Et er, at Ford har følt sig tvunget til at bygge elbiler. Nu indrømmer direktøren også, at de største og dermed dyreste af dem er en fejltagelse.
Pengene fosser ud af Fords elbilafdeling, Model E.
Men spørger man den administerende direktør Jim Farley har mærket kun sig selv at takke for det fejltrin.
Helt konkret peger Farley på, at det ikke var og er nogen idé i de dyreste elbiler. Altså dem der koster 50.000, 60.000 måske end 70.000 dollar.
– De her elbiler, der koster 50, 60 måske helt op til 70.000 dollar, tror vi ikke på, siger Farley.
Dirketørens ord er allerede slået igennem på samlebåndene, hvor den nuværende Ford F-150 Lightning er taget ud af produktion.
I stedet vil Ford gøre plads til en model med en lille, supplerende benzinmotor. På den måde vil man komme kunder med rækkeviddeangst i møde.
I modsætningen til prissætningen på Ford F-150 Lightning, der begyndte ved 55.000 dollar svarende til 350.000 kroner i USA, må den nye model dog ikke være så dyr.
– Kunderne har talt meget tydeligt. De vil ikke betale store summer for de her store elbiler, siger Ford-direktøren.
Men selv mærker, der normalt ikke tænker i priser hos slutbrugeren, holder nu igen med elbilerne. Tidligere på måneden kom det frem, at Lamborghini efter flere udskydelser nu helt dropper at bygge en elbil.
Mærkets direktør Stephan Winkelmann kalder i dag elbil-projektet for ‘en hobby’. Og en hobby der vil være for dyr for Lamborghini at gøre noget ved. I hvert fald seriøst.
Det italienske mærke har desuden måttet erkende, at interessen i en elbil blandt kunderne nærmer sig et stort, rundt 0.
Tilbage hos Ford kan Jim Farleys mening om de store elbiler også smitte af på markedet i Danmark. Vi ved allerede, at der er indgået en aftale med Renault.
Aftalen sikrer Ford adgang til den teknik, som franskmændene bygger ‘årets bil i Danmark‘, Renault 5, på.
Det har allerede sat gang i spekulationer, om hvorvidt europæiske modeller som Fiesta og Focus kan få et comeback.


