Gammel teknik skal redde BMW’s ikoniske rækkesekser

BMW vil få rækkeseks-motoren gennem de nye Euro 7-krav ved hjælp af ved hjælp af en gammelkendt men forfinet teknik i forbrændingskammeret.

Annonce

BMW vil få rækkeseks-motoren uskadt gennem de nye Euro 7-krav med en gammelkendt men forfinet teknik.

Systemet henter inspiration direkte fra Formel 1 og sikrer, at bl.a. mærkets S58-motor kan overleve de strengeste miljøkrav i EU.

Den tyske bilgigant har netop bekræftet, at de første biler med det nye system ruller af samlebåndet i sommeren 2026.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sker som et direkte svar på de kommende emissionsstandarder, der træder i kraft til november i år.

Kernen i opfindelsen er en såkaldt forkammertænding. Det betyder, at hver cylinder nu udstyres med to tændrør i stedet for det det ene, der er normalen.

Det lille forkammer er placeret i topstykket og forbundet med det primære forbrændingskammer via små kanaler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herinde antændes en lille del af benzinen først, hvilket skaber én eksplosion.

Den ekspolsion spreder sig med lydens hastighed ud i den store cylinder. Det resulterer i en langt hurtigere og mere effektiv forbrænding. Især under høje omdrejninger.

BMW M Ignite tager teknologien fra racerbanen til vejen

Ved lave omdrejninger fungerer motoren præcis som en helt almindelig rækkesekser. Men når du træder speederen i bund, tager det nye forkammer over.

Den form for ‘omvej’ i motorens antænding af benzinen sænker i øvrigt temperaturen på udstødningsgassen markant.

Og det er her, vi ifølge BMW finder nøglen til at overholde de kommende miljøkrav. Samtidig forhindrer det “banken” i motoren, som ellers kan opstå under hård belastning.

Ifølge BMW Group PressClub er systemet så effektivt, at det ikke går udover antallet af hestekræfter. BMW M2, M3 og M4 bliver altså ikke ringere under de nye regler.


Det er, som Boosted ellers har kunnet fortælle, tilfældet med den seneste M5. BMW er ganske enkelt nødt til at drosle ned for at klare miljøkravene.

Som en del af de motormæssige ændringer bruger BMW også turboer med variabel turbinegeometri (VTG).

Det er en teknik, der tidligere mest har været forbeholdt dieselmotorer eller meget dyre sportsvogne.

Mange har frygtet og frygter stadig, at den rå benzinmotorer vil blive kvalt i de strengere emissionsstandarder.

Mere efter annoncen

Men hos Audi insisterer man på, at det ikke er EU’s skyld, at mærkets femcylindrede benzinmotor med dobbelt turbo forsvinder.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet