Elbilerne sparer 1,4 millioner tønder råolie væk hver eneste dag viser tal fra tænketanken Ember. I Kina sparer skiftet milliarder af kroner på alene i import.
Elbilerne sparer verden for 1,4 millioner tønder råolie hver eneste dag, hvilket svarer til 280 millioner liter olie.
Alene i Norge og Danmark, hvor elbilerne på grund af kunstigt skabte fordele er særdeles populær, styrter olieforbruget.
I Danmark sad elbilerne i begyndelsen af året sad på 82 procent af nybilsmarkedet. For at holde udviklingen i live, foreslår Radikale Venstre at fjerne registreringsafgiften permanent.
Men kun på elbiler.
Energitænketanken Ember har undersøgt effekten af skiftet til elbiler på nogle markeder.
En olietønde rummer cirka 200 liter, og de daglige besparelser svarer til at fylde 136 svømmebassiner af olympiske dimensioner.
Kina fører an i kapløbet og sparer årligt 191 milliarder kroner. Alene fordi behovet for importeret råolie er blevet mindre.
Europa følger efter med en besparelse på cirka 55 milliarder kroner om året. Selv i Indien spares der nu omkring 4 milliarder kroner årligt, fordi flere vælger en elbil.
Besparelser er selv i den størrelsesorden intet i det store billede.
Faktisk er det globale olieforbrug steget støt de seneste år. Verden bruger i gennemsnit mellem 101 og 102 millioner tønder olie hver eneste dag.
Det betyder, at elbilernes bidrag bogstavelig talt stadig er en dråbe i havet.
Selvom vi sparer millioner af liter, stiger forbruget i andre sektorer som industri og luftfart. Olieindustrien er derfor langt fra knækket endnu, selvom vejtransporten ændrer sig hurtigt.
Det Internationale Energiagentur IEA forudsiger, at det globale olieforbrug først vil toppe i 2029.
Indtil da vil vi se en fortsat stigning, selvom flere danskere vælger elbilen frem for benzin eller diesel.
IEA har for nylig bedt Danmark frigive over 124 millioner tønder råolie fra en række ‘hemmelige’ lagre.
Anmodning kom på baggrund af frygt for, at Iran ødelægger hele oliemarkedet efter en række angreb i Mellemøsten.
At der nu er mere olie på markedet, får dog ikke prisen til at falde. I hvert fald ikke for de afgiftsplagede danske bilister.
Tværtimod advarer Qatars energiministerium om, at olieprisen snart vil nærme sig 150 dollar pr. tønde.
Da olieprisen var på sit foreløbig højeste i sommeren 2022, kostede en tønde råolie 125 dollar. Det betød priser over 20 kroner literen herhjemme.


