Så langt kører elbilen når batteriet viser 0 procent strøm

Det er en dum idé. Men flere test viser, at du faktisk godt kan køre videre, selvom rækkenvidden i elbilen viser 0 procent tilbage på batteriet.

Annonce

Der er 0 procents støm på batteriet i din elbil, men du kan faktisk godt komme videre.

Det er et af resultaterne af verdens største rækkeviddetest, som det norske svar på FDM, NAF, gennemfører hver år.

Ud af feltet på 24 biler er det ifølge nordmændene meget tydeligt, hvordan bilmærkerne griber det an, når kørecomputeren viser, at der ikke er meget strøm tilbage på batteriet.

Annonce

Toyotas bZ4X, som også i Danmark har fået heftig kritik for at skjule en ganske stor buffer, kører eksempelvis 30 kilometer længere. Og det selvom kørecomputeren siger 0 kilometer.

Lige så slemt står det til i Toyota CH-R+, der kører godt 27 kilometer, efter batteripakken ellers fortæller ejeren, at bilen er helt flad. Toyota har før forsøgt forklare, hvorfor bilerne er indrettet på den måde.

Det bliver lidt bedre i Kia PV5 og den kinesisk byggede Mazda 6e, der begge har omkring 20 kilometer tilbage på batteriet, selvom rækkevidden vises som 0.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mest reelt er det i modeller som Polestar 3, Dongfeng Vigo og MG S6. Det kinesiske elbiler havde mellem 1 og 0 kilometer tilbage i batteriet, da kørecomputeren begyndte at advare om, at batteripakken reelt var flad.

Billedet bekræftes i Sverige, hvor Vi Bilägare kørte en Hyundai Inster forbi de 0 procent. Det kunne lade sig gøre i seks kilometer, før bilen stod absolut stille.

Tilbage hos Toyota er det faktisk ikke elbiler, der trækker læsset. I hvert fald ikke hvis man spørger hos mærkets tidligere direktør og nuværende bestyrelsesformand Akio Toyoda.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

I et nyt interview indrømmer japaneren ligefrem, at elbilerne er hans største frygt.

– Bilen er mit legetøj. Jeg vil bygge biler, som jeg vil have i min egen garage.

– Hvis jeg er tvunget til kun at lave CO2-neutrale biler, forsvinder al spændingen, lyder det ærligt fra den japanske topchef.


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?