Nye overvågningskrav gælder for nye biler i EU fra juli 2026. Men det bliver ikke så ekstremt, som rygterne siger.
ADDW bliver et krav i alle nye biler i EU fra juli 2026. ADDW står for Advanced Driver Distraction Warning og er et system, der skal advare føreren, hvis opmærksomheden er væk fra trafikken for længe. Men er det i virkeligheden bare skjult overvågning af EU-borgere?
Kravet gælder allerede nye biltyper fra 7. juli 2024 og er derfor allerede i mange nye biler på markedet – fra 7. juli 2026 rammer det samtlige nyregistrerede biler i de relevante klasser.
På sociale medier bliver det flere steder fremstillet som et nyt overvågningskrav, hvor myndigheder kan følge med i, hvad der foregår i bilen. Og hvor systemet blandt andet registrerer alle førerens bevægelser – også om der er én eller to hænder på rattet.
Men når man læser EU’s egne regler, er billedet et andet. Reglerne beskriver et sikkerhedssystem til at advare føreren, ikke et system til offentlig overvågning.
ADDW i biler handler om blik og advarsler
EU’s regler for ADDW handler om førerens visuelle opmærksomhed. Systemet skal overvåge blikretning og advare, hvis føreren ser ned eller væk fra kørslen for længe.
Ved hastigheder fra 20 km/t skal advarslen komme senest efter 6 sekunder. Ved 50 km/t eller mere skal advarslen komme senest efter 3,5 sekunder i det område, som reglerne kalder Area 3.
Kravet gælder M- og N-køretøjer. Det er personbiler, varebiler, busser og lastbiler. Det er altså ikke kun tunge køretøjer, selv om flere leverandører i branchen markedsfører løsningerne særligt til lastbiler og busser.
Der står til gengæld ikke noget om, at ADDW som EU-minimumskrav skal kontrollere, om føreren har én eller to hænder på rattet.
Reglerne fokuserer på blik, synsområder, hastighed og advarsler. Påstanden om “to hænder på rattet” stammer snarere fra andre typer førerovervågning og mere avancerede assistentsystemer. Men altså ikke fra EU’s krav.
Myten om myndighedernes overvågning holder ikke
Det betyder ikke, at bilen ikke holder øje med føreren. Det gør den. Mange systemer bruger kamera og software til at vurdere øjne, hovedstilling eller blikretning.
I almindeligt sprog er det en form for overvågning. Men EU-reglerne sætter ret klare grænser for, hvad data må bruges til.
I forordningen står der, at systemerne ikke må bygge på biometrisk identifikation af personer. Der står også, at data kun må registreres og gemmes, hvis det er nødvendigt for, at systemet virker.
Samtidig må data ikke være tilgængelige for tredjeparter, og de skal slettes straks efter behandling.
Danmark får også ADDW, men ikke fri adgang til data
I Danmark vil bilkøbere derfor også møde ADDW i nye biler, efterhånden som 2026-kravet slår fuldt igennem. Myndigheder kan fortsat kontrollere, om systemet virker korrekt ved typegodkendelse og ved tekniske kontroller.
Reglerne åbner også for kontrol af softwareintegritet og fejlstatus via bilens elektroniske interface. Men det er ikke det samme som løbende adgang til video eller førerdata.
Kort fortalt er ADDW et EU-krav til bilsikkerhed. Det skal opdage distraktion og advare føreren. Det skal ikke tjekke, om bilisten har to hænder på rattet. Og reglerne siger heller ikke, at staten må hente optagelser eller førerdata ud af bilen.
