Manden bag nogle af verdens smukkeste og mest teknisk komplette tegninger døde i 2025. Det er dog ikke mere end et par dage siden, at hans død blev bekræftet.
Hvis du har kigget på en teknisk tegn af en bil fra de sidste 50 år, er sandsynligheden for, at det er Jiro Yamadas værk, ret stor.
Den japanske tegner døde desværre i august 2025. Det er dog først nu, at nyheden om hans død, når verdenspressen.
Ifølge et opslag på Facebook begyndte Yamada at leve af sine illustrationer i 1979. Lige siden har han tegnet alt fra store motorsports-øjeblikke til mere ydmyg personbiler, helikoptere og jetmotorer.
I forbindelse med udgivelse af det første Gran Turismo til PlayStation, der kom gaden i 1998, står Jiro Yamada også krediteret for illustrationerne til og i spillets manual.
På japanerens hjemmeside kan man også se nogle af de mange biler, han nåede at tegne i løbet af karrieren. Vi nævner i flæng Lancia Delta Integrale HF, BMW Alpina B3 3.0, Nissan 180SX og den originale Fiat 500.
I den samme Facebook-gruppe, hvor Yamadas død er offentlig gjort med næsten et års forsinkelse, skriver man, at japaneren døde efter en kamp mod bugspytkirtelkræft.
Ganske kort før sin død i august 2025 skrev Jiro Yamada på sin officielle X-konto, at han havde overdraget salget af sine værker til det japanske museum for Fiat 500, museo500.
Jiro Yamada er ikke den eneste personlighed, bilmiljøet har mistet inden for de senste år. I marts 2024 døde manden bag Lamborghini Miura. Samme år forlod stifteren af Pininfarina denne verden.
Året forinden måtte bilmiljøet også sige farvel til Alpinas grundlægger, Burkard Bovensiepen. Alpina blev tre år efter opslugt og gjort til en del af BMW, mens Bovensiepen-navnet lever videre som et nyt bilmærke. Også baseret på BMW’er.


