Annonce

Japansk bilgigant kan lukke – “Vi overlever ikke uden hjælp”

Kinesisk dominans på bilmarkedet tvinger Toyotas topchef til at bønfalde de øvrige japanske mærker om en ‘superalliance’.

Annonce

Toyota advarer om, at bilmærket ikke overlever uden hjælp fra landets øvrige bilmærker.

De asiatiske giganter befinder sig i en regulær undtagelsestilstand, efter de kinesiske konkurrenter for første gang nogensinde har overhalet det samlede japanske bilsalg i Europa.

Det er brancheforeningen ACEA og erhvervsmediet Automotive News som lægger de interne advarsler fra Toyota frem.

Annonce

Udviklingen har sendt chokbølger gennem det japanske industriministerium, der i årtier har betragtet bilproduktionen som selve nationens økonomiske rygrad.

Statistikken for maj måned viser, at de kinesiske mærker som Geely, BYD og SAIC stormer frem med et salg på 138.000 biler i Europa.

Til sammenligning formåede de stolte japanske giganter som Toyota, Nissan og Honda kun at levere 130.424 køretøjer i samme periode.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mens de kinesiske elbiler ruller ind over grænserne, kæmper kendte mærker som Nissan og Mitsubishi med store tocifrede fald i deres europæiske salgstal.

Selv et helt ungt kinesisk mærke som Leapmotor formår nu at sælge markant flere biler i Europa end et mærke som Honda.

Det er på den dystre baggrund, at Toyotas øverste chef og næstformand Koji Sato, der også leder den nationale bilproducentforening JAMA, nu kommer med et opsigtsvækkende opråb.

Artiklen fortsætter efter dette:

Han kræver et radikalt brud med årtiers indbyrdes rivalisering for at redde de japanske bilmærkers fremtidige konkurrenceevne.

– Hvis intet ændrer sig, vil vi ikke overleve. Vi er i en dyb krise, hvor den japanske bilindustri står over for en gigantisk transformation, advarede Koji Sato under et lukket leverandørmøde ifølge Automotive News.

Han foreslår, at de syv store japanske producenter fremover skal gå sammen om at standardisere og dele helt basale råmaterialer og komponenter under karrosseriet.

Annonce for Auto Show

Det gælder blandt andet identiske kvaliteter af stål, plastikdele samt de yderst komplekse elektroniske ledningsnet.

Som et slående eksempel på det japanernes ‘frås’ med ressourcerne peger Koji Sato selv på, at Toyotas underleverandører i dag fremstiller svimlende 70.000 forskellige udgaver af de samme ledninger.

En fælles standardisering af netop det område vil ifølge topchefen kunne tidoble produktiviteten på fabrikkerne.

Den store krise kradser i forvejen enormt hårdt på det vigtige kinesiske hjemmemarked, hvor Toyotas eget salg er dykket med mærkbare 17 procent i første halvår.


Selv herhjemme går salget kun én vej – nemlig bakgear.

Værre ser det ud for Honda, som har måttet indkassere et direkte katastrofalt fald på hele 35 procent i samme periode på et marked så vigtigt som det kinesiske.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?