Fagforenings krav: Biler der sælges i Europa skal bygges her

Den tyske fagforening IG Metall forlanger nu, at bilmærker, der sælger i Europa, også skal bygge biler her. Nedgangen koster også arbejdspladser i Danmark.

Annonce

Den europæiske bilindustri står over for en historisk udfordring. Afgørende viden forsvinder ganske enkelt ud af industrien og regionen.

Christiane Benner, der står i spidsen for den tyske fagforening IG Metall, kræver nu kontant handling fra bilmærker og politikere.

Hun mener, at alle bilmærker, der ønsker at sælge biler i Europa, skal forpligtes til at bygge dem på lokale fabrikker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ifølge fagforeningen den eneste måde at sikre overlevelse for tusindvis af arbejdspladser.

Særligt den voksende konkurrence fra Kina skaber dybe panderynker hos ledelsen i IG Metall. Mens kinesiske bilmærker stormer frem, forsvinder vigtig viden inden for forskning og udvikling fra europæisk jord.

– Enhver, der sælger i Europa og Tyskland, skal også producere her. Det er værdiskabelse på stedet,” siger Christiane Benner til det tyske medie Bild.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fagforeningsbossen påpeger, at der skal skabes arbejdspladser lokalt, hvis europæisk bilproduktion ikke skal kollapse helt.

Og der kan faktisk også være ved at ske noget. I hvert fald kunne Boosted i denne uge fortælle, at et kinesiske mærke vil anerkendes som europæisk bilproducent.

Udover kravet om lokal produktion peger Christiane Benner på flere kritiske barriere for elbilens gennembrud.

Hun efterlyser flere ladestandere, billigere strøm og massiv støtte til at bygge batterier i Europa.

Hvis ikke bilcheferne handler nu, bliver det umuligt for europæiske fabrikker at konkurrere globalt, mener fagforeningsbossen.

Christiane Benner frygter, at viden og faglærte arbejdere forsvinder for altid, hvis fabrikkerne lukker. Hun stiller et meget direkte spørgsmål til de ansvarlige om fremtidens købekraft.


– Hvem ellers skal købe bilerne i Tyskland på lang sigt?, spørger fagforeningens leder.

De kolde vinde fra Tyskland kan i den grad mærkes på det danske arbejdsmarked. Boosted har tidligere fortalt, hvordan problemerne hos de store tyske mærker rammer danske underleverandører.

Det gælder især for giganter som Volkswagen, der lige nu kæmper med faldende efterspørgsel. Den modgang har haft direkte og mærkbare konsekvenser i det sønderjyske.

Alene hos virksomheden ALUnited i Tønder førte situationen til en trist udmelding i februar 2025. Her måtte ledelsen meddele, at 45 ansatte mister deres job på fabrikken.

Mere efter annoncen

Fyringerne skyldes direkte den økonomiske nedgang hos Volkswagen-koncernen, som ALUnited leverer dele til.

Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet