, siger Jesper Pettersson, pressechef hos IF Metall.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den svenske strejke mod Tesla i oktober 2023. Det spredte sig hurtigt til resten af Norden, hvor en række øvrige fagforbund fik sine medlemmer til at strejke i sympati.

Som Boosted kunne fortælle, skete det også her i Danmark. Bl.a. på havnen i Esbjerg, hvor man nægtede at sende en række nye Teslaer fra fabrikken videre til Sverige.

I dag er der dog ikke meget af sympatistrejken tilbage. I hvert fald ikke i Danmark. Men i Sverige fortsætter konflikten altså.

Senest har Boosted kunne fortælle, at et forsyningsselskab har nægtet at koble en af Teslas eksisterende ladeparker i landet til det offentlige elnet.

Det er Jämtkraft Elnät, der nægter Tesla adgang til strøm.

Her forklarer man sig med, at forsyningsselskabet er bundet af de regler som fagforeningerne har for konflikter med virksomheder på svensk jord.


Tesla forsøger andre steder i Sverige at løse den manglende opkobling til elnettet med store dieselgeneratorer der i stedet leverer strømmen.

Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet