Har lige lanceret ny elbil – bilgigant fyrer 4.000 ansatte

Jaguar Land Rover fyrer op mod 4.000 ansatte for at spare 15 milliarder kroner efter faldende bilsalg og hårde handelshindringer.

Annonce

Den britiske bilgigant Jaguar Land Rover fyrer op mod 4.000 ansatte som led i en massiv spareplan, der skal skære milliarder af de faste omkostninger.

Koncernen åbner en omfattende frivillig fratrædelsesordning for funktionærer og ledende medarbejdere, skriver blandt andre den britiske avis The Times og Sky News.

Målet med den dramatiske slankekur er at høvle omkring 15 milliarder kroner af udgifterne over de næste to år efter en periode med modvind.

I seneste kvartal faldt selskabets omsætning med 9,6 procent til cirka 53 milliarder kroner, ramt af vigende salg og internationale spændinger.

Annonce

Selskabet har været hårdt prøvet af forstyrrelser forbundet med krigen mellem USA og Iran samt nye straftoldssatser på vigtige eksportmarkeder.

Ledelsen forsvarer markante nedskæringer

– I takt med at vi leverer den næste fase af vores strategi, må vi tilpasse os de skiftende globale markedsforhold, oplyser koncernen i en udtalelse.

– Vi stiler efter besparelser på 15 milliarder kroner over to år og vil reducere nulpunktsgrænsen til 300.000 biler for at styrke modstandskraften, lyder det videre.

Den britiske bilproducent har desuden været ramt af uheld i forsyningskæden, herunder en voldsom brand på en komponentfabrik i Norge.

Branden tvang fabrikken i Solihull til midlertidigt at indstille samlingen af de populære modeller Range Rover og Range Rover Sport.

Det hele kommer efter et ødelæggende cyberangreb i september 2025, som lammede den globale drift og kostede trecifrede millionbeløb i tabt omsætning, da Land Rovers-fabrikker blev lagt ned i flere uger.

Ingen danske priser – endnu…

Det er ikke mere end en lille uges tid siden, at JLR-koncernen løftede sløret for den første elektriske Range Rover i mærkets historie.

Artiklen fortsætter efter dette:

Den danske importør oplyser ikke noget om priser. Heller ikke selvom ordrebøgerne er åbne for bestillinger fra Danmark.

Jaguar Land Rover har netop lanceret en elektrisk udgave Range Rover. Få dagen efter skriver britiske medier, at koncernen gør klar til 4.000 fyringer.

Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og ejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce