Kinesisk bilmærke lukker ned – kan være på vej ud af Europa

I Tyskland fortsætter det kinesiske bilmærke Nio med at skrumpe. Lukningen af en forretning i Køln efterlader kun én forhandler i hele landet. Medier spekulerer i lukning.

Annonce

Er det en tilpasning oven på et sløjt salg eller i virkeligheden et farvel til det tyske marked?

Tyske medier er i tvivl, om hvorvidt det kinesiske bilmærke Nio er på vej ud af Tyskland. Noget kunne dog tyde på det.

I hvert fald meddeler det tyske datterselskab, som drives af kineserne selv, at man nu lukker sin forretning i Køln. Beslutning betyder, at Nio kun har et showroom tilbage i hele Tyskland.

Nemlig mærkets forretning i München.

Ifølge de tyske myndigheder er der kun registeret én eneste Nio i hele Tyskland i løbet af hele august måned. Og fra januar til og med 31. august i år er det blevet til 19 biler i alt.

Annonce

Det er et fald på 90,1 procent i forhold til samme periode af 2025.

Vi skal helt tilbage til 2023 for at finde et år, hvor Nio solgte mere end 1.000 biler på Europas største bilmarked. Dengang blev det til 1.253 biler.

Tidligere i år kom det i øvrigt frem, at Nio ikke har planer om at sende software eller nye bilmodeller til Europa før tidligst i0 2027. Angiveligt har den europæiske del af forretningen ikke råd til at tilpasse den kinesiske software.

Det fik Nio-kunder at vide på et møde i Holland.

De danske forhold ser ikke meget bedre ud – selvom Nio i løbet af årets første 8 måneder faktisk har formået at udstyre biler med nummerplader herhjemme.

Hvor mange den private importør, som Nio har allieret sig med, selv har indregisteret af de i alt 28 biler, fremgår dog ikke af de officielle tal.

Omvendt forsøger den danske afdeling sig med massive prisnedslag på op mod en halv million kroner. Senest har Nio forsøgt sig med at nedjustere leasingpriserne.

Annonce
Trine Olsen
Trine Olsen
Trine er 43 år og er uddannet i kulturjournalistik og kommunikation fra Københavns Universitet. Hun har skrevet om politik, kultur og biler siden 2010.

Til dagligt kører hun en Mercedes GLA, men hun drømmer i smug om at eje en gammel Porsche 911 fra 70'erne.
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce