Siden juli 2024 har Volvo vidst, at mindst én elbil – C40 – har accelereret af sig selv. Det afslører en rapport, som en mekaniker har udarbejdet og sendt til hovedkontoret i Gøteborg.
Volvo ved godt, at deres elbil C40 kan accelerere af sig selv.
I mindst et tilfælde er bilmærket nemlig blevet gjort opmærksom på, at en mekaniker har set modellen ‘uønsket accelerere af sig selv’, som det står i en rapport sendt til bilmærkets hovedkontor i Gøteborg.
Ifølge Motor har Volvo kendt til fejlen og rapporten siden juli 2024. Altså i snart to år.
Den konkrete bil tilhører Frode Bjartnes. Og det er værkstedet Nardo Bil der har kunnet konstatere fejlen ved flere lejligheder. Præcis som Frode Bjartnes selv har oplevet det, at bilen skyder frem, uden at han trykker på speederen.
Til Motor siger Frode Bjartnes, at Volvo nu har opført sig sådan 10 til 12 gange.
– Det mest kritiske er, når det er sket på parkeringspladser. Især uden for indkøbscentre med mange mennesker, siger Frode Bjartnes til mediet.
Heldigvis er der ikke sket nogen noget. I hvert fald ikke endnu i Frode Bjartnes tilfælde.
I første omgang forsøgte bilforhandleren at komme problemet med den løbske speeder til livs med en softwareopdatering, men Frode Bjartnes siger, at fejlen kom tilbage efter et par måneder.
Både forhandleren og Volvo-importøren har nægtet at ophæve købet. Lige indtil i slutningen af maj måned, hvor bilen alligevel blev købt tilbage.
I en svar til Motor nægter Volvo ikke, at Frode Bjartnes nu tidligere bil accelerer af sig selv. Men importøren skriver, at det drejer sig om hastigheder på mellem 1 og 10 km/t.
Importøren mener heller ikke, at der er nogen sammenhæng med en dødsulykke i, hvor en norsk mand omkom, da hans elektriske Volvo faldt ned fra et parkeringshus.


