Er SUV’en død? Folk skriger efter sedaner, siger bilchef

Stellantis’ designchef Ralph Gilles siger nu, at bilisterne skriger på nye sedan-modeller. De unge hader de store SUV’er og vil køreglæde i lavere biler.

Annonce

Bilisterne skriger på nye sedan-modeller, hvis man spørger Ralph Gilles, der er designchef hos bilgiganten Stellantis.

Han mærker en tydelig træthed over for de massive SUV’er, som ellers har domineret vejene i årevis. Årtier faktisk.

Ralph Gilles fortæller i et interview med Car Design News, at han selv er “træt” af de store biler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Designchefen mener, at SUV-feberen endelig er ved at toppe og forsvinde igen.

Stellantis, der ejer mærker som Dodge og Alfa Romeo, ser nu en stigende efterspørgsel på de klassiske karrosseriformer.

Det handler om ønsket om biler, der er sjove at køre og nemme at parkere i byen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Mange (af vores kunder, red.) spørger efter sedaner.

– Unge designere vil have hatchbacks som GTI’en fra 1980’erne, siger Ralph Gilles om den nye trend.

Han forklarer, at de unge vil have en personlig bil, der ikke ligner naboens store kasse. Det tvinger nu bilkoncernerne – ikke kun Stellantis – til at tænke i helt nye baner for fremtidens modeller.

Læs videre efter annoncerne

En undersøgelse fra analysefirmaet Escalent viser da også, at hele 51 procent af de adspurgte teenage-bilister drømmer om at køre rundt i en sedan.

Kun 31 procent af de unge forestiller sig selv bag rattet i en SUV i fremtiden.

De unge i dag er vokset op på bagsædet af forældrenes crossovers og gider ikke ligne deres fædre eller mødre.


Ligesom stationcars og minivans før dem, er de store biler nu blevet “uinteressant” i de kommende generationers øjne.

Det skaber et massivt pres for at få de lave, elegante biler tilbage på samlebåndene.

Mere efter annoncen

Den nye bølge handler om at finde tilbage til rødderne af det, der gør det at køre bil spændende.

Ralph Gilles påpeger, at de unge drages mod biler, der føles smidige og hurtige. Det kræver et opgør med det høje tyngdepunkter som SUV’erne lider under.

Stellantis er i øvrigt ikke de eneste, der tænker sådan. Ford, som pånær i Kina har aflivet samtlige modeller med sedan-former, tænker i de samme baner.

Mere efter annoncen

For bare et par år siden sagde direktør Jim Farley ellers, at mærket tabte milliarder af dollar på det segment af bilindustrien. Men nu har piben altså fået en helt anden lyd.

I Danmark forsvandt Fords sidste sedan – Mondeo – ud af importørens modelprogram i 2021. Året efter stoppede produktionen officielt på mærkets fabrik i Valencia, Spanien.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet