Hvilken elbil? Flest bilister køber Volkswagens benzinbil

Selvom Volkswagen har ondt i økonomien, er det stadig det mærke, danskerne vil have. Og det er ikke anderledes i resten af Europa, viser nye tal.

Annonce

Midt i en svær økonomisk periode viser nye tal, at Volkswagen sidder på tre ud af fem biler i toppen af det samlede bilsalg i Europa.

Nye tal fra analyseinstituttet Dataforce for personbiler giver tiltrængt opmuntring til ledelsen i Wolfsburg efter en lang periode med modvind.

Helt konkret er det den benzindrevne Volkswagen T-Roc, som flest bilister med 12.185 indregistreringer i august vil have.

Den kompakte VW er tæt forfulgt af budgetbilen Dacia Sandero. Faktisk solgte rumænerne bare 189 færre biler.

Annonce

På listens tredjeplads ruller den klassiske Golf ind med 11.752 solgte eksemplarer som den eneste model i top tre med en fremgang på 24 procent.

Med familie-SUV’en Tiguan på femtepladsen cementerer bilkoncernen sit faste greb om europæerne, kun afbrudt af Mercedes GLC på fjerdepladsen.

ID.4 er stadig den mest populære VW i Danmark

Billedet ser dog markant anderledes ud, når man kigger nærmere på de specifikke modelvalg blandt de danske bilkøbere.

Opgørelser fra Mobility Denmark viser, at Volkswagen med 1.539 solgte biler i august kun lige akkurat blev overgået af Toyotas 1.619 registreringer.

Herhjemme er det imidlertid den rent elektriske ID.4, der trækker det tungeste læs for fabrikanten med 477 leverede enheder i sensommeren.

Den europæiske bestseller T-Roc må derimod nøjes med en mere beskeden rolle i Danmark med blot 146 eksemplarer i august mod 225 i juli.

Samtidig afslører en analyse fra Riddermark, at bilisternes faktiske søgevaner på nettet peger i en helt anden retning end salgslisterne.

Toyota og Tesla topper danskernes søgninger på nettet

Artiklen fortsætter efter dette:

Det svarer til 54 procent af søgningerne i undersøgelsen og bestemt mere end hvad asiatiske og amerikanske mærker modtager tilsammen.

Men når vi kigger på specifikke mærker, er det et japansk og et amerikansk, vi oftest søger efter: Toyota og Tesla.

Begge mærker har cirka 135.000 søgninger om måneden i et land som Sverige – det tilsvarende tal for Volkswagen angives til at være 90.500 gange.

Salgsmæssigt ligger Toyota på førsteplads i Danmark i løbet af 2026. Her må Tesla tage til takke med en sjetteplads, selvom Model Y fortsat er den næstmest populære nye bil i Danmark.

Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og ejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce