Ferrari skifter chef efter 16 år – elbil får skylden

Marketingchef Enrico Galliera stopper trods 16 år i Maranello med øjeblikkelig virkning hos Ferrari. Lanceringen af elbilen Luce får skylden.

Annonce

Ferraris marketingchef Enrico Galliera forlader mærket med øjeblikkelig virkning.

Det sker efter, at lanceringen af mærkets første elbil, Luce, ikke bare blev hånet af konkurrenter og hele internettet, men fik aktien til at styrtdykke med 8 procent på én dag.

Det er Ferrari selv, der meddeler, at Enrico Gallieras er fortid.

Efter mere end 16 år på posten er det pludselig slut med at styre mærkets kommercielle forretning.

Annonce

Som direkte erstatning har bilmærket udpeget en anden markant profil. Massimiliano Di Silvestre, der kommer direkte fra en stilling som administrerende direktør for BMW Group i Italien, tiltræder den 1. juli 2026.

Di Silvestre indtræder direkte som en del af ledelsen. Faktisk er den eneste, han skal stå til ansvar over for den administerende direktør.

Selvom ledelsen hårdnakket påstår, at skiftet har været planlagt længe, er den kaotiske timing umulig at ignorere som andet end et ‘pudsigt sammenfald’.

Lanceringen af mærkets allerførste fuldt elektriske bil, Luce, beskrives af analytikere som en historisk marketingmæssig fiasko.

Bilens bløde, fuldstændig kantløse ydre var en alt for brutal afvigelse fra de traditionelt muskuløse og aggressive former.

Modellen blev lynhurtigt mødt med en enorm storm af hån på de sociale medier overalt i verden.

Designet blev sammenlignet med alt fra en kasseret Apple-bil til en helt ordinær, billig kinesisk elbil fra de asiatiske samlebånd.

Artiklen fortsætter efter dette:

Dagligvarekæden Lidl gik ligefrem ud og hånede den dyre bil ved offentligt at hævde, at en indkøbsvogn ser bedre ud.

Selv den tidligere Ferrari-formand Luca di Montezemolo og politikeren Matteo Salvini kritiserede bilens udseende hårdt.

Luca di Montezemolo mener endda, at bilen er så grim, at end ikke kinesiske bilmærker vil forsøge at kopiere det. Men på trods af den massive modvind forsvarer direktør Benedetto Vigna fortsat den elektriske satsning.

Ifølge direktøren fortsætter den cirka 4,5 millioner kroner dyre elbil med at fylde ordrebøgerne.

Annonce

Vigna afviser samtidig, at loyale samlere tvinges til at købe elbilen for at få adgang til de mere eftertragtede benzinmodeller.

De første eksemplarer med kurs mod Kina, angiveligt 40 styk i alt, meldes ligeledes allerede fuldstændig udsolgt. Den nye chef i marketingafdelingen overtager dog uden tvivl ét af de sværeste job i hele bilindustrien.

Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Holbæk, Roskilde og Odense.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce:

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce