Analytiker Xing Zhou advarer nu om, at elbiler i Kina er blevet til brug og smid væk produkter, der mister alt værdi efter blot 3 år på vejen.
Elbiler er ifølge en ekspert blevet til brug og smid væk i Kina, hvor den voldsomme priskrig raserer markedet.
Xing Zhou fra konsulentfirmaet Alixpartners forklarer, at elbilerne er begyndt at minde om det liv, vi ser smartphones have.
Mange kinesiske bilmodeller betragtes som forældede efter blot et par år på vejene. Det betyder, at brugte biler har ekstremt lav status blandt de lokale købere.
Det siger den kinesiske analytiker til Autobild. Her beskriver han, hvordan de lave priser gør det svært at retfærdiggøre køb af ældre modeller.
Hvor europæiske producenter typisk bruger fire til fem år bare at udvikle en ny model, gør kineserne det samme på to.
Det rasende tempo betyder, at omkring 140 nye modeller lanceres hvert eneste år i landet.
Resultatet er en kirkegård af køretøjer, der fjernes fra markedet efter kun tre til fem år. Det skaber et enormt pres på miljøet og genbrugssystemerne i de store byer.
Konkurrencen mellem de mere end 140 bilmærker i Kina har fået priserne til at styrtdykke. Mellem 2023 og 2025 faldt priserne på kinesiske elbiler med omkring 23 procent i gennemsnit.
Et tydeligt eksempel på de lave priser er den lille elbil BYD Seagull. Den koster i Kina det, der svarer til cirka 52.000 danske kroner.
Mange producenter forventer nu, at deres biler kun bliver brugt i et par år. Herefter skal de skilles ad og genbruges på samme måde som gamle mobiltelefoner eller tablets.
Desværre har den fysiske genbrug ikke holdt trit med det hurtige salg og de mange modeller. Store parkeringspladser uden for de kinesiske byer er nu fyldt med udtjente elbiler, der blot venter.
Batterierne i de efterladte biler er dog værdifulde på grund af de mange sjældne råmaterialer. Det er dog stadig uklart, hvem der i sidste ende tager ansvaret for de mange vrag.
Konkurser og enorme rabatter – også i Danmark
Den ekstreme situation har allerede betydet, at de første kinesiske elbilmærker er begyndt at vakle. Flere firmaer er gået konkurs, hvilket har efterladt ansatte helt uden løn og arbejde.
Som Boosted også har kunnet fortælle, har den ekstremt hårde konkurrence nu spredt sig direkte til Danmark.
De kinesiske mærker kæmper desperat for at få fodfæste på det europæiske marked.
Mærket Nio har senest forsøgt at lokke de danske købere med helt ekstraordinære nedslag i prisen. Der har været tale om rabatter på mellem 160.000 og 500.000 kroner på næsten helt nye eller egentlige fabriksnye biler.


