Ford tilbagekalder elbil fordi taget kan flyve af

Ford tilbagekalder elbilerne Explorer og Capri på det europæiske marked. Forklaringen er, at modeller udstyret med glastag risikerer at miste det. Altså taget.

Annonce

Ford tilbagekalder en mindre serie af elbilerne Capri og Explorer på det europæiske marked.

Årsagen gemmer sig i en produktionsfejl, hvor det store panoramaglastag ikke er blevet limet korrekt fast til karrosseriet.

Europa-Kommissionen, som har offentliggjort tilbagekaldelsen gennem Safety Gate, advarer om, at glastaget kan løsne sig under kørsel og dermed udgøre en fare for både passagerer og andre trafikanter.

Ifølge myndighederne drejer det sig om biler fremstillet på fabrikken i Köln i en afgrænset periode mellem 18. og 29. marts 2026.

Annonce

Aktionen omfatter i alt 41 biler af de to elektriske modeller Explorer og Capri.

Ifølge Ford i Danmark er der dog ingen danske biler berørt af den aktuelle tilbagekaldelse af Explorer og Capri på grund af panoramaglastaget. De fortæller samtidig til Boosted, at kunder kan tilmelde sig appen MinFord og her altid tjekke, om der er tilbagekaldelser på deres bil.

Ny elbil skuffer på det danske marked

Den elektriske Explorer har hidtil haft svært ved for alvor at vinde de danske bilkøberes hjerter.

Nye registreringstal viser, at der er indregistreret 1.189 eksemplarer af modellen herhjemme i årets første otte måneder.

Til sammenligning er der indregistreret 4.226 eksemplarer af Volkswagen ID.4, som bygger på samme MEB-platform som den elektriske Ford.

Ford har tidligere skruet ned for produktionen på fabrikken i Köln, fordi efterspørgslen på både Capri og Explorer har været lavere end forventet.

Det sker samtidig med, at det europæiske marked for elbiler samlet set er vokset i 2026.

Artiklen fortsætter efter dette:

Oplysningerne om glastaget kommer kort efter, at Ford tilbagekaldte Transit-modeller på grund af et problem med ventilationen af 12-voltsbatteriet, som i værste fald kan føre skadelige gasser ind i kabinen.

Bølge af tilbagekaldelser plager bilmærket

Samtidig blev omkring 420.000 biler tilbagekaldt i USA i sommer efter problemer med sikkerhedsselerne, mens knap 858.000 køretøjer på verdensplan tidligere på året blev berørt af en tilbagekaldelse, hvor en mulig brændstoflækage kunne øge risikoen for brand.

Men det er ikke kun i 2026, at Ford har haft travlt med tilbagekaldelser.

Allerede i august 2025 nåede Ford 104 tilbagekaldelseskampagner i USA på et enkelt år. Dengang havde mærket næsten fem gange så mange tilbagekaldelseskampagner som den nærmeste rival og flere end de seks største konkurrenter tilsammen.

Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Holbæk, Roskilde og Odense.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce