Nu udgør benzinbiler under 50 procent af bilerne i Danmark

Efter et markant fald viser nye tal, at benzinbilerne nu udgør under halvdelen af personbiler i Danmark. Men elbilen har det svært uden statstøtte.

Annonce

En historisk skillelinje har ramt de danske veje, hvor benzinbilerne nu udgør under halvdelen af alle personbiler i Danmark for første gang nogensinde.

Nye tal fra bilbranchens organisation Mobility Denmark viser, at andelen af rene benzinbiler er faldet til 49,98 procent af den samlede bestand.

Til sammenligning udgjorde benzinbilerne over 65 procent af personbilerne ved udgangen af 2020.

Opgørelsen omfatter udelukkende køretøjer med ren forbrændingsmotor, mens hybrider og plug-in hybrider holdes helt uden for regnestykket.

Annonce

Selvom benzin fortsat er det mest udbredte drivmiddel herhjemme, stormer de rent elektriske modeller frem og udgør nu 24,3 procent af bilparken.

Elbiler overhaler både benzin- og dieselbiler, men…

– Det her er et tydeligt tegn på, hvor hurtigt bilparken er ved at forandre sig, udtaler Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark.

– Rene benzinbiler har i årtier været helt dominerende, men udgør nu under halvdelen, pointerer direktøren om den markante omvæltning.

Fremmarchen har også sat dybe spor hos dieselbilerne, som allerede i januar blev overhalet af elbilerne i den samlede registrering.

Det hurtige skifte skyldes i høj grad de lempelige afgiftsvilkår, der hidtil har holdt købsprisen nede på de grønne alternativer.

– Danskerne har taget den grønne omstilling til sig, og det kan vi nu se direkte i bilparken, lyder det videre fra Mads Rørvig.

Brancheorganisation advarer mod regeringens varslede afgiftshop

– Derfor hænger det dårligt sammen, at regeringen samtidig vil hæve afgiften på elbiler fra nytår, fastslår direktøren kritisk.

Artiklen fortsætter efter dette:

Og det er der andre, der er enige med den danske direktør i. Omend det er med et noget andet udgangspunkt.

Dirketøren for verdens fjerdestørste bilkoncern, Stellantis, mener nemlig, at bilisterne slet ikke vil købe elbiler, hvis ikke det var for statsstøtten.

Tværtimod mener Stellantis, at elbiler er det samme som tvang.

– Man kan ikke have grønne ambitioner og samtidig gøre det dyrere at vælge grønt, advarer Mads Rørvig, der opfordrer til langsigtede løsninger.

Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og ejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce