Historisk skifte – nu er det Europas næststørste bilmærke

Jokes og hån er forstummet i mange hjem. I hvert i Danmark. Samtidig kan Skoda nu kalde sig Europas næststørste bilmærke.

Annonce

Hvordan får man en Skoda til at køre hurtigt? Lægger elastikken dobbelt! Hvor kører en Skoda hurtigst? På samlebåndet.

Skoda-jokes er der nok af. Men kritikken fra 1980 og 90’erne er der efterhånden meget langt mellem.

Og ser man på de rene produktionstal, har Skoda i dag udviklet sig til Europas næststørste bilmærke.

Artiklen fortsætter efter dette:

Friske tal for første kvartal af 2026 viser, at Skoda nu har overgået næsten alle sine konkurrenter på vores bredegrader.

Med 222.500 biler leveret rundt omkring i Europa er det faktisk kun søstermærket Volkswagen, der kan følge med. Forklaringen skal findes i Skodas sats på elbiler til især nordeuropæiske kunder.

51.800 elbiler blev det til i første kvartal af 2026. Det er 91,9 procent flere biler end samme periode for et år siden.

– For første gang er Škoda blevet Europas næstbedst sælgende bilmærke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Det er en milepæl, vi kan være stolte af i et ekstremt konkurrencepræget marked, siger administrerende direktør Klaus Zellmer.

Finansielt har tjekkerne da også fart på.

Driftsresultatet for de første tre måneder af 2026 viser et resultat før skat på 660 millioner euro eller det der svarer til 4,9 milliarder kroner.

Annoncer:

Faktisk kunne vi her på Boosted allerede i 2025 fortælle, at det tjekkiske mærke er det næstmest profitable af sin slags i hele Vesten.

Det er dog ikke elbiler der trækker størstedelen af fremgagen. For det er stadig benzin- og dieselbilerne, Skoda sælger flest af.

Det er især Octavia og SUV’en  Kodiaq, kunderne skal bede om.

I Danmark er det dog netop elbilerne, der trækker Skoda fremad. I løbet af årets første seks måneder er det blevet til 11.203 nye biler herhjemme, det svarer til 9,7 procent af hele markedet.

Det mest populære valg er en Skoda Elroq, hvilket også er den nye bil flest danskere samlet set har fået leveret i perioden.

Her er de bilmærker der solgte flest biler fra januar til marts 2026:

Volkswagen: 347.708 biler – minus 5 procent
Skoda: 222.528 biler – plus 15,7 procent
Toyota: 219.664 biler – minus 1,8 procent
BMW: 199.642 biler – plus 1,8 procent
Renault: 185.410 biler – plus 2,1 procent




Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?