Porsche har ansøgt om patent på et system, der automatisk løfter og roterer hjulene på langtidsparkerede biler. Det skal forhindre såkaldt ‘flat spots’.
Porsches nyeste patent skal forhindre flade dæk på biler, de står stille i længere tid.
Systemet er ifølge Porsche designet til at løse problemet med “flat spots”, som ofte rammer entusiastbiler og samlerobjekter, når de bliver gemt væk for vinteren.
Mange bilejere kender til irritationen ved dæk, de mister deres runde form efter måneder i garagen. Det skyldes det konstante tryk på den samme del af dækkets slidbane mod det kolde betongulv.
Den tyske bilproducent har nu udtænkt en teknisk løsning, der minder om noget fra fremtiden. Det skriver Carbuzz, som har fundet oplysninger hos det amerikanske patentkontor.
Systemet fungerer ved at udnytte bilens aktive affjedring til periodisk at løfte et hjul ad gangen fri af jorden.
Når hjulet hænger frit i luften, bliver det roteret en lille smule, hvorefter det sænkes ned igen i en ny position.
Det sikrer, at vægten fra bilen bliver fordelt jævnt over hele dækket i løbet af opbevaringsperioden.
Det kræver ingen manuel hjælp fra bilens ejer, da hele processen styres automatisk af bilens indbyggede computere.
Aktiv affjedring og inspiration fra klassisk fransk teknik
Teknikken bag Porsches nye patent trækker tråde til en berømt funktion fra fortiden. Det er nemlig ikke helt ulig det system, som Citroën tidligere har brugt i deres hydrauliske affjedring.
Her kunne bilen også løfte et hjul helt fra jorden, så det var muligt at køre på kun tre hjul i ekstreme tilfælde. Hos Porsche er fokus dog udelukkende på at bevare dækkenes integritet under stilstand.
For at rotationen skal virke, kræver det dog, at hjulet er forbundet til en drivaksel. Det betyder, at det i første omgang primært er biler med firehjulstræk, der får fuldt udbytte af teknologien.
Hjulet skal ikke løftes højt op fra gulvet for at udføre manøvren. En lille afstand er nok til, at dækket kan dreje frit og undgå friktionen mod underlaget.
Selvom systemet lyder kompliceret, er det en naturlig forlængelse af Porsches eksisterende teknologi. De arbejder i forvejen med avancerede sensorer, der måler temperatur og tryk i dækkene døgnet rundt.
Vinterklargøring kan blive en mindre hovedepine – måske
Det er vigtigt at huske, at patenter ikke altid ender som færdige produkter på de nye biler.
Men det viser tydeligt, at Porsches ingeniører i hvert fald tænker over reelle problemer hos kunderne.
For ejere af sjældne modeller kan det spare mange penge på dyre dækskift i fremtiden. Bilerne uden flat spots køre selvsagt også meget bedre.
Porsche arbejder dog på meget mere end at undgå flade dæk. Senest har Boosted kunne fortælle, at mærkets syntetiske benzin er ovre den største udfordring.
Det betyder literpriser helt ned til 7,5 kroner literen.


