Verdens bedst sælgende bil er i krise, og det globale salg falder markant. Tesla Model Y er presset af både konkurrenter og mættede markeder.
Tesla Model Y er i krise, og det globale salg falder for første gang i flere år.
Efter at have leveret over fire millioner biler mellem 2023 og 2025 mærker elbilen nu en voldsom modvind.
Analytikere peger ifølge DagensPS på en perfekt storm af faldende salg og flere konkurrenter med samme type biler.
I USA er salgstallene dykket kraftigt, og det samme gør sig gældende på det europæiske marked.
Den dominerende position som verdens bedst sælgende bil er ikke længere en selvfølge for Elon Musk.
Elbilmarkedet er gået ind i en ny fase, hvor den vilde vækst er afløst af hård overlevelseskamp.
Analyserne viser, at Tesla nu skal fokusere på at forsvare deres markedsandele frem for blot at kapre stadig flere kunder.
Investorerne har allerede reageret ved at sænke deres forventninger til bilmærkets mulighed for vækst i 2026.
Noget Tesla absolut ikke er vant til at høre.
Herhjemme i Danmark er tendensen også tydelig at se på de nyeste lister.
Model Y har tabt terræn og er placeret markant lavere på salgslisterne end tidligere år. Boosted gennemgang viser, at modellen er helt nede som den femtemest populære bil her i begyndelsen af 2026.
For bare et år og nogle måneder siden – nemlig i 2024 – så det helt anderledes ud med Model Y som den absolutte konge af bilsalget herhjemme.
Også den populære Tesla Model 3 er faldet drastisk på ranglisten over de mest solgte modeller.
Konkurrenter som Toyota, Skoda, Volkswagen og Audi tager i dag store bidder af det marked, Tesla sad på.
De andre mærker svarer igen med stadig flere og nye elbiler.
Noget der presser Tesla på både kvalitet og prisen. Forbrugerne har fået langt flere valgmuligheder, hvilket gør markedet ekstremt krævende.
Elon Musk har signaleret, at han nu vil sætte gang i en række initativer for at vende nedturen.
Blandt andet skal der faceliftes biler. Men Tesla må dog samtidig se i øjnene, at modelprogrammet er skrumpet kraftigt bare de seneste par måneder.
Som Boosted kunne fortælle, er både Model S og Model X efter mere end 14 år på marked, fortid i Danmark.


