Den findes. Men sådan burde det ikke være ifølge en unavngiven Mercedes-chef, der helst så den elektriske AMG GT stoppet. Men nu er det for sent.
Kunderne kan ikke lide den.
Og nu viser det sig, at i hvert fald én Mercedes-chef er på deres hold. I hvert fald citerer The Autopian en unavngivet chef hos Mercedes for at sige, at den elektriske AMG GT ikke burde eksistere.
Slet ikke.
Men nu, siger chefen, er det for sent at stoppe bilen. Og sådan har det været længe.
I modsætning til Honda, som har tabt 100 milliarder kroner på udviklingen af elbiler, har Mercedes været så langt fremme med udviklingen, at man har været nødt til at sende bilerne på gaden.
Og det selvom ledelsen i Stuttgart faktisk slet ikke har lyst.
Udviklingen af de elektriske AMG har angiveligt kostet Mercedes over én milliard euro. Altså svimlende 7,5 milliarder kroner. Men det er stadig småpenge i forhold til, hvad tyskerne brugte på udviklingen af den elektriske S-Klasse, EQS.
Modellen, som Boosted gentagne gange har kunnet fortælle, at forhandlerne har mere end svært ved at sælge til kunderne, der hellere går til Audi eller BMW, har angiveligt kostet mere end 5 milliarder euro.
Manden bag den idé er og var Mercedes’ svensk-tyske topchef Ola Källenius, som oprindelige ville have Mercedes-aktien til at udvikle sig i samme tempo som Teslas.
Det er bare aldrig sket. Og i dag er én Tesla-aktie 380 dollar værd – det er lige knap 2.500 kroner. Til sammenligning ligger Mercedes-aktien og svinger på en værdi omkring 45 euro. Eller hvad der svarer til 340 kroner.
Ifølge den unavngivne Mercedes-chef vidste bestyrelsen i Tyskland allerede i 2024, at EQ-modellerne var og er en katastrofe, da salget faldet med 90 procent det år.
– Det står klart, at EQ-modellerne er den største fiasko i Mercedes-historie, lyder det.


