Annonce

EU-forbud koster 726.000 job i bilindustrien

EU’s forbud mod nye forbrændingsmotorbiler kan føre til enorme værditab og mange fyringer ifølge en ny rapport. Elbilerne kan ikke kompensere for 726.000 tabte stillinger, lyder det.

Annonce


EU-forbud mod nye diesel- og benzinbiler koster 726.000 job frem mod 2040. Og det truer med at trække tæppet væk under hele den europæiske del af industrien.

Den overgang til rene elbiler, EU forsøger at tvinge igennem, vil udløse gigantiske økonomiske værditab og historiske fyringsrunder på de store bilfabrikker, lyder det i en ny rapport.

Det er tyske Fraunhofer Institut, der sammen med bilmærker som BMW og Mercedes-Benz samt underleverandørerne Bosch og ZF, der står bag undersøgelsen bag rapporten.

Annonce

Og det er dyster læsning, hvis man ser på det fremtidige europæiske arbejdsmarked.

De store spillere i bilindustrien har i årtier investeret milliardbeløb i at forfine forbrændingsmotoren.

Det bratte stop for salg af nye fossilbiler i 2035 vil efterlade en række af Europas bilfabrikker som værdiløse, hævder en række bilmærker nu i fællesskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De økonomiske tab for den samlede europæiske bilsektor forventes at ramme et sted mellem 430 og 680 milliarder danske kroner i de kommende år.

Det er især den tyske økonomi, som vil mærke den økonomiske mavepuster med helt ekstrem styrke, skriver bilmærkerne i rapporten.

Tidligere har fremtrædende brancheorganisationer advaret om, at godt 350.000 arbejdspladser ville være i farezonen inden udgangen af 2030.

Artiklen fortsætter efter dette:

Men de nye fremskrivninger viser altså, at der er mere end dobbelt så mange job i fare.

Den store krise skyldes langtfra kun selve skiftet til de batteridrevne biler, hvor de kinesiske konkurrenter i øjeblikket er langt foran.

Den europæiske bilproduktion lider i forvejen under et ekstremt tungt bureaukrati, tårnhøje elpriser samt meget langsommelige tilladelsesprocesser på fabrikkerne.

Annonce for Auto Show

Det var blandt andet på grund af bureaukrati, at koncernen bag den tyske BMW-tuner AC Schnitzer lukkede ned efter 40 år.

Selvom produktionen af elbiler og battericeller skaber nye typer arbejdspladser inden for EU, kan det på ingen måde dække det tabte, lyder det i den nye rapport.

Elbilerne kræver nemlig langt færre hænder på selve fabrikkerne. Med andre ord; der bliver ikke brug for de 726.000 personer, som industrien står til at miste.

– Uden handling risikerer Europa at blive permanent afhængig af tredjelande for vigtige teknologier, lyder den klare og bekymrende konklusion fra folkene bag undersøgelsen.


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?