En sikkerhedsbrist betyder, at JLR-koncernen tilbagekalder biler, fordi taget kan flyve af under kørsel på både Range Rover og Range Rover Sport.
En potentielt livsfarlig defekt betyder, at JLR-koncernen tilbagekalder biler, fordi taget kan flyve af i høj fart.
Den i dag indisk-ejede bilmærke har fundetr en alvorlig fejl i samlingerne på flere af sine dyrere modeller.
Problemet gemmer sig bilernes store glastag, hvor limen eller monteringen svigter, så tagpanelerne pludselig kan løsne sig helt fra karrosseriet.
Ifølge en sikkerhedsadvarsel fra Europa-Kommissionen udgør de løsrevne paneler en overhængende fare for den bagfrakommende trafik på eksempelvis motorvejene.
Når store dele af en bil falder af med motorvejshastighed, øges risikoen for voldsomme kollisioner og personskade drastisk, lyder det fra EU.
Løse tagpaneler truer bilister
Teknikerne hos Land Rover har opdaget, at vindpresset ved almindelig kørsel kan flå de defekte komponenter fri over tid.
Værkstederne skal derfor efterse og fastgøre taget på ny, så konstruktionen igen kan modstå vind og vejr.
Ejerne bliver kontaktet direkte af fabrikken og bedt om at bestille tid til en udbedring på et autoriseret mærkeværksted.
Selve undersøgelsen og monteringen af de nye befæstelser klares uden beregning for de berørte bilejere.
Det nye tilbageslag rammer den hæderkronede britiske producent på et særdeles ubelejligt tidspunkt i en i forvejen presset periode.
Range Rover ramt af gentagne tilbagekaldelser
Alarmen gælder flagskibsmodellerne Range Rover og Range Rover Sport bygget mellem december 2021 og december 2025.
Det betyder, at et stort antal ejere af de store SUV’er skal have bilernes sendt på værksted. Boosted er ikke bekendt med, om det gælder danske biler.
Men vi er ved at undersøge sagen.
Oplysningerne kommer lidt over en måned efter, at JLR blev tvunget ud i en anden tilbagekaldelse af mere end 600.000 biler, fordi anhængertrækket kan falde af.
JLR er ikke de eneste, der tilbagekalder biler, fordi taget kan flyve sig en tur. Det samme gjorde Ford for bare et par dage siden. Her gælder det Explorer og Capri, som er udviklet på teknikken fra Volkswagen ID.4.
