Iran bygger bil til 28.000 kroner som ingen kan købe

Præstestyret i Iran har sat prisen for den nye Saipa Quick S til bare 28.000 kroner. Men et lotterisystem betyder, at ingen bilister må købe bilen uden om staten.

Annonce

Som så meget andet Iran er landets nybilmarked styret af staten.

Og et absurd lotterisystem betyder, at kun ganske få bilister overhovedet kan komme i nærheden af nye biler af den slags, som landets egne mærke har bygget.

Den ‘nye’ Saipa Quick S, der i virkeligheden er baseret på 15 år gammel Kia-platform, er et godt eksempel på det vanvittige system.

For at købe en Saipa Quick S skal man først vinde adgang til et statssanktioneret lotterisystem. Systemet kræver, at man registrerer sig online.

Annonce

På den måde får man en lodseddel, der i teorien giver adgang til at vinde retten til at købe en bil til regerings-kontrollerede priser. I tilfældet med Quick S er det 5,8 milliard iranske rial.

Eller 28.500 danske kroner. Det er billigt. Ofte 40 til 80 procent af prisen, som iranske bilforhandlere ellers tager for den og biler i lignende størrelser.

Ifølge Al Jazeera er priserne på det iranske bilmarked steget med op til 130 procent i forhold til niveauet for bare et år siden.

Prisstigningerne på de iranske biler er dog det rene vand i forhold til biler fra udlandet. En Toyota Land Cruiser kan eksempelvis koste 1,6 millioner kroner fra ny.

Så at finde den slags i Iran er stort set umuligt. I hvert fald i trafikken.

Noget andet er, at iranerne er glade for franskmændene. Eller rettere sagt ældre Peugeot-modeller. Helt frem til februar 2023 var licensproduktionen af Peugeot 206 eksempelvis i gang.

Det vil sige en bil med en 1,6-liters benzinmotor og 115 hestekræfter koblet til en femtrins manuel gearkasse i et sedan-karosseri som den eneste mulighed.

Artiklen fortsætter efter dette:

I sin mest skrabede form forlod den 206’eren, der i Iran hed Peugeot 206 SD (sandogh-dar – eller på dansk; med udvendigt bagagerum) fabrikken med to airbags, elspejle, ABS-bremser og aircondition. That’s it!

Til gengæld var prisen ‘kun’ 10 milliarder rial eller 47.000 danske kroner. Omvendt er benzinprisen ikke rigtig noget at tale om.

En liter af den faste, statsstøtte benzin koster 20 øre.

Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Holbæk, Roskilde og Odense.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce